My Best Friend And Her Brother

Dylans lillesøster

Skolen var faktisk hurtigt ovre. Hvilket jeg var uendeligt taknemmelig for. Jeg skulle virkelig bare hjem med det samme. Jeg ville ikke tale med Benjamin, Dylan, Josefine eller nogen andre egentlig. Jeg skulle bare hurtigt hjem.

Og i farten, med tankerne omkring bare at skynde mig lægger jeg slet ikke mærke til at nogen følger efter mig. Nogen som har det ualmindelige tiltrækkende navn; Hjalte. Faktisk når jeg næste 1000 meter, før jeg opdager at denne fyr er lige i hælene på mig. Jeg vendte mig lynhurtigt om og i samme øjeblik lagde han en hånd for min mund og en anden på min numse. Jeg vred mig og prøvede at skrige. Mislykkedes.

"Hey. Du er Dylans lillesøster ikke?" Mumlede han og træk mig ind på det ulækre banegårdstoilet. Og låste døren før han slap min mund.
"Argh du er jo syg i hovedet!" Skreg jeg. Jeg bakkede væk fra ham i angst over hvad det heer var til for.
"Slap af prinsesse. Jeg er ikke syg i hovedet." Var det eneste han svarede. Hvad? Jeg var sindssygt bange, og han gjorde det ikke meget bedre. Han kunne ikke gøre det bedre, det var hans skyld.
"HVAD VIL DU MIG!?" Skreg jeg.
"Egentlig ville jeg have tilbudt dig noget, men nu har du ødelagt stemningen," mumlede han. Argh.
"Du er syg i hovedet! Flyt dig fra døren! JEG VIL UD!" Skreg jeg, og jeg kunne mærke tårene i øjenkrogen. Men jeg ville ikke virke svag. Ikke foran ham.
"Candy ... Ved du hvem jeg er? Ingen kvinde er mere magtfuld end mig!" Mumlede han igen. Okay, du behøver ikke at predike. Jeg vil bare ud!*
"Jeg er ligeglad med din magt Hjalte! Slip mig dog fri!"
"Det sjove er, at du stadig tror, at du har mere magt end mig. Men før nogen ringer til politiet, må du hellere skynde dig væk!" Han smilede smørret og flyttede sig fra døren. Jeg spænede mod den og prøvede desperat at få låsen op.

"Du ved, at jeg kan tilbyde dig alt!" Hviskede han i mit øre, lige inden jeg fik låsen op og spurtede afsted.

-

Jeg sagde ikke noget til mine forældre den aften. Jeg sagde ikke at den dreng, de antog som velkommen, havde overfaldet mig. Jeg vidste bedre end at lade Hjalte vinde. Benjamin havde haft ret da han sagde at jeg skulle passe på. Han havde også sagt at Hjalte var cool nok. På hvilken måde var det der cool nok?

Ham Hjalte skulle nok få kamp til stregen.