My Best Friend And Her Brother

Problem-liste

"Hey du! Inden du fik et flip skulle vi faktisk have været sammen?" Grinte Clara i telefonen. Jeg sukkede langsomt. "Kommer du ikke herover?" Hun prøvede virkelig. Klokken var også kun 17.00, så det kunne jeg vel godt. "Okay, vent 5 minutter, så er jeg der" Jeg kiggede hurtigt mig selv i spejlet. 5 minutter var ikke meget, og især ikke når mit ansigt var sort af mascara. Jeg havde altså været ret ked af det over det med Dylan.

"Okay Candy, jeg har en masse ting på listen over hvad vi skal nå i dag" Sagde Clara dybt seriøst, da jeg sad på hendes værelse. 10 minutter forsinket.
"1. Vi burde få os en alvorlig snak, om hvordan man hverken dropper en aftale eller kommer for sent til den. Men jeg tror ikke at du gør det igen. 2. Vi skal finde et kælenavn til dig!" Jeg kiggede akavet på hende. Det var svært at finde kælenavne til mit navn. I Canada havde de kaldt mig Andy. Men det virkede også irriterende. Især når en dreng fra klassen hed Andy.
"Kan du ikke bare kalde mig Candy?" Prøvede jeg. "Nix" "Men jeg kan ikke lide kælenavne!" "Bare ærgerligt" Sagde hun og kiggede på mig som om hun tænkte. "Hvad med Cyd?" Spurgte hun så. Cyd var et sært navn. Men på den anden side var det bedre en Andy. Og jeg måtte hellere stoppe hende, før hun kom på den idé. "Super" Skyndte jeg mig at sige. "Det var da nemt! Okay 3. Vi skal lære dig hvad Hellerup er og hvad Helleruptyper er!"
Jeg vidste godt hvad det var. Det var sådan nogen som Josefine ikke var (det havde hun jo sagt). Så det var sikkert en der var høflig, pæn og indadvendt. Men det sagde jeg selvfølgelig ikke.
"Hellerup er den her by! Den er kendt for at være der hvor rige mennesker bor. Sådan nogen som dig, for eksempel. Hvilket fører over til Helleruptyper. Igen er det sådan nogen som dig. En som går i pænt dyrt tøj, opfører sig ordentligt og har super rige forældre" Forklarede hun. "Så du må ikke blive forskrækket hvis nogen kalder dig den ideelle Helleruptype. Det skal du bare ignorere" Jeg sagde slet ikke noget. Det var da en mærkelig fordom. Hvis man bor i Hellerup, er man åbenbart stemplet som den type.
Det var, som om Clara læste mine tanker, for med det samme sagde hun: "Det er altså derfor, at jeg ser sådan her ud og opfører mig sådan. Jeg går i mod tabuet" Hun sagde det på sådan en stolt måde. "Fedt" mumlede jeg bare. Hun grinte ad mig. "Okay 4. ting på listen er tøj. Vi skal altså ordne dit tøj" "Okay nej, det kommer ikke til at ske" Forsvarede jeg. "Okay, men så må vi jo bare købe noget nyt!" Svarede hun begejstret. "Vi kan tage ned på strøget efter skole i morgen. Vi får bare Benjamin til at køre os" Jeg sukkede. Ikke Benjamin, årh. "Så lov mig lige at du sidder foran den her gang" Hun grinte igen og sagde: "Det lover jeg"