Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 36: "Fortæl mig det."

Harrys synsvinkel

Jeg kan ikke en gang forstå, hvad Poppy lige har sagt. Mine tanker er et stort rod, men mit hjerte er knust for hende.

Ava. Min Ava. Har mistet et barn. Fuck, jeg kan ikke forstå det.

Jeg går over til et træ og lader mig selv glide ned på jorden og læner mig ind mod træet. Poppy følger efter mig mig og sætter sig ned en meter ved siden af mig.

"Fortæl mig det." Får jeg endelig fremstammet.

"Hvad vil du gerne vide?"

"Det hele."

"Harry, jeg er ikke sikker på, at det er en god idé."

"Det hele Poppy. Fra begyndelsen. Og du skal ikke udelade noget." Mine øjne låser sig på hendes. Mine beder hende om, at gøre som jeg siger.

Hun sukker, "Jeg mødte Ava i Heathrow lufthavnen. Jeg havde sagt farvel til min søster, som skulle flytte til Italien med sin kæreste. Jeg var på vej væk fra gaten, da Ava løb ind i mig. Hun sagde et hurtigt undskyld og forsvandt. Jeg gik næsten min vej, men der var noget ved hende, som fik mig til at stoppe op. Jeg havde aldrig set så meget frygt i et menneskes øjne. Så jeg vendte om og begyndte at følge efter hende. Hun gik udenfor og stoppede. Hun så fuldstændig fortabt ud. Hun fandt sine penge frem fra sin lomme og begyndte at tælle dem igen og igen. En eller anden skubbede til hendes bagage, så den væltede forover og alle hendes ting faldt ud den. Hun brød sammen og stod bare og græd foran indgangen til Heathrow. Jeg gik over til hende og spurgte om hun var okay og om hun havde brug for noget hjælp. Hun sagde, at det var hendes første gang i London. Jeg tilbød at hjælpe hende med at finde hende destination, men hun vidste ikke en gang, hvor hun skulle hen. Hun havde ingen venner eller familie."

Jeg prøver at forestille mig Ava være så alene og det gør ondt i mit hjerte. Jeg vil aldrig have, at hun skal være alene.

"Jeg inviterede hende på middag sammen med Finn og mig. Hun fortalte os, at hun havde brug for en frisk start og at det var derfor, at hun var flyttet til London. Da vi var færdige med at spise, vidste jeg, at jeg ikke kunne lade hende gå alene. Hun flyttede ind hos mig den aften. Tre dage senere fandt jeg hende grædende på sit værelse. Hun brød sammen og fortalte mig hvorfor, hun virkelig var kommet til London..."

Poppy stemme stilner af og jeg ved, at hun overvejer om hun skal fortsætte.

"Poppy please... fortæl mig det."

Jeg tørrer sit ansigt og jeg kan se, at hun allerede har tåre i sine øjne.

"Jeg burde starte med den information, at Avas familie er meget rige. Det ejer det første investerings firma i Amerika. Da Ava var sytten, flyttede de til New York, så hendes far kunne arbejde på et større samarbejde med Charles Black. Black familie havde en ret stor del i det næst største investerings firma i Amerika. Et samarbejde mellem dem ville betyde, at Avas familie ville blive mere værd end 800 millioner dollars. På Avas første dag på hendes nye privat skole mødte hun Scott Black, Charles' søn."

Scott Black. Jeg kan ikke hjælpe den vrede, som skylder ind over mig, ved lyden af det røvhuls navn.

"Scott var den sødeste fyr, hun nogensinde havde mødt. Han var sjov og charmerende og så skide godt ud. Der gik ikke lang tid, før de blev forelsket og blev kæreste. Ava mistede hendes mødom til ham på hendes atten års fødselsdag. Hun sagde, at hun elskede ham så meget, at hendes hjerte gjorde ondt, når hun ikke var sammen med ham."

Tanken om, at Ava har elsket en anden mand, gør mig virkelig dårlig. Jeg kan ikke lade mig selv tænke på, at hun har været i seng med ham.

"De blev forlovet to uger efter deres dimission. Deres forældre var ekstatiske over paringen. Hun vidste, at det var på grund af, at samarbejdet mellem de to forretninger stadig ikke var gået igennem, men hun var ligeglad. De var forelsket i hinanden og hun ville ikke andet, end at bruge resten af sit liv sammen med ham. De blev gift i løbet af deres andet år på Harvard."

Min mund åbner sig i chok, da ordene kommer ud af hendes mund. Ava var gift med det røvhul? Shit, er hun stadig gift med ham?

Mine ord kommer ud som en hvisken. Jeg er bange for svaret på mit spørgsmål, "Er hun stadig gift Poppy?"

"Nej."

Jeg ånder lettet op, "Fortsæt."

"Deres ægteskab forseglede forretningsforholdet mellem Black familien og Worthington familien."

"Hvem er Worthington familien?" spørger jeg forvirret.

"Worthington er Avas givne navn. Kelsey er hendes fornavn, hun går under sit mellemnavn, Ava og hendes bedstemors givne efternavn, McCain."

"Hvad fanden? Hendes rigtige navn er Kelsey?"

"Ja. Kelsey Ava Worthington."

"Men hvorfor ændrede hun det?"

"Det kommer jeg til. Samarbejdet gik igennem på den betingelse, at det personlige forhold mellem familierne forblev intakt. Den ægtepagt som Ava skulle underskrive sagde, at både hende og Scott kunne annullere ægteskabet, når de ville, men det ville gøre kontrakten mellem de to forretninger ubrugelig og ville derfor ende samarbejdet."

"Det er fucked up."

"Alt begge familier tænker på, er deres fucking forretning. Ægtepagten var dybest set en måde begge familier kunne styrer hinanden på. Ava var imod den, men Scott overtalte hende til, at det ikke betød noget, at de underskrev den, de elskede hinanden og skulle være sammen for altid."

"Og hun troede på ham?"

"Selvfølgelig gjorde hun det. Hun var forelsket i ham og han havde aldrig givet hende grund til ikke at stole på ham. De første tre år af deres ægteskab gik godt. De afsluttede universitetet sammen og flyttede sammen tilbage til Manhattan. Scott begyndte at arbejde hos familieforretningen og Ava blev optaget på Juilliard. Men Scott var meget væk på forretningsrejser og de begyndte at glide fra hinanden. På deres tre års dag rejste Ava til Spanien for at overraske ham. Hun overbeviste receptionisten på hotellet om at lade hende få en nøgle til Scotts værelse. Hun fandt ham i gang med at knalde en eller anden luder."

Jeg kører mine hænder gennem mit hår. Fuck hvor har jeg lyst til at give ham så mange tæsk.

"Det var den første nat, han slog hende. Hun havde givet ham en lussing i sin vrede og han havde slået hende igen, før han kastede hende ind i væggen."

Jeg kan mærke tårrene brænde i mine øjne, "Fuck Poppy, jeg ved ikke om jeg kan høre på det her."

Hun ser på mig med triste øjne og ryster på hovedet, "Beslut dig nu Harry. Jeg er kun lige begyndt."