Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 55: At gøre det eller ikke at gøre det, dét er spørgsmålet

Avas synsvinkel 

Jeg sidder i omklædningsrummet, mit knæ hopper op og ned af nervøsitet, da jeg hører drengene begynde at spille deres sidste sang.

Lou er lige gået ud for at svare på et opkald fra Tom, så jeg sidder nu alene med mine tanker og ingen til at distrahere mig.

Jeg sukker og lader mine rystende fingre kører gennem mit hår. Hvad fanden gør du Ava?!

Det er ikke fordi jeg ikke har lyst til at tage det næste skridt med Harry, men jeg ved hvordan det vil ende og jeg kan kun stå ansigt til ansigt med så meget usikkerhed på en dag.

For mange dage egentlig.

Jeg kan ikke tænke på den diskussion vi havde, uden at få det dårligt af bare flovhed. Jeg er virkelig et uforklarligt rod lige nu. Jeg bider i mine negle og river mig selv i håret.

Jeg rejser mig op og begynder at gå frem og tilbage i lokalet, for at beslutte mig for, hvad jeg skal gøre.

Jeg kan bare sige til ham, at jeg er ikke er klar. Yeah. Jeg er ikke klar. Det vil han tro på. Ikke? Det er ikke hvad han kommer til at kunne se på dit ansigt, mens du fortæller ham det Ava! Damn ham og hans dumme evne til at læse mig som en åbent bog! Ugh!

Måske skulle jeg bare gøre det. Måske skulle jeg bare få det overstået.

Hvis det ikke sker nu, vil det ske på et eller andet tidspunkt, hvis vi altså bliver sammen. Og hvis det er en is bryder mellem os, så vil jeg heller stå ansigt til ansigt med den nu, end nede af vejen, når jeg er endnu mere afhængig af ham. Og så vil jeg få at vide med sikkerhed, om det er mig, der er noget galt med. Jeg mener, hvis Harry Styles ikke kan få dig til at komme, hvem kan så?

Åh gud! Hvad gør jeg?

Jeg har brug for at tage en beslutning nu. Hvis jeg tager tilbage til hotellet med ham, vil mit valg blive taget for mig. Jeg kan nærmest ikke fungere normalt, når han har sine hænder på mig. Åh gud, jeg kan nærmest ikke fungere normalt, bare ved tanken om hans hænder på mig. Wow, jeg er allerede langt inde i varmen.

Jeg hopper, da døren til omklædningsrummet flyver op og drengene kommer grinende ind dryppende af sved. Ad. Eller okay, måske ikke ad.

"Er du okay?" spørger Zayn, da han ser hvordan jeg ser ud.

"Huh? Yeah. Selvfølgelig. Jeg har det fint. Fantastisk! Hvorfor skulle jeg ikke være det?"

"Okay." griner han.

Harry skubber sig forbi ham og går lige hen til mig. Jeg ved, at jeg har et bange udtryk på mit ansigt. Jeg er lige ved at sluge min tunge, hvis det er muligt.

"Er du okay skat?" Han smiler ned til mig, sved på panden og hans hår er en smule vådt. Oh my god, mit hjerte slår lige så hurtigt, som en fucking løbe hest galoperer og alt han har gjort er at kigge på mig.

Før jeg kan give ham et svar, afbryder Paul os for at fortælle os alle sammen, at vi skal gå ud til bilerne, som er udenfor, fordi der allerede er mange mennesker ude foran arenaen og det bliver kun værre.

Alle nikker og begynder at gå ud af døren, men jeg bliver tilbage. Jeg havde planer om at køre sammen med Lou, som jeg altid gør. Jeg skal ikke bekymre mig om fansene, når jeg er sammen med hende. Og de gør mig pisse bange, når jeg nogen gange er sammen med drengene. Plus, jeg har ikke lyst til at rygterne begynder at flyve mere rundt, end de allerede gør.

"Ava kom nu." Harry vender sig om og rækker sin hånd ud til mig.

Jeg ryster på hovedet, "Jeg tror bare, at jeg kører med Lou for at undgå alt det der udenfor."