My Best Friend And Her Brother

Sommerfesten 2

Jeg kiggede overrasket på hende. Var det her en måde, at vise jeg var god nok på? Mente hun virkelig det thun sagde, med at jeg skulle drikke min første øl? Jeg sank. Det her ville aldrig ende godt, det vidste jeg bare.
Jeg satte den lille flaske op til munden. Bare lugten gav mig kvalme. Jeg grinte mentalt af mig selv. Jeg var 17 og havde aldrig drukket en øl. Kom ind i kampen Candy.
Jeg sank hurtigt den klamme væske og kiggede på Clara. Lige indtil jeg indså, at den ikke var klam? Ikke ligefrem min nye yndlings drik, men jeg kunne godt lide smagen af øl. Og uden helt rigtigt at vide hvorfor, tog jeg flasken op til munden og tog en slurk til. En slurk blev til to og snart havde jeg drukket hele flasken. Nogen af de andre kigge mærkeligt på. Især Josefine, men hun havde jo også et eller andet sygt problem med mig. Jeg tænkte ikke over at jeg tog endnu en øl og drak den.
Uden rigtig at lægge mærke til det overtog alkoholen min krop. Jeg havde ikke drukket mere end 2 øl, men min krop var ikke vant til det. Jeg havde læst på nettet, at man ville blive fuld før første gang ved omkring 3 genstande.
"Rolig nu Cyd. Skal vi ikke lige gå indenfor?" Grinte Clara og trak mig med. Jeg amåløb lidt bag hende, mens jeg smilte fjamset til alle på vejen, som om jeg var en ond børnelokker.
"Okay Candy. Nu skal du høre godt efter. DU DRKKER IKKE MERE I AFTEN!!" Udbrød Clara og smilte til mig. Jeg ved ikke om jeg smilte tilbage, men jeg fortsatte i hvert fald forbi Clara. Jeg tror ikke at jeg var rigtig fuld, bare en lille smule beruset. Og det har man vel også lov til at være engang imellem. Ikke?
Ligepludselig fik jeg det helt dårligt med mig selv. Hvad havde jeg gang i? Jeg måtte se at komme hjem i en fart. Og måske var det min berusede tilstand, eller måske bare mig i en nøddeskal, men jeg løb direkte ud fra skolens gymnastiksal. Skubbede alle der kom i vejen for mig væk, og jeg stoppede brat ved udgangen. Turde jeg virkelig gå udenfor i mørket. Eller det var ikke rigtig mørkt. Klokken var 21.30 og jeg tror ikke engang at solen var gået ned. Alligevel tog jeg mig sammen og spadserede udenfor. Lige indtil jeg mødte en fantastisk irriterende dreng, som jeg efterhånden mødte alt for tit. Jeg kneb øjnene sammen og stirrede på ham. Hvordan var han kommet herud så hurtigt? Lige før havde han stået og hakket ned på mig på den anden side af skolen. Uden at tænke mig over det løb jeg hen til ham, og prikkede ham på ryggen. Han reagerede ikke så jeg blev ved og ved. Han vendte sig dog til sidst om og spurgte aggressivt: "Hvad fanden i helvede har du gang i?" Jeg trådte forskrækket et skridt bag ud. Vidste jeg selv, hvad jeg havde gang i?
"Du skal køre mig hjem!" Svarede jeg anstrengt. Han grinte flabet og kiggede så ondt på mig. "Der er ikke så langt og gå" "Jo der er og du laver alligevel ikke noget. Kør mig hjem!" Han trak på skuldrene, og åbnede hans bil. Jeg satte mig tilfreds der ind, før han lukkede den igen. "Vent lige 2 minutter" Sagde han så. Af en eller anden grund vidste jeg godt at det ville tage meget mere end 2 minutter.