My Best Friend And Her Brother

Tatovering

Kunne han godt lide mig?
"Hvorfor vil du overhovedet følge mig hjem?" Mumlede jeg for at skifte emne "Jeg vil da ikke have sådan nogen som Bjørn og Rolf til at voldtage dig på vejen" Grinte han. "Men de er jo dine venner?" Sagde jeg og løftede et øjenbryn. "Det betyder jo ikke at de er i orden. Desuden ved du jo at de ikke er bange for at røre ved fremmede" Jeg fnyste. "Desuden kender jeg da mange piger som ikke vil have noget imod at være sammen med dem. De er trods alt nogen flotte fyre" "Ej! Benjamin? Jeg vidste ikke at du var blevet til drenge" Jeg åbnede døren til mit hus og smækkede den i, før han kunne nå at sige noget.

"I øvrigt, så lad vær med at gå ind på Dylans værelse" Skrev Benjamin hurtigt til mig. Skønt, nu var jeg jo nysgerrig.
Jeg listede ovenpå, og bankede hurtigt på Dylans dør, inden jeg åbnede den. Han var der ikke, og det var der heller ikke noget andet der var. Hvad mente Benjamin?
"Hey Candy, hvad laver du på mit værelse?" Jeg vendte mig hurtigt om og opdagede med det samme hvorfor jeg ikke måtte gå herind. Eller, hvorfor jeg ikke måtte møde Dylan.
"Aaaaaaaaaaarh!!" Skreg jeg og bakkede mod hans seng. "HVAD HAR DU GJORT VED DIG SELV?" Dylan så forvirret ud og trak på skuldrene. "Mener du min tatovering?" Spurgte han så og smilte selvtilfreds.
"Hvad tror du? Hvordan kunne du gøre det?"
"Slap nu af Candy. Det er jo bare en lille en"
"En lille en? Den fylder jo en 1/4 af din arm!"
"Og?"
"Og du må ikke være sammen med Benjamin længere. Han har dårlig indflydelse på dig!"
"Prøv at overbevis mig, lillesøster"
"Årh... Hvordan kunne du overhovedet få en? Du er jo kun 17!"
"De er jo ligeglade. Det handler bare om at tjene penge"
"Du er vildt skør!" Med de ord løb jeg ud ad hans værelse. Jeg skulle bare have lyttet til Benjamin og ikke været gået derind.

"Jeg sagde jo at du ikke skulle gå derind!" Sagde en stemme da jeg trådte ind på mit værelse. Benjamin.
"Hvad laver du herinde? Gå ud!" Han grinte og gik tættere på mig. "Jeg er her for at fortælle dig at jeg ikke er homoseksuel. Det virker ikke som om at du er helt klar over det" Jeg fnyste. "Haha, bevis det" mumlede jeg. Jeg tror, at jeg mumlede lidt for meget. "Som du vil" Sagde han og kyssede mig. Han skubbede mig op ad væggen, og proppede sin tunge ind i min mund.
"Okay okay, jeg er med fister!" Udbrød jeg og skubbede ham væk. Desværre var han for stærk til at rykke mere end sit ansigt. "Jeg ved du kunne lide det!" Jeg blev stille. "Var det dig der fik Dylan til at få den tatovering?" Benjamin smilte hurtigt. "Hvad tror du selv?" Spurgte han så. Inden jeg kunne nå at svare var han gået ud på altanen, og hoppet over på hans egen side. Det var et farligt hop det der. Men åbenbart ikke ligeså farligt som ham. Han var jo skingrende sinssyg.