Travle tider

1.6K 65 4
                                    


Vi havde været på stranden i 3 timer, før vi indså at vi skulle til at komme videre.
"Vi har stadig 10 timer inden festen" Huskede jeg Clara på. "Det er da fint, skal vi ikke gå hjem til dig?" Det virkede ironisk, når vi stod lige foran mit hus. "Okay, men lad vær med at ødelæg noget" Grinte jeg, mens jeg låste op. "Jeg kan ikke love noget" Svarede hun og trådte indenfor.
"Uhm, skal vi ikke gå op på din brors værelse? Jeg vil gerne se, hvad han har derinde" Jeg grinte kort af hende. "Benjamin fortalte mig at i kyssede, for et par dage siden. Han sagde, at jeg ikke måtte sige det, men jeg kan ikke holdte på det længere" Sagde Clara pludselig på vej op ad trappen. "Han fortæller dig alt, gør han ikke?" Surmulede jeg. Det var ikke et kys, det var et forsøg på at kvæle mig. "Jo, men helt ærligt så er Benjamin en god fyr, og i passer godt sammen" Jeg fnyste irriteret, fordi det ikke passede. "Benjamin er jo ikke en god fyr. Han ryger, drikker, bander, tager sikkert stoffer og har et ton tatoveringer" Udbrød jeg så. "Helt ærligt Candy, alle bander da, og han tager ikke stoffer"
"Men vi passer i hvert fald ikke sammen" mumlede jeg. "Vi er de komplette modsætninger" Hun grinte og sagde: "Okay okay, men hvem af dem kan du så lide?"
"Jeg ved ikke engang hvad de hedder"
"På skolen er Benjamin sammen med 4-5 drenge. Hvem af dem kan du lide?"
"Jeg sagde jo lige, at jeg ikke ved hvad nogen af dem hedder"
"Jacob, Hjalte, Lauritz, Marcus.. Og Dylan"
"Dylan" Svarede jeg. Jeg kendte jo ikke de andre.
"Jeg mener, hvem kan du lide som våd mellem benene?" Jeg trak automatisk lidt ned i min kjole, da hun sagde det. "Ingen. Jeg kender dem jo ikke"
"Haha, jeg synes det er din bror" Hun sagde det mens hun rodede i en af hans skuffer.
"Er det ikke lidt ulækkert?"
"Jo Candy, men man kan ikke gøre for hvem man bliver forelsket i"
Den sætning sad i mit hoved resten af dagen. Var Clara forelsket i Dylan?

"Candy! Giv mig krøllejernet!" Råbte Clara dramatisk. På trods af at vi havde haft så god tid hele dagen, var vi faldet i søvn, og nu var klokken 19.00.
Jeg kiggede sløvt på krøllejernet og overvejede, om jeg skulle give hende det. "Tak for hjælpen" Sagde hun sarkastisk og tog det selv. Jeg nikkede og kiggede mig i spejlet. De mørke rander under øjnene var ikke til at tage fejl af. Det ville kræve en hel del makeup. Af den grund fik jeg rejst mig og satte mig ved mit makeupbord. Jeg proppede alt muligt i hovedet for at se pæn ud. Først foundation, concealer, pudder, blush, highlighter, øjenskygge, eyeliner, øjenbrynsfarve, mascara og selvfølgelig læbestift.
Jeg brugte sjældent sådan fullface-makeup, men i dag var dagen, tænkte jeg. Alt imens det foregik, havde Clara stadig travlt med at krølle sit hår. Klokken var 19.30, og hun havde stadig ikke lagt makeup. Men istedet for at kommentere det, tog jeg min kjole på og begyndte at ordne mit hår. Jeg redte det først og glattede det bagefter. Jeg havde naturligt helt fladt hår som slet ikke kunne krølles, men i dag skulle det være ekstra glat.
"Candy! Jeg bliver nød til at låne dit makeup!" Råbte Clara pludselig og havde allerede sat sig ved bordet. Hvis det ikke havde været en skolefest, er jeg sikker på, at hun havde været ligeglad med at komme til tiden. Men lærerne havde fortalt os gentagende gange at de lukkede dørene klokken 20.00. Bare ærgerligt hvis man kom forsent. Desuden talte det også som ulovligt fravær, hvilket jo var endnu et minus.
"Du har bare at skynde dig" Grinte jeg. Clara så der imod meget alvorlig ud. Hun havde også kun et kvarter, før vi blev nød til at tage af sted. Jeg tog mine stiletter på, som jeg i øvrigt var blevet tvunget til af Clara. Med de sko på var jeg næsten 1.80.
"Jeg ser lige om Dylan er kørt. Ellers kan vi køre med ham og Benjamin" Sagde jeg og fortrød med det samme. Vi var nød til at køre med dem, ellers skulle vi cykle. Typisk.

My Best Friend And Her BrotherOnde histórias criam vida. Descubra agora