Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 45: "Jeg vil have hævn."

Avas synsvinkel 

Det må være noget, jeg forestiller mig. Scott kan ikke have fundet mig.

Jeg prøver at tvinge hånden væk fra min mund, men det hjælper ikke noget, han er alt for stærk. Mine øjne kigger hen mod døren.

Hvis jeg bare kan nå hen til døren, kan jeg komme ud herfra.

"Tror du virkelig, at din lille kæreste vil komme og rede dig?" griner han, "Han er nede i hotel baren og drikker sin hjerne ud. Ingen kommer og hjælper dig Kelsey. Det er bare dig og mig."

Lyset ved siden af sengen bliver tændt og lader mig se, at mit værste mareridt er blevet til virkelighed.

"Jeg vil flytte min hånd nu. Men hvis du skriger, så sværger jeg, at jeg vil brække din nakke. Hører du mig?"

Jeg nikker. Jeg er ikke i tvivl om, at han ville gøre det.

Han fjerner langsomt sin hånd, trækker mig så op og sætter mig mod hovedgærdet.

"Du har ladet dit hår gro. Jeg kan bedre lide det på den her måde."

Jeg har lyst til at spytte ham i ansigtet. Jeg ser væk fra ham, over mod døren håbende på, at jeg stadig kan blive reddet.

"Se på mig Kelsey." kommanderer han.

Jeg bliver ved med at kigge på døren, indtil han giver mig en lussing, hvilket får mig til at se på ham.

Jeg havde næsten glemt, hvordan det føltes.

"Jeg sagde, at du skulle se på mig. Du skal ikke få mig til at gentage mig selv."

Jeg kigger ind i hans øjne, "Hvordan fandt du mig?"

Han griner, "Troede du virkelig, at du kunne date en virkelig kendt person og jeg ikke ville finde dig?! Du er virkelig dum."

"Hvad vil du have fra mig?" spørger jeg, "Vil du have penge? Jeg kan give dig dem, bare du lader mig være i fred."

"Ah så du har stadig penge. Hvor meget?" spørger han.

"Nok til at få dig til at forsvinde."

"Nej, det er jeg bange for, at du ikke har. Jeg vil ikke have dine penge Kelsey." smiler han, "Jeg vil have hævn."

Luften bliver fanget i min hals. Jeg bliver nød til at gøre noget ellers slipper jeg ikke levende ud af det her rum.

"Det hjælper ikke. Du slipper ikke fra mig, ikke igen." Han stopper og kører sin hånd hen over min kind. "Har du nogen idé om hvor meget til grin, at du har gjort mig? En rig, succesfuld, ung mand, som ikke en gang kan holde på sin egen kone. Ved du hvad folk siger om mig? Hvad folk stadig siger om mig?"

"Kun sandheden." Ordene flyver ud af min mund, før jeg kan stoppe dem.

Han tager fat i mine skuldre og smækker mit hoved ind mod hovedgærdet. Jeg græder af smerte og han giver mig derefter en lussing igen.

"Hold din kæft din lille kælling." snerrer han.

Jeg kan smage blod i min mund. Jeg rækker min hånd op, mine fingre stryger hen over flængen i min læbe.

"Jeg havde glem hvor smuk du var, når du var blevet kastet lidt rundt med. Ansigt rød, røde øjne og et lille blåt mærke på din kind. Virkelig smuk." Han smiler smørret.

"Jeg hader dig."

"Nå, så har vi det endelig på samme måde med hinanden. Tog dig lang tid at komme frem til det."

"Gør det. Hvad end du vil gøre, bare få det overstået. Jeg vil ikke lege den her lille leg med dig."

"Leg? Min kærlighed er ikke en leg. Det her er det virkelige liv. Du fuckede med mig og du betaler for det. Det er hvad, en hver respekteret mand ville gøre."

"Respekteret? Du er ikke respekteret. Du er en uduelig kujon."

Han griner, "Forkert brug af ord min skat."

