My Best Friend And Her Brother

Hold dig fra Mødomme

Jeg stod forvirret og kiggede mig rundt. Hvordan skete det der lige? Anton måtte allerede have drukket meget.
"Heyy gurl! Hvad laver du herude?" Claras stemme var højrystet og fjern alligevel. Hun svang med hofterne så hendes øl gled ud over kanten.
"Uhm, Anton sagde, at han ikke vil være sammen med mig, fordi jeg er jomfru?"
"Det så ellers ikke sådan ud derinde!" Grinte Clara.
"Er du fuld?"
"Nej sgu da, hvor gik ham Anton hen?
"Indenfor, tror jeg,"
"Gik han indenfor!? Kom!" Udbrød hun og smed øllen. Hun trak mig hurtigt ind ad hoveddøren, og huset var allerede mere fyldt med røg end før.
"Benjamin hader Anton," sagde hun så. Hvad mente hun? Hvad havde noget med Benjamin at gøre, det var lang tid siden jeg havde snakket med ham. Og så så jeg det. Benjamin smadrede sin knytnæve direkte ind i Antons ansigt. Jeg tog mig for munden.
"Hvorfor gør han det?"
"du har aldrig været til en fest før Candy. Fyre gør sådan, når de bliver jaloux!"
"Hvad har Benjamin at være jaloux over?"
"Registrerede du slet ikke at hvor langt nede Anton havde sin tunge i din hals?"
"Jo" svarede jeg og rødmede. Clara tog sig til hovedet.
"Forhelvede Candy, Benjamin er pisse jaloux, og ham og Anton er virkelig ikke venner"
"Mig og Benjamin er ikke sammen. Desuden sagde Anton, at han ikke kunne være sammen med mig, når jeg er jomfru!"
"Ved du hvad?" Clara stirrede på Antons ansigt som blev mast. Det så ikke ud som om, hun overvejede at gøre noget ved det. "Vær sammen med Benjamin så. Så er du totalt mødomfri og Anton vil have dig, og det kører!"
"Ad! Jeg gider ikke at være sammen med din bror!"
"Det eller ingenting! Jeg skrider, Dylan venter på mig" sagde hun og blinkede. Hvad? Ad!
"Er Dylan her!?" Årgh, skønt. Nu var jeg efterladt helt alene. Benjamin var holdt op med at slå på Anton, men nu råbte han et eller andet aggressivt i hovedet på ham. Måske burde jeg gøre noget.
"Hey Benjamin, gider du ikke stoppe?" Råbte jeg i hovedet på ham. Han vendte sig og kiggede på mig. Han så ikke ud til at være ked af det. Men hans øjne var sløret, og jeg vidste at han også havde drukket.
"Argh, Fuck dig Anton!" Mumlede han og slap Antons trøje, så han faldt slapt på gulvet. Jeg kiggede på ham, måske burde nogen tilkalde en ambulance. Ville Clara have gjort det? Nej. Jeg kiggede på Benjamin igen.
"Kommer du ikke lige med?"

Der var helt mørkt udenfor, men Benjamin og mig stod lænet op ad en lygtepæl, så vi kunne se hinanden.
"Hvad vil du?" Spurgte han aggressivt.
"Uhm, du ved, altså, jaerr, det er sådan... Vil du gerne i seng med mig?" Han grinte højt og holdte sig for næsen.
"Hvad? Candyyy"
"Please! Jeg vil bare gerne være sammen med Anton!" Hvad var der galt med mig? Jeg havde ikke engang drukket.
"Du er skør, hvorhenne?"
"Det ved jeg ikke. Det er ikke mig der er eksperten!" Det svarede han ikke på, til gengæld sagde han:
"Vi gør det kun for at give Antoon en mental luzzing!" Jeg nikkede hurtigt og fulgte med ham rundt om hjørnet. Jeg sank hurtigt. Hvad fanden havde jeg gang i?