My Best Friend And Her Brother

Lær din lektie

Her lå vi så. Benjamin og mig. Og aldrig havde jeg følt mig så utilpas. Vi lå på et lille stykke græs og kiggede op på himlen. Stjernerne var flotte, men måske mest fordi jeg ikke turde kigge på Benjamin. Faktisk tror jeg at han faldt i søvn, men lige pludselig sang han: "When you're ready come and get it!" Han sang det gentagende gange, og jeg kunne næsten ikke lade vær med at grine. Det hele var så akavet. Og han var pisse stiv.
"Benjamin bare glem det. Det her er åndssvagt, jeg er alt for desperat!" Udbrød jeg pludselig og satte mig brat op. Hellerup havde gjort noget ved mig, som jeg ikke vidste kunne lade sig gøre. Jeg vidste dog, at det hele var Benjamins skyld og at være sammen med ham som i klask klask, det var altså bare for meget. Nu kunne jeg godt mærke det.
"Lad nu vææær, kom tilbage!" Sang han og prikkede til mig. Jeg rystede på hovedet.
"Du er fuld Benjamin," mumlede jeg.
"Nej"
"Jo"
"Nej"
"Årgh, Benjamin tag dig sammen, du er pisse fuld, du tæskede Anton!"
"Mmmm"
"Du ved, jeg kan lide Anton"
"Mmmm"
"Ej hold nu op, jeg gider ikke at tale med dig, når du er sådan der"
"Hm" Svarede han. Jeg grinte og faldt ned på ryggen igen. Jeg kunne ikke forlade ham lige nu vel?
"Candy, du er pisse desperat. Men det er cuuute!"
"Hold op"
"Cuuute"
"Nej, måske skulle vi vente til du ikke er sådan der,"
"Vente? Jeg vil have diig Candyyyy"
"Jamen så gør da noget for helvede. Jeg har ikke styr på det. Du er ikke ligesom Anton,"
"Jo"
"Hvad?"
"Jeg er ligesom Anton. Forskellen på mig og ham, er bare at jeg kan lide dig,"
"Hold op Benjamin. Du kan ikke lide mig!"
"Jooo!" Udbrød han og omfavnede mig. Benjamin var fuld. Han kunne ikke lide mig. Mens Benjamin krammede mig skimtede jeg en person ud af øjenkrogen og jeg skubbede ham fra mig. Det var Hjalte.
"Hvad så Benji? Får du lige scoret din anden dame i aften?" Grinte han. Benjamin kiggede forvirret op på Hjalte. Så kneb han øjnene sammen. Jeg rejste mig op og børstede min kjole.
"Hold din kæft Hjalte!"
"Åh, så jeg skulle måske ikke fortælle hende hvordan du gav Josefine kæmpe orgasme tidligere?"
"Hvad?" Udbrød jeg.
"Hold din kæft Hjalte," mumlede Benjamin og viftede med hånden.
"Hm, er det sjovt at være andet valg Candy? Benjamin er pisse liderlig, han kan ikke lide dig!"
"Hm, du kan jo spørge Benjamin hvordan vi endte her!" Forsvarede jeg hurtigt og samlede min taske op. Jeg vendte mig om og begyndte at gå. "Så kan du spørge ham hvordan det er at være andetvalg!" Jeg gik med hurtigt skridt væk fra det lille græsareal, og da de ikke længere kunne se mig, begyndte jeg at løbe. Jeg løb alt hvad jeg kunne. Jeg var ikke ked af det, bare skuffet. Josefine? Den Josefine. Bitchy-Josefine. Hvorfor var Benjamin sådan? Hvorfor var jeg så tæt på at være sammen med ham? Jeg var en idiot. Jeg fandt Antons hus, og undrede mig over hvad Benjamin lavede der, når ham og Anton hadede hinanden så meget.
Jeg fandt ikke Clara. Til gengæld fandt jeg Josefine, og jeg smadrede hende en kæmpe lussing. Elvira gik straks til angreb på mig, og råbte om hvor sær jeg var. Jeg gav hende fingeren, og skyndte mig ud af huset. Jeg skulle hjem med det samme. Tårerne løb ned ad mine kinder. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne ikke styre det. Jeg var ked af at jeg overhovedet nogensinde havde talt til Benjamin. Han var sådan en nar. Godt at jeg ikke spillede med på hans frcking leg. Hvad hvis jeg havde sagt at jeg også kunne lide ham? Åh Gud, jeg skylder Hjalte verdens største tak.

Min tænkende personlighed, blev min svaghed endnu en gang i denne uge, da jeg mærkede en hånd for min mund og jeg med det samme blev trukket ned bag en busk. Jeg gispede efter vejret, og i samme øjeblik mærkede jeg kniven i mit lår. Jeg skreg så højt som aldrig før, i håb om at nogen ville høre mig. Men i samme øjeblik besvimede jeg.