Han tager fat i mit hår, hiver mig ned fra sengen og kaster mig ind i kommoden på den anden side af værelset. Jeg prøver at komme på benene, men han har allerede fat i mig igen og hiver min kjole ned fra min nakke.

"Hvor skal du hen Kelsey? Jeg er ikke færdig med dig endnu."

Han skubber mig ned på sengen, ligger sig hen over mig og slår sine hænder rundt om min hals.

Jeg hoster, prøver at få vejret og river i hans hænder.

Han bevæger sig ikke, da det banker på døren og hans greb bliver strammere og strammere.

"Ava, er du okay derinde? Jeg synes, at jeg hørte noget vælte."

Jeg genkender Pauls stemme med det samme og prøver at skrige på ham, men det kan jeg ikke. Jeg har ikke mere luft tilbage.

Jeg gør det eneste jeg kan tænke på og stikker min finger i Scotts øje. Han skriger op og slår mig i hovedet, før han griber mig og kaster mig mod væggen. Jeg rammer den hårdt og falder ned på gulvet.

"Ava!" hører jeg Paul råbe gennem døren.

Jeg formår at skrige hans navn, før Scott er ovenpå mig endnu en gang og begynder at kvæle mig igen.

Jeg hører noget slå mod døren, mens jeg prøver at gispe efter alt det luft jeg kan.

Jeg kan mærke, at jeg er tæt på at besvime, da døren bliver sparket op og Paul skynder sig ind sammen med en anden mand.

De hiver hurtigt Scott væk fra mig og kaster ham ned på gulvet og holder ham nede.

Jeg gisper efter vejret og placerer mine hænder om min hals, bedede efter mere luft.

"Ava!"

Jeg kigger op og ser Harry løbe ind i lokalet og smide sig ned på sine knæ foran mig.

Han griber mig og trækker mig ind i hans arme, mens jeg stadig prøver at suge luft tilbage i mine lunger.

Han hiver min kjole op, prøver at dække hvad jeg ikke en gang havde opdaget var nøgent og slår sine arme stramt om mig.

Jeg begynder lydløst at hulke og klamre mig til ham.

"Få hende ud herfra Harry." kommanderer Paul.

Harry rejser sig hurtigt og samler mig op fra gulvet, som om jeg ikke vejede noget.

Han bærer mig ud i gangen og jeg ser Lou komme løbende ned mod os, "Oh my god, hvad er der sket?!"

Jeg kan mærke Harry ryste på hovedet og jeg fortsætter med at græde ind i hans bryst. Han sætter mig ned på en stol i gangen og sætter sig på sine knæ foran mig. Han hiver min hage op så han kan se mit ansigt og hals.

"Oh my god." hvisker Lou. Det fortæller mig, hvad jeg allerede ved. Jeg ser forfærdelig ud.

Jeg kigger op og ser Paul og en sikkerhedsmand slæbe Scott ud af mit værelse. De sætter ham i en stol for enden af gangen og giver ham håndjern på bag hans ryg. Paul finder sin telefon frem for at ringe til politiet, uden tvivl. Det er lige meget hvem de ringer til, ingen kan røre ham.

Harry forbliver stille og jeg ser væk fra Scott og ind i Harrys øjne. Tåre løber ned af hans kinder og det knuser mit hjerte at se ham sådan her.

Lou læner sig ned og tørrer et eller andet hen over min læbe. Jeg viger tilbage, kigger ned og opdager blodet på min hvide kjole.

"Ava, kender du ham?" spørger Lou og peger mod Scott.

Jeg fortsætter med at stirre ned på min kjole og ryster på hovedet. Det er lige meget hvem det er. Det er fuldstændig ligemeget.

"Kom nu, fortæl dem hvem jeg er!"

Hele min krop viger tilbage ved lyden af Scotts stemme, der laver ekko ned af gangen.

Jeg kigger hen mod ham og han smiler. "Gør det. Fortæl dem hvem jeg er Kelsey!"