Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 46: Hjertesorg om igen

Avas synsvinkel 

Harrys hoved vender sig med et sæt mod Scott og klemmer sine øjne sammen.

Han kigger tilbage på mig og hvor jeg forventer at se forvirring, ser jeg kun vrede. Hans kæbe er klemt sammen og hans øjne er sorte, da han rejser sig. Jeg prøver at sige noget, men jeg kan ikke få nogle ord ud af min mund. Jeg er kun i stand til at se på, da han går ned af gangen mod Scott.

"Så du er Kelseys lille idiot af en kæreste. Kan du virkelig lide min dårlige anden prioritet?" spørger Scott, da Harry kommer mod ham.

"Scott?" spørger Harry ham.

Scott nikker lige før Harrys knytnæve rammer ham i kæben. Jeg ved, at slaget har været ret hårdt, da Harry ryster sin hånd, mens Scott spytter blod ud af sin mund.

Harry kigger tilbage på mig og jeg går ud fra, at han er færdig, men han vender sig mod Scott igen og slår ham endnu en gang.

Paul gør ikke noget for at stoppe ham og jeg kan ikke se andre sikkerhedsfolk i nærheden. Lou griber fat i min skulder, mens vi alle sammen stirrer, stivnet, mens Harry slår Scott igen og igen. Hårdere og hårdere indtil han slår ham ned fra stolen og han lander på gulvet. Jeg kan se blod på Harrys hånd fra hvor jeg sidder og et beskidt udtryk på Scotts ansigt.

Paul bevæger sig endeligt og prøver at hive Harry væk fra ham.

Harry formår at skubbe ham væk og griber fat i kraven på Scotts bluse, løfter ham op, så han kan slå ham igen. Det andet medlem af sikkerhedsgruppen dukker op og ham og Paul får Harry trukket væk.

"Hvis du nogensinde rører hende igen, så slår jeg dig ihjel!" skriger Harry og bryder endelig sin tavshed.

Scott griner, blod er smurt ud på hans ansigt og hans arme er samlet bag ham. Og selv i det øjeblik, så griner han rent faktisk.

"Din kæreste har noget af en venstre slag Kelsey." siger han og kigger ned af gangen på mig. "Ærgerligt at han ikke var der, da jeg bankede dig hver eneste aften."

Han kigger tilbage på Harry og smiler, "Det var gode tider."

Harry kaster sig mod ham, men bliver holdt tilbage. "Din fucking skiderik!"

Jeg ved ikke, hvad der kommer over mig, men jeg rejser mig op og går ned af gangen mod dem. Lou prøver at tage fat i min arm, men jeg hiver den fri. Jeg stopper lige foran Scott og ser ned på ham på gulvet foran mig. Så mange minder kommer flyvende tilbage til mig. Kærlighed, forræderi, tab og smerte fylder alle mine tanker.

Han kigger op på mig, "Hvad vil du gøre Kelsey? Slå mig? Ringe til politiet? Du ved, at de ikke kan røre mig. Smid mig i fængsel i aften og jeg vil være på mit fly på vej tilbage til New York i morgen tidlig. Jeg er urørlig. Du kan ikke såre mig."

Jeg klemmer mine øjne sammen, før jeg sparker ham hårdt i skridtet. Jeg beslutter mig for at gøre det igen for god ordens skyld. Han råber op af smerte og tåre klemmer sig på i hans øjne.

"Ser ud til, at jeg godt kan såre dig."

Jeg kigger på Harry, som har et lille smil på sine læber, før jeg vender mig om og går ned af gangen.

"Mine kone sagde, at jeg skulle sige hej fra hende." hoster Scott. "Ally savner dig virkelig."

Jeg stivner.

"Dit røvhul!" råber Harry og prøver igen at komme fri, men Paul har godt fat i ham.

Scott griner, "Sig tillykke til mig Kelsey!"