Kapitel 48: "Over."

1.2K 76 10
                                    

Avas synsvinkel 

Jeg vågner fra et mareridt, hvor Scotts hænder var rundt om min hals. Jeg sætter mig op i sengen i panik og ser rundt, før jeg ånder lettet op. Han er her ikke.

Jeg kigger ved siden af mig og ser, at der ikke ligger nogen under dyne. Jeg ligger min hånd på dynen og jeg kan mærke varmen, som Harry har efterladt sig. Han må være stået op for et par minutter siden.

"Harry." kalder jeg på ham gennem rummet.

Hans hoved titter frem ude fra badeværelset, "Er du okay skat?"

"Yeah... jeg vidste bare ikke, hvor du var." svarer jeg og pludselig føler jeg mig flov.

Han griner og kommer hen og sætter sig ved siden af mig på sengen. "Savner du mig allerede så meget?"

"Nej, jeg var bare... Jeg vågnede og.. Altså, du var her ikke..." Jeg vælter over mine egne ord og kaster mig tilbage mod min pude og prøver at dække mine røde kinder med mine hænder. "Please ignorer mig."

"På ingen måde." griner han, hans smilehuller kommer til synes, da han hiver mine hænder væk fra mit ansigt. "Du er virkelig nuttet når du er så flov."

Jeg griner og kan med det samme mærke flængen i min læbe. "Av."

Et bekymret udtryk finder vej til Harrys ansigt, da han ligger sin finger på min læbe. "Det bløder igen."

Han finder en serviet fra natbordet, presser den blidt mod mit sår og i håbet om, at det vil holde op med at bløde.

Det er der, jeg ser hans knoer.

"Oh my god Harry, dine hænder!" udbryder jeg og tager fat i dem, så jeg kan se dem.

De er stadig røde efter de slag, han gav Scott i hovedet, huden på hans knoer er revnet.

"De gør ikke ondt." Han trækker på skuldrene og kigger mig ind i øjnene.

"Jeg fortryder det ikke... Fortryder ikke noget af det jeg gjorde i går aftes. Gør du?" Hans stemme knækker, usikkerhed er tydelig i hans stemme.

"Altså, jeg ville ønske, at jeg havde sparket ham flere gange i kuglerne," griner jeg, før jeg bliver seriøs. "Men ud over det, nej. Jeg fortryder ikke noget."

Smilet på hans læber lyser hele hans ansigt op. "Ville det være fuldstændig sindssygt, hvis jeg spurgte, om jeg kunne kysse dig?"

"Nej." Jeg ryster på hovedet, "Men jeg har ikke børstet tænder endnu, så det kommer ikke til at ske."

Jeg hopper ud af sengen og går ud på badeværelset. Jeg hører Harry sukke irriteret. Jeg vil på ingen måde lade ham kysse mig med morgenånde.

Jeg børster hurtigt mine tænder og bruger noget mundskyld. Efter at have vasket mit ansigt, reder jeg mit hår og skubber det over min skulder, så jeg kan se min hals. Den er stadig rød, svage aftryk af Scotts hænder kan ses på den. Da jeg kører min hånd hen over min forslåede kind, ser jeg igen Kelsey stirre tilbage på mig i spejlet. Tårrene vælter op i mine øjne, da jeg kører min finger hen over min ødelagte læbe.

Stærke arme snor sig rundt om min talje og jeg kigger op og ser Harry stå bag mig. Hans hoved hviler på min skulder.

"Du er ikke hende Ava. Ikke længere." siger han, hans stemme dæmpet.

Hvordan ved han altid, hvad jeg tænker på? Hvis jeg havde den evne, ville mit liv være så meget anderledes. Så meget smerte kunne være undgået.

"Jeg har brugt så mange aftener på at kigge på et spejlbillede som dette." siger jeg stille.

Han ryster på hovedet, "Jeg lover, at du aldrig kommer til det igen. Jeg vil ikke lade det ske."

Almost Lover (Danish/Dansk)Where stories live. Discover now