My Best Friend And Her Brother

Tidligt oppe

Jeg kiggede dramatisk hen på væggeuret, og indså at klokken stadig var 5.36. Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne stå så tidligt op, men jeg var bare så bange for at sove over mig. Så jeg endte selvfølgelig med at stå op alligevel.
Jeg kunne have løbet en tur, lavet et par mavebøjninger, eller i det mindste bare gået rundt i stedet for at trille. Jeg mener, jeg trillede faktisk rundt. Jeg trillede ud ad min seng, trillede hen over gulvet, ud på gangen og hen til trapperne. Jeg lavede en form for gå-ned-ad-trapperne-på-numsen-gang. Det virkede overraskende godt. Efter det trillede jeg videre over stuegulvet og ind i køkkenet. Heldigvis lå tallerknerne i skabet nede ved jorden så jeg fik hurtigt en, og strakte mig derefter efter køleskabet. Jeg kunne lige præcis nå yoghurten, og jeg lavede da også en lille sejrsdans. På numsen selvfølgelig.
Jeg havde hurtigt spist yoghurten og endelig taget mig sammen til at gå. Så jeg ind i stuen og tog min søsters iPad. Vores fjernsyn var ikke blevet sat op endnu, så jeg måtte jo lave noget andet. Heldigvis havde Sofia massere af sove spil, og klokken var kun lidt over 6. På den anden side betød det 2 timer til skolestart. Det var forfærdelig lidt, og jeg syntes godt at jeg kunne spille lidt inden jeg gjorde mig klar.

Klokken var blevet 7.30, jeg havde taget tøj på og var nu godt i gang med at ordne min makeup. Jeg vil ikke sige at jeg brugte meget makeup. Eller jo, men det var jo naturligt. På denne tragiske dag havde jeg valgt at smøre mit ansigt godt ind i foundation, concealer, pudder og blush. Jeg elskede blush, fordi man så så cute ud. Jeg tegnede også mine øjenbryn op, lagde mascara og læbestift. Det var da ikke så slemt. Jeg mener intet øjenskygge, highlighter, eller bronzer var ret godt klaret. Jeg tror bare, at jeg havde så meget tid, at jeg lige så godt kunne bruge den på makeup. Normalt ville jeg ikke have taget foundation eller læbestift på. Selvom det jo var en rimelig nude læbestift. Nok om det.
Jeg gik ind på det andet badeværelse og hentede Dylan. Det gode ved ham var, at vi kunne følges i skole og på den måde gøre det hele lidt mindre akavet.
"Hej Dylan er du klar til at gå i skole? Vi skal møde om 15 minutter" Spurgte jeg halvglad. "Øhm jeg kører altså med Benjamin" Svarede han bare ligeglad. "Nå... Er det 40 minus point, fordi vi havde en aftale?" Spurgte jeg irriteret. "Slap af. Du kan jo bare køre med" Svarede han. Jeg rystede kraftigt på hovedet og gik ud igen. Så måtte jeg jo bare gå alene.