Kapitel 53: Løgne og væddemål

1.1K 73 6
                                    

Harrys synsvinkel 

Jeg venter til, at jeg hører værelsesdøren lukke, før jeg åbner min mund.

"Hvad fanden Ed!?" Jeg kaster mine hænder op i luften.

"Fuck mate, det er jeg virkelig ked af, jeg ved ikke hvad jeg tænkte på." siger han og rynker sine øjenbryn.

"Du fik det til at lyde som om, at jeg har taget pisse mange kvinder med her op!"

"Det har du på en måde også." siger Ed og trækker på skuldrene.

Jeg skuler af ham, "Nogle stykker ja, men ingen ligesom Ava. Vi havde det så godt og så skulle du lige komme og ødelægge det!"

"Slap af mate, hun så ud til at have det fint." prøver han at forsikre mig.

"Fint? Hun løb bogstavelig talt ud herfra og snakkede nærmest ikke til mig under hele middagen!"

"Slap af Haz, du gør det til en meget større ting, end det egentlig er."

"Det tror jeg ikke. Hun har været igennem en masse mate, som inkluderer at være sammen med en, som konstant var hende utro. Jeg vil ikke have hende til at tvivle på, hvor seriøs jeg er med hende."

Ed ryster på hovedet af mig og smiler, "Du kan virkelig godt lide den her pige, ikke? Jeg har aldrig hørt dig snakke sådan om en anden dame før."

"Ja, jeg kan. Så fra nu af passer du på, hvad du siger, okay?" spørger jeg.

Ed nikker og vi siger godnat til hinanden, før jeg lister ind på soveværelset. Jeg går ind i det mørke rum og bruger min telefon som lommelygte til at guide mig hen til sengen, hvor jeg tager min bandana, skjorte og bukser af, før jeg kravler ned under dynen.

Jeg ruller over mod Ava og hører den blide lyd af hendes vejrtrækning. Det er noget, som jeg er blevet vant til siden jeg begyndte at kravle ind i hendes køje i bussen og jeg elsker det. Hendes ryg vender mod mig, så jeg ligger min arm om hendes talje og begynder langsomt at trække hende mod mig. Hun rører på dig, men vågner ikke. Jeg falder langsomt i søvn, mens jeg tænker på, hvordan jeg skal bringe emnet op, omkring hvad Ed sagde, i morgen.

Da jeg vågner er det stadig mørkt udenfor. Jeg rækker over for at finde Ava, men hun er der ikke. Jeg vender mig om og ser at badeværelsesdøren er åben, men hun er ikke derinde. Hvor er hun? Jeg kravler langsomt ud af sengen og tager et par joggingbukser på.

Jeg går ud af værelset og tjekker køkkenet og stuen, men finder hende ikke. Jeg kigger ud af vinduerne og ser hende sidde nede på stranden.

Jeg lukker mig selv ud og går hen over terrassen og ned af trapper til hende. Hun sidder i sit nattøj på sandet med hendes knæ trukket op til hendes bryst og hendes arme slået om dem. Vinden blæser blidt hendes hår væk fra hendes ansigt.

"Jeg undrede mig over, hvor du havde sneget dig hen." siger jeg, da jeg når ned til hende.

Hun kigger op på mig og smiler, "Jeg ville gerne se solopgangen."

"Må jeg sidde sammen med dig?" spørger jeg tøvende. Jeg er ikke sikker på, om hun er sur over hvad Ed sagde. Fuck, det håber jeg virkelig ikke, at hun er.

"Selvfølgelig."

Jeg smiler og sætter mig ned lige bag hende, og ligger mine ben på hver side af hendes. Jeg når kun lige at sætte mig ned, da hun læner sig tilbage mod mig og lader sit hoved hvile på min skulder. Jeg slår mine arme om hende og jeg er ret sikker på, at jeg har et virkelig dumt smil på mine læber.

Vi sidder der i et stykke tid, uden at sige noget. Vi ser bare langsomt solen titte frem ude i horisonten.

"Vi er okay, ikke?" spørger jeg, da jeg ikke er i stand til at holde det inde længere.

Almost Lover (Danish/Dansk)Where stories live. Discover now