Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 75: "Jeg er din."

Avas synsvinkel 

Harry siger ikke et ord, da vi kører tilbage mod hotellet. Han stirrer bare ud af vinduet og holder min hånd i sin.

Han hiver hårdt i hånbremsen, da vi kører op foran hotellet. Harry kigger ikke en gang på den bange parkeringsmand, da han går rundt om bilen og åbner min dør.

Han smiler smørret til mig, rækker mig sin hånd og jeg tager den med glæde. Jeg er taknemlig for, at han blokerer udsynet for paparazzierne, som står foran bygningen. Min kjole gør det ikke nemt at komme ud af bilen, mens det samtidig vil se nogenlunde normalt ud.

Han tager fat i min hånd og leder mig hen til hoveddøren, men selvfølgelig begynder journalisterne at snakke til ham.

"Harry, bare et hurtigt billede tak!?"

"Harry, har du noget at sige om det underlige sammentræf, at du begyndte at date Ava lige efter hun arvede over en million dollars?"

Jeg stopper brat op og stirrer på den lille mand, som lige råbte den sætning. Jeg har en meget stræk trang til at slå ham lige midt i hovedet. Harry hiver i min hånd og ryster på hovedet af mig. Jeg forstår ikke, hvordan han kan forholde sig så roligt i disse situationer. Jeg har været vidne til mange ubehagelige ting, som er blevet råbt til ham, men han er altid høflig.

Jeg beslutter mig for at gøre ham kunsten efter og bare ignorere dem og lader ham hive mig ind i bygningen. Heldigvis tillader hotellet dem ikke at følge efter os.

Vi træder ind i elevatoren og Harry trykker på knappen til penthouse suiten. Wow, han er virkelig gået all in.

Jeg kan høre hans dybe vejrtrækning. Jeg kigger over på ham og ser ham kigge op og ned af mig. Jeg har aldrig set ham sådan her. Jeg må indrømme, at jeg har en smule frygt løbende i mine åre lige nu. Men følelsen bliver helt sikkert overdøvet af spænding, når jeg ser begæret i hans øjne.

I mit hoved har vi været sammen siden den aften, hvor Scott angreb mig. Den nat hvor jeg for alvor lukkede Harry ind. Det er flere uger siden nu og vi har været en smule intime et par gange nu. Jeg er sikker på, at det ville være sket oftere, hvis vi ikke havde sovet i en bus stort set alle nætter lige siden. Men selvom vi ikke havde, ville Harry aldrig have skubbet mig ud i noget, som jeg ikke havde lyst til. Det er som om, han ved, at jeg ikke var klar før.

Men nu er tingene anderledes. Jeg er måske ikke i stand til at sige det til ham endnu, men jeg er forelsket i ham. Jeg er klar til at tage det næste skridt, også selvom det er lige før, vi bliver nød til at gå hver vores vej. Jeg har stadig en stor beslutning på mine skuldre og hvis jeg beslutter mig for at tage til LA, ved jeg, at jeg aldrig vil fortryde hvad jeg kommer til at gøre i aften.

Ikke med Harry.

Jeg følger efter ham ind i suiten. Jeg havde forventet, at han havde kastet mig op mod væggen, ud fra hvordan han var på klubben, men det gør han ikke. Han leder mig gennem soveværelset, et smuk rum dekoreret i bløde farver og ind i stuen. Balkonen er stor og Eiffeltårnet fylder det meste af udsigten. Jeg havde ikke set, at vi var så tæt på det. Det er vidunderligt og lyser den mørke nattehimmel op.

Harry leder mig ud på balkonen, hvor er lille bord og to stole er placeret. Et lille stearin lys står og brænder på bordet, ved siden af en skål med is og en flaske vin. Han trækker stolen ud for mig og jeg sætter mig ned. Han åbner flasken med vin og hælder en masse op i et par glas til os begge to og sætter sig ved siden af mig.

Han smiler til mig, da vi begge to tager en tår. Jeg stønner over, hvor lækker den er.

"Så god yeah?" Han griner af mit røde ansigt.