My Best Friend And Her Brother

Flytning

Jeg kiggede på vores nye hus. Det var stort, men ikke lige så stort som vores gamle i Canada. Sofia og Dylan var begge to spurtet ud af bilen for at finde et stort værelse. Så dum var jeg dog ikke. Mor og far havde selvfølgelig besluttet hvilket værelse vi skulle have.
"Dylan! Du er gammel nok til at tage dine ting selv!" Råbte min mor, mens hun væltede hans kufferter ud af bilen. Typisk egentlig. Dylan er min tvillingebror. Og han er 17, men alligevel ikke mere voksen end Sofia på 9. Sofia er min lillesøster hvis i ikke havde regnet den ud.
"Mooar!" Skreg Sofia oppe fra en altan. "Vil du ikke tage mine ting med herop!?"
"Selvfølgelig Skat!" Råbte min mor tilbage. Komisk, når hun lige havde bedt Dylan om selv at hente sine ting. Men jeg valgte ikke at kommentere det, og bare tage mine egne kufferter.
"Dit værelse er på første sal" Sagde min mor sukkersødt. "Anden dør til venstre" Jeg smilte hurtigt til hende, og smuttede ind af døren. Der var en stor trappe lige når man kom ind, som jeg bare skyndte mig opad.
"Dylan.." Sukkede jeg nærmest, da jeg opdagede at han stod på mit værelse. "Det her er mit værelse, kan du ikke bare finde et andet?" Han grinte nærmest ondt af mig, og jeg fik den største trang til at fortælle ham hvor dumt det lød.
"Du er så sød lillesøster" Det kalder han mig altid. Selvom jeg blev født 4 minutter efter ham. "Du vil vel bare have det her værelse, fordi du kan lure ind til ham der" Han sagde det på en lummer måde, og pegede over mod naboen. "Men så får du det her værelse! Jeg tager det inde ved siden af" Sagde han og skyndte sig ud. Jeg rullede med øjnene og kiggede rundt i værelset.
Det var stort, og mange af mine møbler var allerede kommet. De stod i flyttekasser, og bag en stor en af dem, var der en dør. Jeg fik skubbet den væk og åbnede forsigtigt døren. Jeg lavede et lille hop tilbage, da det gik op for mig at jeg havde mit eget badeværelse. Der var også en altan (som irriterende nok hang sammen med Dylans altan) og en hems. Her
kunne jeg godt venne mig til at bo.
"Jeg har hørt at der bor en lækker pige inde ved siden af" Sagde Dylan pludselig. Jeg vendte mig lynhurtigt om og lavede sådan en slags ninjastilling.
"Du må altså rigtig gerne banke på inden du forskrækker mig sådan der" Mumlede jeg.
"Klart. Næste gang banker jeg på og forskrækker dig bagefter" Svarede han. "Jeg ville bare hjælpe dig med dine flyttekasser. Jeg ved jo hvor få armmuskler du har, og jeg kan jo være andet end din irriterende storebror"
"Wauw det lød næsten sødt" Grinte jeg.
"Jaja, jeg skal lige score nogen point, inden det bliver rigtig slemt for dig" Svarede han helt koldt.
"Jamen okay, så kan du da bare gå igang. Jeg venter nede i køkkenet, hvis du får brug for hjælp" Skyndte jeg mig at sige. Typisk ham.
På 1. sal er Sofia's værelse også og et badeværelse til. På 2. sal har mine forældre værelse, kontor og badeværelse. På stueetagen er der køkken og 2 stuer. Og i kælderen er der vaskerum og gæsteværelser. Det er et ret underligt hus, fordi alle værelserne er vildt store men der er ikke så mange af dem. Eller ikke i forhold til i vores gamle hus. Det  hus var for stort.

"Naboerne har inviteret os på middag imorgen. Både dem til højre og venstre, så vi laver et lille miniparty" Sagde min mor, mens vi sad og spiste.
"Men er det ikke gamle mennesker der bor der?" Spurgte Sofia med massere af mad i munden. "Og burde vi ikke vente til at far også kommer herhen." Min far er stadig i Canada indtil om en uge.
"Neej, de er ikke gamle. I det hus der ligger til højre bor en familie med to børn på Candy og Dylan's alder. Og til venstre bor en familie med en pige på din alder Sofia" Sagde min mor på en moderlig måde.
En fest midt i en flytning, med massere af nye mennesker, lød alt for uoverskueligt til mig. Heldigvis var Dylan næsten færdig med mit værelse, og det blev nok spændende at se hvad han skal bruge pointene til. Point er ligesom noget mig og Dylan har opfundet. Hvis man gør noget godt og hjælpsom for den anden, får man point. Hvis man gør noget ondt mister man point. Og hvis man pludselig har 0 eller færre point, må man ikke gøre noget ondt indtil man for point igen, og desuden skal man gøre alt det den anden beder om i en uge. Dylan har gjordt mange ting for mig på den måde, men jeg har aldrig haft minuspoint. Heldigvis.