Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 69: En dårlig dag

Avas synsvinkel 

Jeg famler efter min telefon og trykker på snooze knappen for femte gang. Jeg var alt for sent oppe i går aftes.

Jeg vender mig om og rækker min arm ud efter Harry, men opdager, at han ikke er der. Jeg er stadig i Amsterdam og jeg har en tolv timers køretur foran mig. Det er bare skønt.

Jeg kaster dynen af mig, slæber mig selv ud af sengen og ud på badeværelset. Jeg har brug for et koldt bad til at vågne på.

Efter godt ti minutter er jeg færdig. Jeg bruger en engangstandbørsten- og tandpasta og tager mit tøj på fra i går. Alt mit tøj ligger i min taske, som stadig ligger i bussen.

Jeg ringer til receptionen og beder dem om at arrangere en bil til mig. De informerer mig om, at der vil gå omkring en time inden den vil ankomme, så jeg beslutter mig for at gå nedenunder og spise så meget som muligt fra morgenmadsbuffeten.

Efter at have proppet mig selv med alt for mange bagels og strimler af bacon, ankommer min bil. Jeg spilder ikke et eneste sekund på at få nøglerne fra receptionen og gå udenfor til den. Her bliver jeg mødt af en blå Mini Cooper med soltag. Jeg vil i det mindste kommer til at nyde turen på tolv timer.

Jeg hopper hurtigt ind bag rattet og taster min destination ind på GPS'en. Vejret er skide godt, så jeg ruller taget ned og skruer op for radioen. Jeg har det sjovt med at synge til musikken, da jeg kører ned på motorvejen. Måske en lille smule for sjovt, da jeg får nogle underlige blikke og grin fra bilerne, der kører forbi mig.

Omkring seks timer inde i køreturen bliver en One Direction sang spillet i radioen og jeg får med det samme hjemveg efter Harry. Sammenlignede jeg lige Harry med at være mit hjem? Wow Ava, du skal ikke blive så afhængig af ham.

Jeg prøver at ignorere hvor meget jeg kommer til at savne ham, bare ved at høre hans stemme, men det kan jeg ikke. Jeg bliver nød til at ringe til ham.

Jeg tager min taske fra passagersædet og fumler rundt i den efter min telefon. Jeg tjekker den tre gange, før det går op for mig, at jeg må have efterladt den på hotelværelset. Perfekt Ava!

Jeg strammer grebet på rattet i irritation. Jeg kan ikke køre tilbage efter den. Jeg er allerede mere end seks timer væk fra Amsterdam. Jeg bliver nød til at få den sendt til mig eller købe en ny. Harry vil prøve at ringe til mig efter lydprøven, hvilken er overstået om cirka en time. Han kommer til at flippe ud, når han ringer og ringer til mig og jeg så ikke tager den. Jeg kan hverken hans eller nogen af de andre drenges numre i hovedet, så jeg kan ikke en gang stoppe og ringe fra en mønttelefon.

Jeg må bare indse, at der ikke er noget jeg kan gøre, udover at køre mod arenaen.

Da det begynder at blive mørkt, har jeg kun tre timer tilbage af køreturen. Jeg er mere end udmattet, da jeg har været oppe det meste af natten og kørt hele dagen. Da jeg minder mig selv om, at jeg kun har få timer tilbage, hører jeg et pop og et af dækkene punkterer. Fedt!

Jeg sukker og trækker ind til siden. Jeg stiger ud af bilen og håber på, at en af de forbi kørende biler vil stoppe og hjælpe mig, men motorvejen er fuldstændig tom. Det ser ud til, at jeg bliver nød til at gøre det selv. Jeg åbner det lille bagagerum og finder værktøjet og reservehjulet frem.

I det øjeblik jeg får det flade hjul hevet af bilen, hører jeg et tordenbrag og så begynder det at regne. Jeg stopper det jeg har gang i og trykker på knappen for at få soltaget på bilen kørt op igen.

Men der sker ikke noget.

Jeg prøver igen og igen, mens det begynder at styrte ned. Den er gået i fucking stykker. Ugh!!