Kapitel 70: "Jeg er bange."

1.1K 66 14
                                    

Avas synsvinkel 

"De her vafler er de bedste jeg nogensinde har smagt!" mumler Niall, mens han stopper sin mund fuld af dem, mens sirup løber ned af hans kind.

"Mmmmhmmm!" siger jeg og tager en serviet for at tørre hans kind.

"Tak!" griner han og tager en stor slurk af sin appelsin juice.

"Den mængde mad I to kan spise er sindssygt." Harry ryster på hovedet af os og læner sig tilbage i sædet ved siden af mig.

"Du burde prøve det!" Jeg skubber min tallerken hen mod ham, men han skubber den tilbage igen.

"Ellers tak skat."

"Du går virkelig glip af noget mate!" griner Niall og rejser sig op, "Den her gang betaler jeg. Jeg går op og betaler nu, vi skal afsted nu for at nå hen til lydprøven i tide."

Da vi er alene, ligger Harry sin arm over mine skuldre.

"Banke, banke på."

"Nej, nej." griner jeg, hvilket får ham til at surmule.

"Banke, banke på." Han smiler til mig. Han ved, at jeg ikke kan stå for ham, når han viser mig sine smilehuller.

"Hvem der?" Jeg ruller mine øjne af ham.

"Olive."

"Olive hvem?"

"Olive you." Han smiler til mig, læner sig fremover og giver mig et blidt kys.

"Så god." griner jeg, da han trækker sig væk.

"Altså, damer kan lide mig."

"Damer, som i fjorten årige piger?" Jeg løfter et øjenbryn af ham.

"Ja. Og nogle seksogtyve årige damer." smiler han smørret.

"Stop med at kysse og lade os komme af sted!" Niall tager fat i Harrys arm og hiver ham op fra bænken.

Jeg glider ud efter ham og Harry tager min hånd, da vi går udenfor.

"Du tager med til lydprøven, ikke?" spørger Harry mig, da vi sætter os ind i bilen og kører mod arenaen.

"Ja, jeg finder bare Lou når vi kommer derhen og så går vi sammen op for at se den."

"Fedt."

Security vinker os gennem porten og vi siger farvel til hinanden, da vi kommer indenfor. Drengene går mod scenen og jeg går mod omklædningsrummet.

"Vil du med til lydprøven?" spørger jeg Lou, da jeg stikker mit hoved ind ad døren.

"Ja da!" Hun sætter sine ting ned og følger efter mig ud på gangen.

"Er du kommet dig over i går?" spørger hun.

"Ja. Heldigvis."

"Han var fuldstændig oppe og køre over det. Bare en dag væk fra dig og han bliver til en totalt idiot!"

"Det har jeg hørt." griner jeg. Jeg kan huske, at Louis blev ved og ved med at fortælle mig hvor åndssvag Harry havde været i går.

"Han spurgte mig, om jeg ville snakke med dig om kontrakten."

"Selvfølgelig gjorde han det." sukker jeg, da vi sætter os ned på vores pladser lige til højre for scenen.

Flere piger begynder at skrige til os, da vi bliver opdaget, så vi vinker til dem og råber hej.

"Han sagde, at du overvejede at overtage pladsen for din farmor i noget velgørenheds arbejde, som din hun var involveret i."

"Ja. Jeg vil bare gerne have noget, som er mit eget, kender du det? Jeg kan ikke leve mit liv ved at følge med en eller anden rundt, mens de lever deres drøm. Jeg har brug for min egen drøm."

"Jeg forstår dig udmærket, men er at overtage efter din farmor virkelig din drøm, eller bare noget de føler dig forpligtet til for at please din familie?"

Jeg ryster på hovedet, "Jeg er ligeglad med min familie."

"Okay, men du er ikke ligeglad med din farmor." siger Lou, "Du skal bare være sikker på, at det du vælger, virkelig er for dig selv. Ikke for din farmor og heller ikke for Harry."

"Jeg vil prøve. Der er bare så meget pres på begge sider. Dog mest fra Harry."

"Hvorfor holder du dig selv tilbage fra ham?"

"Hvad?" spørger jeg forvirret.

"Når du er sammen med ham, kan jeg se, at du holder dig tilbage. Det er som om, at du er bange for at lukke ham ind."

"Jeg er bange."

"Hvorfor? Harry er en fantastisk fyr. Han vil ikke såre dig."

"Det ved jeg godt, at han ikke vil."

"Hvorfor er du så bange?" presser hun mig.

"Fordi jeg er forelsket i ham." udbryder jeg. Jeg klapper en hånd over min mund. Jeg er chokeret over, hvad jeg lige sagde højt.

Lous mund åbner sig i chok, "Har du sagt det til ham?"

"Nej." svarer jeg hurtigt.

"Hvorfor?" spørger hun mig, da bandet kommer ud på scenen og begynder at stemme deres instrumenter.

"Jeg tror, det at sige det højt til ham, vil gøre det mere virkeligt. Og så bliver jeg nød til at indrømme over for mig selv, hvor meget jeg har lyst til at være sammen med ham og hvor afhængig jeg er af ham og det kan jeg ikke."

"Fordi det gik dårligt for dig tidligere?"

"Meget dårligt. Jeg kan ikke gå igennem med smerte igen. Og jeg ved, at det ville være endnu værre med Harry. Følelserne er bare så meget mere... Jeg ved det ikke. Bare mere."

Skrigene fra publikum drukner Lous svar til mig, da drengene løber op på scenen.

"Heeej! Tak fordi I ville komme til vores lydprøve-fest i dag. Hvordan har I det alle sammen? Har I det godt?" spørger Harry og får et kæmpe skrig som svar.

"Vi vil synge et par sange og så svare på nogle af jeres spørgsmål. Hvad skal vi synge først?" spørger Liam.

Flere navne på sange bliver råbt, da Harry kigger over på os, rækker tunge af os og vinker. Han er så nuttet.

Vi vinker tilbage og Lou læner sig over mod mig, "Bare husk, at hans hjerte er ikke det eneste der vil blive knust, hvis du beslutter dig for at forlade os."

Jeg sætter mig tilbage i min stol. Jeg ved, at hun refererer til mit hjerte.

Jeg er så splittet over, hvad jeg skal gøre.

Skal jeg forlade Harry og leve mit eget liv eller skal jeg blive og leve hans liv sammen med ham? 

Almost Lover (Danish/Dansk)Where stories live. Discover now