Alex fucking Johnson

1 - Dårligmorgen

"Zoe, du skal op," råbte min mor for 117. gang.

Jeg åbnede endelig øjnene og kiggede tvært op i mit ekstremt flotte loft. Hun havde lige afbrudt mig, imens jeg var igang med at ride på en enhjørning.

"Jeg er oppe," mumlede jeg og lukkede øjnene igen.

"Jamen fint," hørte jeg hende sige. "Hvis du gerne vil komme for sent på din første dag på gymnasiet, så værsgo, men jeg har prøvet."

Jeg rejste mig modvilligt fra min elskede seng.

Gymnasiet - Danmarks version af High Schools, som var stedet, hvor alt handlede om, hvem, der sagde hvad, og hvem, der havde sex med hvem. Det skabte altid problemer at gå på High School - i hvert fald ifølge film som Mean girls.

Nu havde jeg jo haft et heldigt High School år i USA, så mit Mean Girls agtige år måtte være i år.

Sukkende fandt jeg en hvid t-shirt med teksten "Unicorns are real" og et par lyseblå jeans frem og hoppede hurtigt i det. Så manglede jeg bare min daglige ædelse og mit daglige toiletbesøg, og derefter ville jeg være ready to go. Jeg skyndte mig ned i køkkenet og spiste en skål yoghurt, inden jeg gik ud til badeværelset, der selvfølgelig var optaget af min pisseirriterende lillebror.

"Skynd dig nu, Jason!" råbte jeg og fortsatte med at stå og trippe for at holde tissen inde. "Jeg skal tisse fucking meget."

"Jamen så skal jeg da nok tage mig god tid," råbte han flabet tilbage, og jeg sukkede opgivende.

"Fuck dig," råbte jeg og modtog det sædvanlige "Tal pænt, Zoe!" fra min mor. De burde efterhånden være blevet vant til det, for min lillebror og jeg talte grimt til hinanden ligeså tit, som nabodrengen forstyrrede mig med at have sex.

"Jaja," svarede jeg min mor, men fortsatte alligevel med at råbe af min røv irriterende lillebror. "Jason, så skynd dig dog for helvede! Jeg skal være i skole om 20 minutter!"

"Det skal jeg også," svarede han. "Og jeg kan godt gå derhen på fem minutter, så jeg har stadig et kvarter."

"Din fucking abe." Jeg bankede på døren, selvom det ikke hjalp.

"Din fucking ko," råbte han, flabet som han var, tilbage.

Fem minutter senere kom han endelig ud, og jeg kunne ikke lade være med at spørge, hvad der havde taget så lang tid. Han svarede mig bare med et dræberblik og nåede ikke at komme med en flabet kommentar, før jeg var inde på badeværelset og kunne børste tænder og få tisset.

På vej til min nye skole spurgte jeg mig selv, hvorfor vi kun havde et badeværelse, når vi var fire i huset, men blev enig med mig selv om, at det var et spørgsmål jeg skulle stille far og mor, og ikke mig selv. Derefter tænkte jeg på, hvor enhjørningen, fra min drøm, ville have ført mig hen, og hvis ikke min mor havde vækket mig, lige før jeg kunne se det, havde jeg kendt svaret.

Mine tanker blev afbrudt af en motorcykel, der dyttede; efterfulgt af en drenge, der piftede og råbte, "God røv." Jeg vendte mig lidt på cyklen for at se, hvem det var, og så en dreng sidde på en knallert. Jeg genkendte de markerede kindben, de chokoladebrune øjne, den flotte krop og det lysebrune hår, der som altid var sat til perfektion. Han så som altid godt ud, men jeg hadede ham stadig. Han lagde vist også mærke til mig.

"Zoe Powers." Han sagde det med væmmelse, som om det var et bandeord.

"Alex Johnson."

~
Hej skønne læsere!

Dette var første kapitel af min nye bog "Alex fucking Johnson". Jeg håber, I kunne lide kapitlet og vil følge med fremover!

Har I nogen spørgsmål, er I meget velkomne til at skrive dem i kommentaren!

Jeg ville blive helt utroligt glad, hvis I gad at stemme og kommentere!

Det var vist alt, så god læselyst!
Helene <3