My Best Friend And Her Brother

Hjem

Der var mørkt i bilen, og selvom 2 øl ikke var meget, kunne jeg mærke fortrydelsen komme op i mig. Jeg skulle aldrig have taget med til den her "skolefest". Hvad hvis Benjamin havde drukket? Så ville jeg nok dø i en bilulykke.
Med den tanke skyndte jeg mig at åbne døren og træde ud. Hvad havde jeg tænkt på? Jeg slog mig selv mentalt og fysisk i hovedet, fordi jeg var så dum. Jeg ville bare hjem, så jeg holdte godt fast i min taske og begyndte at løbe. Jeg løb bare, fordi det tog for lang tid at gå.
Der var dog, mennesker som kiggede rimelig mærkeligt på mig. Men jeg havde overhovedet ikke tid til at tænke mere over det. Desværre var det ikke en eller anden superheltefilm, jeg var med i. Og da jeg havde løbet en halv kilometer, var jeg nød til at stoppe ved et busstoppested for at puste ud. Jeg ved ikke, hvor længe jeg var der, men jeg endte vidst med også at sætte mig ned.
Det kom desværre også til at betyde, at Benjamin indhentede mig. Han stoppede bilen og nikkede til, at jeg skulle gå ind. Han så ikke beruset ud, men hvorfor skulle han ikke være det? Han havde jo muligheden for det.
Han åbnede så bildøren og råbte: "Candy! Du sætter sig ind i den her bil med det samme!" Han mumlede også et eller andet med at han ville køre min bedstemor ned, og at han havde ledt efter mig.
Jeg var lige ved at rejse mig, men jeg turde ikke. "Hvis du ikke kommer nu, for jeg nogen til at voldtage dig!" Skreg han så. Jeg sprang nærmest op fra den lille bænk og løb ind i bilen. Han smilte selvfedt og begyndte at køre. Jeg undgik at få øjenkontakt med ham, fordi jeg kiggede koncentreret på vejen. Jeg havde også sat min hånd på håndbremsen, og min fod i Benjamins side. Så var jeg totalt klar til at bremse hvis der skulle ske noget. Det lod til at irritere ham, men han lod vær med at nævne det. De 2 kilometer var ikke meget at køre, men jeg var så forfærdelig nervøs alligevel.
"Candy, jeg er altså ikke fuld" Havde Benjamin sagt og lagde sin hånd på mit lår. Jeg fjernede dog forsigtigt hånden og lagde den tilbage på rattet. Han grinte kort og lagde sin hånd tilbage på mit lår. Jeg sukkede irriteret og kiggede endnu mere koncentreret ud af vinduet.
Jeg skreg nærmest af glæde, da jeg stod på jorden i live. Benjamin grinte og vendte rundt. "Skal du tilbage?" Spurgte
jeg ham. Han nikkede og sagde: "Jeg har jo kun drukket 2 øl" Jeg kunne mærke hvordan det blussede i mine kinder da han sagde det. Jeg håbede virkelig, at han troede, jeg havde drukket mere.
"Men hvordan kommer han så hjem?" Mumlede jeg til mig selv, da han var kørt. Han havde allerede drukket mere, end det var lovligt at køre bil. Skulle den så bare stå ude på skolen. Jeg rystede på hovedet. Det var ikke mit problem, jeg skulle bare sove. Og så vidt muligt glemme den her aften.