My Best Friend And Her Brother

Pigetoilettet

Clara hev mig lynhurtigt med ud på pigetoilettet. Dog i farten nåede jeg at bemærke hendes armbånd. Det lignende nået et lille barn havde lavet. Mærkeligt.
"Hey Candy du forstår sikkert ikke det her, fordi du er super godt opdraget og sådan." Begyndte Clara, da vi var omringet af toilettets gule vægge og fedtede spejle. "Men det her betyder altså noget, fordi du ved.. Altså dig og Benjamin i.." Clara behøvede ikke engang at afbryde sig selv endnu en gang. Josefine og Elvira trådte ind på pigetoilettet. Josefine grinte sit som altid hånlige grin. Dog så Elvira ikke lige så undskyldende ud som hun plejede. Der var helt sikkert sket nogen mellem dem og Clara.
"Helt ærligt Clara. At du gider at hænge ud med en så langt under din standard, gør dig virkelig til et nul," sagde Josefine og prøvede umiddelbart at ramme mig psykisk. Det fik mig faktisk lidt til at tænke på den uheldige cykeltur. Josefine og Clara ville aldrig have faret vild.
"Jose, du er sådan en bitch lad nu vær med at tale til mig," mumlede Clara irriteret uden at kigge på dem.
"Oh, er det nu mig der er en bitch? Det var ikke mig som droppede sine bedsteveninder for at være sammen med en nørd der aldrig har prøvet noget," svarede Josefine surt og grinte desuden hånligt bagefter.
Jeg skyndte mig at løbe ud fra toilettet. Jeg gad ikke at høre flere af hendes onde bemærkninger. Egentlig ville jeg bare gerne hjem, især fordi skoledagen var slut.
På vej ud på parkeringspladsen lagde jeg mærke til flere underlige ting:
1 Benjamin som stod og tævede en umiddelbar 1g'er.
2 Dylan som grinte af 1g'eren.
3 Min mor som ventede ved sin bil. Sandsynligvis ventede hun på mig og Dylan.

Jeg var nød til lige at hviske til Dylan: "Mor venter på parkeringspladsen," inden jeg skyndte mig videre. Jeg gad ikke at se hvordan den stakkels dreng blev mere og mere blå i ansigtet. Hvad havde han lige gjort dem?
"Hej mor!" Råbte jeg og vinkede. Hun vinkede hurtigt tilbage. Hun havde sat sine læsebriller op i håret og lignede mest af alt en bibliotekar.
"Hvad laver du her?" Jeg spurgte hende sådan, fordi hun op til flere gange havde sagt, at hun ikke havde tid til at køre os i skole eller hente os. Eller noget som helst egentlig.
"Skat.Jeg skal bare hente Dylan," sagde hun. Uhm, hvad med mig? Din højtelskede søde datter? Hende skal du ikke hente eller hvad?
"Ja okay, så cykler jeg da bare," mumlede jeg irriteret. Heldigvis så det ikke ud som om, Dylan havde travlt med at komme ud til mor. Jeg mener, så kunne hun lære det. Ahah.

Cykelturen hjem var stille og rolig. Faktisk tror jeg, at jeg brug for sådan en cykeltur. Jeg skulle lige få alting til at falde på plads. Det som Anton snakkede om med mig og Benjamin. Det gav faktisk ikke nogen som helst mening. Benjamin var en nar. Jeg havde faktisk godt luret ham. Hvordan han altid prøvede at spille hård og fik credit for det. Var der da ikke nogen som kunne se, hvor falsk det var? Jeg mener, han så godt ud og sådan, men han var en kæmpe nar, som bare troede at han var noget. Okay der blev det virkelig ondt. Bare streg det eller noget.
"Candyyy!" Den søde stemme kunne genkendes på lang afstand. Det var Sofia som kom løbende imod mig.
"Hej smukke," smilte jeg og kiggede på Sofia. Hendes lange lyse hår var filtret og hendes tøj var krøllet. Det lignede, at hun lige havde sovet.
"Har du hørt det med mors arbejde?" Hvinede hun. Min mor arbejdede som pædagog for ældre børn. Mærkeligt? Ja i hvert fald. Hun var sådan ligesom en babysitter.
"Nej? Hvad er det?" Mumlede jeg og tog mine sko af.
"Her kommer en dreng fra din skole!" Hvinede hun så. Jeg ved ikke hvad der var at hvine over. En dreng fra gymnasiet? En dreng mere.. Jeg gad ikke flere drenge lige nu. Argh.