My Best Friend And Her Brother

Sur, rigtig sur

"De der drenge kigger stadig på os" Hviskede Clara. "Hvis jeg nu ringer til Benja, og siger hvor vi er, så kan vi måske slippe væk fra dem. Jeg nikkede. "Okay så" Hun ringede lynhurtigt og sagde så: "Han er her om 5 minutter" "Hvor har han været i al den her tid" Spurgte jeg og tog den sidste slurk af min smoothie. "Sammen med nogen venner tror jeg" Svarede hun bare.
"Han holder derude!" Sagde hun pludselig. "Okay 3, 2, 1... LØB!" Jeg samlede mine poser op og løb lige efter Clara. Drengene havde godt spottet at vi løb væk fra dem. Den pæneste af dem gav os fingeren, men vi var ligeglade.
"Har i travlt?" Grinte Benjamin da vi satte os i bilen. Clara havde sat sig på forsædet, så jeg satte mig på bagsædet. Lige da jeg klikkede min sele, indså jeg at der sad to fyre ved siden af mig. 18-19 år nok. Det var sikkert Benjamins venner. Jeg ignorerede dem rimelig meget og kiggede bare ud af vinduet.
"Hvad så Candy, er du helt rask?" Det var Benjamin som talte til mig. "Lad vær at tale til mig" Mumlede jeg. Han grinte. "Jeg sagde det jo drenge, hun hader mig" De andre drenge grinte også nu. Jeg ved ikke hvad, Clara lavede, men hun havde åbenbart travlt med noget helt andet end at forsvare mig.
"Er det så underligt?" Mumlede jeg. Jeg havde jo nok en grund til at hade ham. Han var en tyv og en forfærdelig køn en. af slagse. Uheldigvis. "Kommer du til festen på fredag?" Spurgte Benjamin så. "Er der ikke mødepligt?" Spurgte jeg og kiggede uinteresseret ud af vinduet. "Nej da, ellers ville det jo ikke være en fest. Desuden ville der være proppet med nørder" Svarede han. Det gjorde mig sur. Jeg bliver aldrig sur, men når jeg var sammen med Benjamin, kunne jeg slet ikke styre mig. Jeg blev rigtig sur.
"Hey Cyd? Vil du ikke med hjem til mig?" Spurgte Clara pludselig. Hvorfor skulle hun lige kalde mig det. Jeg gad heller ikke hjem til hende, men da jeg sagde det, sagde hun: "Årh kom nu, jeg har is"
Is lød fristende, men jeg gad ikke være tæt på Benjamin. "Åh, okay så!" Mumlede jeg. Jeg håbede bare, at Benjamin skulle et andet sted hen. Jeg bad faktisk til Gud om det. Men Gud var åbenbart ikke helt klar på at gøre det for mig. Selvfølgelig ikke.