My Best Friend And Her Brother

Dudezoned

Jeg sukkede kraftigt. Meget. Aftensmaden var over os, og mine forældre havde bekræftet at Hjalte nu var velkommen i vores hjem. Han ville komme på onsdag, når hans forældre og lillesøster rejste til Mallorca.

Dylan sagde ikke noget under hele måltidet, men det ville næsten være mere mærkeligt, hvis han gjorde. Han havde ikke noget at snakke med os om, det er jeg sikker på, han syntes. Måske var han nervøs over hele Hjalte-tingen, ellers var han stadig i dårligt humør. Han prøvede virkelig at virke iskold.
Efter maden gik jeg ovenpå. Jeg tror, at jeg havde brug for at tænke grundigt over alting. Lige med den tanke bibbede min telefon. Det var Clara som skrev:

"På  fredag skal vi i byen i København"

Sådan havde hun bare skrevet. Jeg tænkte hurtigt, at det var verdens dårligste idé. Jeg skal ikke i byen. Nej tak. Alligevel var jeg for nysgerrig til at lade vær med at spørge.

"Hvor?"

Jeg tænkte, at det nok var bedst ikke at virke for interesseret.

"På Amager, vi snakker om det i morgen"

Hun svarede lynhurtigt. Clara havde ret. Det var bedre at snakke i morgen

-----------------------

"Vågn op hvis du vil køre med Candy!" Var det som vækkede mig næste morgen. Dylans sure stemme gav genlyd i mit hovede, og jeg væltede ud ad sengen for at demonstrere min lydighed.

"Vi kører om 30 minutter" Jeg vidste jo godt, at vi skulle køre med Benjamin. Men det gjorde mig ikke noget på det tidspunkt. Jeg ville bare gerne snakke med Clara om den fest. Hurtigst muligt.
Jeg stod op, tog tøj på osv. Jeg skævede ud på gangen. Når Hjalte skulle bo her, ville han skulle sove i kælderen. Heldigvis.

"LØB FOR HELVEDE CANDY!!" Råbte Dylan, da de 30 minutter var gået med makeuplægning og masser af morgenmad. Jeg skyndte mig at løbe hen til bilen og lignede 100 % en idiot.
Benjamin rystede grinende på hovedet og satte sig ind i bilen. Dylan gjorde det samme.
"Er Clara her ikke?" Spurgte jeg og satte mig også ind i Benjamins bil.
"Kan du se hende?" Svarede han med den samme sure tone som Dylans. Spade, spade, spade.
"Nej. Er hun syg?" Svarede jeg igen. Benjamin kunne irritere mig som ingen anden. Sådan virkelig irritere mig.
"Selvfølgelig er hun ikke syg, Clara er aldrig syg. Hun sov hjemme hos en eller anden fyr," Sagde han og begyndte at bakke. Benjamin var mærkelig. I går, var han virkelig beskyttende og nu var han mega sur. Jeg kunne ikke lure ham.
"Det har hun ikke sagt noget om.." mumlede jeg og kiggede ud af vinduet. Jeg troede ikke at Clara bare kunne finde på at sove hjemme hos "en eller anden fyr". På den anden side kunne Dylan lære det. Han var så vild med Clara, at det næsten var ulækkert. Jeg kan stadig godt huske, da han spurgte mig om hvad for noget tøj han skulle tage på for Hendes skyld. Det var også stadig bevis nok.

Resten af køreturen forløb i stilhed. Benjamin var egentlig sød at køre os, men jeg gad slet ikke at sige tak. Da vi ankom, gik jeg direkte ud og smækkede døren. Jeg skulle finde Clara.
Og jeg ledte. Jeg ledte over det hele og blev faktisk overrasket over hvor få af de mennesker på skolen, jeg kendte. På gangen genkendte jeg nogen fra min klasse, men de fleste var fremmede. Selvfølgelig var der også nogen ikke-fremmede. Anton var for eksempel en af dem. Vores møde forløb sådan:

"Hey! Candy!" Jeg vendte mig hurtigt rundt for at se, hvor lyden af mit navn kom fra. Jeg spottede hurtigt Anton og småløb hen til ham.
"Ikke virk for mærkelig," mumlede jeg til mig selv og smilte til ham.
"Hey, skal du med i byen på fredag? Du ved, jeg spurgte Clara, om i ville med mig og et par andre drenge," Han grinte akavet og hostede kort bagefter. Jeg lagde hovedet på skrå.
"Ved du godt, at vi ikke er fyldt 18?" Spurgte jeg så. Det grinte han også akavet af. Desværre.
"Jaer, men jeg kan godt få jer ind alligevel," svarede han så og blinkede. "Desuden tror jeg også, at du danser ret godt" Måske var det ment som en opfordring til slags fræk samtale, men jeg misforstod princippet totalt.
"Åh klart!" Havde jeg svaret. Og ikke nok med det havde jeg også begyndt at lave en eller anden form for kikset breakdance eller noget.
"Wow dude, gem det der til efter festen," så slentrede han væk. Havde Anton lige dudezoned mig? Møg. Måske havde Dylan ret i, at jeg var pinlig.

Heldigvis behøvede jeg ikke at tale med andre, for efter snakken med Anton havde jeg spottet Clare ude foran vores matematiklokale.
"Clara jeg har ledt efter dig over alt! Du skal fortælle mig, hvem du sov hos i går. Hvorfor Anton har inviteret os i byen og hvad fanden Hjalte har gjort piger!" Mit spørgsmål var aggressivt, dårligt formuleret og et bandeord indgik endda. Men lige i det moment var jeg ligeglad.
"Hey Cyd, lade mig lige sige Hej først ikke?" Grinede hun. Der var bare ikke tid til at have det sjovt. "Hvad var det du sagde? Hvem jeg sov hos i? Han hedder Mathias, men glem ham bare. Han var umoden" Hun træk langsomt vejret ironisk inden hun talte videre: "Anton har inviteret os i byen, fordi han kan lide dig. Vær glad nu. Og det Hjalte har gjort piger er at være en fuckboy. Simpelthen en kæmpe idiot som ser knaldhamrende godt ud" Hun smilte ironisk og rettede på sit hår. "Jeg har også hørt, at han engang slog Elvira flere gange," tilføjede hun hviskende. Det var lige før Elvira havde fortjent det, syntes jeg. Hende og Josefine hadede mig alligevel så meget.
"Hjalte skal bo hos mig!" Sagde jeg så opgivende og smed armene i vejret.
"Ahahhaha, selvfølgelig skal han det. Er det på grund af din mors arbejde?" Clara vidste allerede så meget om mig. Jeg kunne ikke engang huske, at jeg havde fortalt, hvad min mor arbejdede som.
"Det er forfærdeligt Clara! Selv Benjamin advarede mig om ham!"
"Ej rolig nu. Der må da være sket værre ting i det liv, end at skulle bo sammen med en lækker dreng!" Hun skulle bare vide. Åh Gud, hvor ville jeg bare gerne fortælle hende det. Om alt det der var sket i Canada.
"Selvfølgelig" svarede jeg. "Det skete for eksempel lige før. Anton dudezonede mig!" Det fik Clara til at flække af grin. Sådan virkelig.
"Kaldte Anton dig dude!?" Skraldgrinte hun. Jeg grinte lidt med, men det var faktisk forfærdeligt. Jeg kunne godt lide Anton, men han så mig bare som en "dude". Forfærdeligt.

Husk at like og kommentere:)))