My Best Friend And Her Brother

Pigesnak

"Min bror er latterlig" Hviskede Clara til mig, da vi gik ud af bilen. "Det siger du ikke!" Mumlede jeg. Så grinte vi begge. Clara var den type som jeg over hovedet ikke kunne lure, men som jeg egentlig godt kunne lide. Selvom hun altid gik i dramatisk sort tøj, et ton makeup på hver dag og røg lidt for meget, var hun faktisk rigtig sød.
"Er Elvira og Josefine egentlig dine bedste veninder?" Spurgte jeg Clara. Jeg kom lige i tanke om de høje piger, som fik Clara til at ligne en flødebolle. Clara grinte bare.
"Jeg ved det faktisk ikke. Det er nok bedst ikke at tænke for meget over det! Men helt ærligt tror jeg bare at de kan lide min bror. I hvert fald Josefine. Elvira har jeg kendt lige siden børnehaven" Smilte hun. Jeg kunne se, at det gjorde hende ked af det. "Undskyld. Det var ikke for at blande mig" mumlede jeg. Så grinte hun bare igen.
"Candy, har du aldrig blandet dig før? Det er jo det piger gør, de blander sig! Hey, du kan øve dig på mig" Jeg vidste ikke om det var en slags opfordring til at udspørge hende, men jeg gjorde det alligevel. Jeg troede at det var en dårlig ting at blande sig.
"Hvor mange kærester har du haft?" Spurgte jeg så. God start, haha. "Kender du mig slet ikke? Haha, jeg har da ikke nogen kærester. Det kaldes engangsknald" Svarede hun hurtigt. Jeg spærrede øjnene op. Hvad havde hun lige sagt? "Jeg bliver nød til at lære dig, hvordan man er en god pige" Grinte jeg. "Og jeg bliver nød til at lære dig hvordan man er en slem pige" Sagde hun alvorligt. "Vi starter på fredag! Så skal du drikke din første øl!" Hun grinte. Hvad? Som om jeg turde drikke noget som helst.

Det var hyggeligt hos Clara. Hun har åbenbart haft 3 heste. Haha, åndssvag fact, men jeg synes at det var mærkeligt. Clara hadede jo dyr. Desuden kunne jeg heller ikke forestiller mig hendes 1.55 cm på en stor hest. Det var hvad der var i mine tanker da jeg var på vej ud ad Claras hus. Uheldigvis betød det et traumatisk bump ind i Benjamin. En ninja falder jo aldrig vel? Måske skulle jeg holde op med at lege ninja så. Jeg faldt lige på røven, mens han stod og kiggede på mig. Selvfølgelig faldt han ikke, han var jo som en klippe. Han stod ved køkkenbordet sammen med sine 2 venner. De grinte, mens de kiggede ned på mig. "Hey Cyd!" Sagde Benjamin og grinte. "Var det ikke det Clara kaldte dig?" Jeg nikkede og rejste mig op. "Jeg præsenterede dig vist ikke for min venner før, såeh.." Jeg afbrød ham: "Jeg behøver ikke at blive præsenteret" mumlede jeg mens jeg gik. Han nåede uheldigvis at få fat i min arm. "Jo du gør" Sagde han, mens han trak mig tilbage. "Det er Bjørn og Rolf" Klamme navne, tænkte jeg lynhurtigt. Som en ninja... "Hils dog på dem" Hviskede han. "Vi giver ikke hånd her" Havde Clara sagt for et par dage siden. Jeg krammede hurtigt Bjørn. Og så Rolf. Desværre blev det dybt misforstået. Rolf ragede mig voldsomt på røven. "Spade!" Skreg jeg. Jeg hyrede mit knæ lige ind i hans skridt. Jeg løb hurtigt lidt væk fra ham. Jeg skubbede til Benjamin og panikkede hen mod døren. Benjamin tog fat i mine håndled. "Bare bliv her drenge! Jeg følger lige Cyd hjem.." Han grinte og lukkede døren bag os, så vi stod ude i deres indkørsel.
"Jeg bryder mig virkelig ikke om dig" Sagde jeg hurtigt til ham. "Men jeg kan godt lide dig. Nyd det så længe det varer" Grinte han.