My Best Friend And Her Brother

Benjamin Møller

Jeg vågnede kl. 11 og faldt langsooomt ud af sengen. Da jeg så kom i tanke om den nar, inde ved siden af, slog jeg mega hårdt i gulvet. Det der dæmpede min agressioner, var bare hvor flot han var. Jeg var total forelsket i hans udseende. Desværre var hans personlighed så klam, at man kunne så det uden på ham.
"Sofia!" Råbte jeg pludselig. Jeg kunne høre hendes små fødder kom løbende hen over gulvet. Hun er virkelig den bedste søster i verden. "Vil du ikke sige til Dylan at jeg vil have hans værelse, og at han får 50 point for det?" Spurgte jeg bedende. Hun kiggede bare underligt på mig, og lagde hovedet på skrå.
"Er 50 point meget?"
"Ja det er rigtig meget. Vil du ikke please sige det til ham? Jeg er træt og har ondt i benet og menstruation hvis du hvad det er og jeg er snottet og har ondt i hovedet og lyst til chokolade og.."
Hun skyndte sige at afbryde mig: "Jeg skal nok sige det" Så aede hun mig på hovedet og løb ud igen. Jeg rejste mig hurtigt op, og snuppede min computer. Jeg ville Google ham drengen fra igår, da jeg kom i tanke om at jeg ikke kunne hans navn. Jeg skulle lige til at rejse mig, da Sofia kom løbende ind igen.
"Han siger at det er den dårligste ... i verden nogensinde, fordi han kan se den pige som er flot rigtig lige præcis på hans værelse" Jeg blev i tvivl om det var Sofia's formuleringsevner der gjorde at hun talte på den måde, eller om det bare var Dylan der trængte til at komme i skole og lære ... at tale almindeligt.
"Okay, men tak for hjælpen" Sagde jeg, og skyndte mig at tage tøj på. Jeg løb ned af trappen og ud på vejen. Jeg skulle bare lige se hvad han hed. På postkassen stod der: 'Jens Peter Møller og Benedicte Louise Skriver Møller, Benjamin Møller og Clara Møller' Jeg gik ud fra at Benjamin måtte være drengen.
Jeg spurtede tilbage på mit værelse, og søgte efter ham på Facebook. Der kom et billede op af ham. 1 fælles ven, stod der. Jeg klikkede for at se hvem det var, og irriterede mig lidt over at det var min mor. Jeg valgte bare at glemme det, og kiggede på hans profil. Der stod at han var 18 år gammel og boede i Hellerup. Det var overhovedet ikke overraskende info. Selvfølgelig boede han i Hellerup. Han boede jo lige ved siden af mig. Der stod også at han studerede på Hellerup Gymnasium 3G. Jeg tog et screenshot og lukkede computeren. Nu glædede jeg mig jo bare endnu mindre til "festen" i aften. Jeg håbede bare at det var sød pige ved siden af. For Sofia's skyld. Mor sagde at hun var på Sofias alder, og det er altså lidt goals at have sin bedste veninde som nabo.
Jeg sprang morgenmaden over. Det var ligesom bare en dårlig dag at spise på. Jeg besluttede mig for ikke at gå udenfor. Det var en for stor risiko at løbe, og jeg skulle nødig møde en som Benjamin igen.
"CANDY!" Skreg min mor nærmest. Dog var jeg ikke bekymret, for hun plejer at overdrive rimelig meget, ligemeget hvad hun gør faktisk. "EFTER FROKOST GÅR VI OVER TIL NABOEN!"
"Jeg er mega spændt!" Råbte jeg ironisk tilbage. Det var tydeligt at min mor, var irriteret. Det ville jeg også være hvis mit barn var Dylan, men alligevel. Hun var nok bare stresset, og eftersom vi var flyttet fra den ene ende af verden til den anden, gav det også god mening.
"Candy! Du ved hvad piger godt kan lide ikk?" Spurgte Dylan panisk, mens han spurtede ind af døren, så jeg var lige ved at lave min ninjastilling.
"Det tror jeg da" Svarede jeg nærmest genert. Jeg rystede på hovedet af mig selv, og kiggede så op på ham igen. "Tror du hende nabopigen vil kunne lide at jeg har jakkesæt på?"
"Det er udelukket" Svarede jeg koldt.
"Men har du ikke en blå skjorte? Og nogen cowboybukser?" Han nikkede en smule forvirret. "Hvis du bare tager en mørkeblå sweater på også, er det god stil. Bare tag det på og kom tilbage og så godkender jeg det og så får du en sød kæreste" Sagde jeg og lavede Thumbs up. Jeg ville egentlig bare gerne have ham ud.