51 - Zoex

3.5K 124 83
                                    

Jeg stod i mine egne tanker ude på terrassen, da døren gik op, og der kom en ud til mig. Alex. Han stillede sig ved siden af mig og rettede sit blik mod mig.

"Så du slap væk fra pigen," konstaterede jeg. Det var egentlig ment som en joke, men jeg tror ikke, han tog det som en.

"Ja, endelig. Hun var klæbrig, og så var hun ikke den ene person, jeg havde ventet på hele aftenen."

Jeg svarede ikke, for jeg vidste ikke, hvad jeg kunne sige. Tænk, hvis det ikke var mig, han mente. Det ville være så akavet.

"Du ser smuk ud," sagde han lavt og brød dermed stilheden.

"Tak." Jeg kiggede stadig ud over de dyre villaer.

"Hør, jeg er rigtig ked af, at jeg har behandlet dig så dårligt, som jeg har, men jeg... Jeg har aldrig haft en rigtig kæreste eller været forelsket, så det er helt nyt for mig, og jeg var vel lidt bange for det. Bange for kærligheden."

Jeg vendte mit hoved og scannede hans ansigtsudtryk. Han så ud til at mene det.

"Jeg undskylder også," begyndte jeg. "Jeg skulle ikke have reageret, som jeg gjorde, men det gjorde pissehamrende ondt indeni, så jeg kunne ikke lade være."

Jeg rykkede en lille smule tættere på ham.

"Hvis du stadig vil have mig, så er jeg din. Jeg er ked af, at det tog så lang tid for mig at sige, og hvis dine følelser for mig ikke findes mere, er det også okay. Jeg håber bare, at vi i det mindste kan være venner."

Jeg smilede skævt over hans ord og svarede:

"Mine følelser for dig forsvinder ikke sådan bare. Det er de alt for stærke til."

Så gjorde jeg det, der føltes naturligt; jeg lænede mig ind mod ham og pressede vores læber sammen.

Han tog fat blidt om mine hofter og trak mig lidt tættere på ham. Mine hænder fandt frem til hans nakke, hvor de placerede sig.

Denne her følelse, af vores læber mod hinanden, var ubeskrivelig. Jeg lod hans tunge skille mine læber ad med en blid bevægelse, og et kort øjeblik senere snoede vores tunger sig om hinanden.

Da vi trak os fra kysset, spurgte Alex:
"Vil du være min kæreste, Zoe?"

Jeg svarede:
"Med glæde, Alex."

Og så kyssede vi igen.

I dette øjeblik var alt perfekt:
Jeg havde en skøn familie, venner i verdensklasse og den bedst tænkelige kæreste.

Alex fucking Johnson var min kæreste.

-----------

LÆS NÆSTE KAPITEL, SÅ ER DU FANTALASTISK! :-*

(Til ære for matsen03 , der vist er på Wattpad lige nu)

Alex fucking JohnsonWhere stories live. Discover now