Friendzone eller mer'?

Det for real

Klokken blev 13:45 og vi kørte mod Gentofte..
Vi holdte uden for Lauges hus...mor så nervøs ud..hendes blik ramte mig som en kniv i hjertet..det var en kvinde..en kvinde der var fuld af sorg! Jeg kunne ikke holde ud at se min mor sådan..men jeg forstår hende også godt.. At skulle se sandheden i øjne efter Like 16 år må ikke være rart...men det var nok det bedste at gøre..Lauge vidste intet endnu..jeg var spændt på hvordan han ville tage det..

Vi stod på dørtrinnet..Lauge åbnede..han så glad ud..åh nej nu skulle mor til st smadre lauges gode humør.."nå da da Hej med jer, jeg hører vi skulle have en alvorlig snak!:)" sagde Lauge og små grinte..han vidste ikke hvor alvorligt det egentlig var...jeg kiggede Lauge i øjne..pludselig kunne jeg se mig selv inde i hans øjen..jeg kiggede ham dybt dybt ind i øjne.."Er du okay Thoa?" Sagde han nervøst. jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige?? " ligemeget hvad må du aldrig forlade mig okay?" Sagde jeg og tårnene begyndte at rulle ned af kinderne på mig.. At stå der foran Lauge..som jeg nu vidste var min bror.. Var for Sindsygt! Jeg var så bange for at miste vores gode forhold..lauge trak mig ind til sig i en stort dejligt varmt og omsorgsfuldt kram..et rigtig bror kram!

"Thea!, jeg forlader dig aldrig nogensinde!ligemeget hvad der sker!" Hviskede han ind i mit øre..min mor gik ind til Birgitte.. Mig og Lauge stod for os selv ..Lauge kyssede mig i panden! Og tog derefter mine tårer væk.."hvad er det der sker søde?" Sagde Lauge bag efter.." Det svært at forklare selv..det forklarer vores mor.." Sagde jeg.." Vores?" Svarede Lauge.."Mmh.."sagde jeg og Lauge kiggede underligt på mig..

Vi gik ind i stuen..vi fik en kop te.." Jo ser du Lauge.." Sagde Birgitte og tog en dyb indånding.. "Vi har holdt det her skjult siden dig og Thea blev født nu og, ja men altså øhh. Øhm nu er i jo bedste venner øhm. Og så øhm følte vi at det øhm var det rette tidspunkt at øhm sige det på.." Birgitte sagde øhm mange gange og sagde det lavt og og hurtig..
" Du er adopteret" sagde hun..Lauge så på hende..så på hende med et tomt blik..tomme øjne.."Øhm og altså dig og Thea er tvillinger" hun lagde hårdt tryk på ordet tvillinger.... Der begyndte jeg at græde ..Lauge kiggede bare..ligesom jeg gjorde.." Og det er også derfor alle siger i ligner hinanden og er så ens..Henriette er jeres rigtige mor.."sagde hun og hentydet til min mor eller nu vores mor..
"Jeg fik dig Lauge da du var 2 måneder gammel.." Sagde Birgitte.." Undskyld skat!" Sagde min mor og nogle tåre røg ned af kinderne på hende..det samme gjorde ved mig, Lauge og Birgitte.." Det var slet ikke meningen" sagde min mor og gjorde klar til at fortælle historien om det hele..