21 - Drengene vs. pigerne

3.8K 120 40
                                    

Sorry, men jeg springer lige omkring en måned frem :)

"Zoe, du skal op nu," hørte jeg min mor råbe ude fra køkkenet.

Jeg stønnede, hvilket lød lidt mere som en døende hvalros end et støn, og rullede ud på kanten af min seng, så jeg faldt på gulvet med et 'bum'.

Dejlig start på dagen, og den skulle nok blive endnu bedre, for det var dagen før efterårsferien, hvilket ville sige at dagen stod på motion. Lige det jeg var bedst til - mærk sarkasmen. Jeg var i omtrent ligeså god form, som den døende hvalros jeg nogle gange lød som, og jeg forestillede mig da i hvert fald ikke, at en døende hvalros var i specielt god form.

"Zoe," kaldte min mor.

"Jeg er oppe," råbte jeg tilbage og rejste mig op i bedstemor-tempo.

"Nå, hvad skal jeg så have på i dag?" mumlede jeg til mig selv, da jeg stod ved mit tøjskab.

Mit outfit endte med at bestå af et par Adidas condivo-bukser; en sort Adidas hoodie, for det var begyndt at blive koldere; og selvfølgelig undertøj og sokker.

Så gik jeg nedenunder for at få noget ædelse og derefter gå på toilettet.

-------------

Da jeg kom ind i klassen, sad der kun én, og gæt hvem det var. Hvis du gættede på Alex, så gættede du rigtigt.

"Hey, Powers," hilste han med et lille vink, da jeg satte mig ved siden af ham.

Han var iført et par Adidas bukser, ligesom mig; og en sort, langeærmet niketrøje, der sad tæt hen over den skjulte sixpack og resten af hans veltrænede overkrop.

"Hey, Sitzpinkler."

"Jeg ved stadig ikke, hvad det ord betyder."

"Og du bestod tysk på a niveau? Woaw, så har kravene været lette."

"Hvorfra skulle jeg vide, at det var tysk?"

"Hold da op, hvor har kravene været umenneskeligt lave!"

"Men nu, hvor jeg ved at det er tysk, kan jeg jo godt regne det ud," sagde han. "Siddetisser. Er det seriøst det det betyder? En der sidder ned og tisser?"

Jeg begyndte at grine overdrevet meget, men det lød bare så sjovt, når det kom fra hans mund.

"På en måde. Det er et tysk slangord for tøsedreng, der ordret betyder "mand, der sidder ned og tisser," fik jeg fremstammet mellem grinene.

"Men jeg sidder ikke ned, når jeg tisser!" udbrød han, idet der kom en stor gruppe ind i klassen, inklusiv Anette og Alice. Det fik mig bare til at flække endnu mere af grin.

"Så sjovt er det heller ikke, Zoe!"

Han havde åbenbart ikke lagt mærke til alle dem, der lige var kommet ind, eller Anette, der så meget forskrækket ud over Alex' lille udbrud.

"Jo," grinede jeg og pegede rundt i klassen.

Da Alex opdagede den næsten fyldte klasse der sad og stirrede forvirret på ham, fik hans hoved farve som en tomat.

"Oh," hviskede han og grinede pinligt berørt.

"Så blev Alex færdig med at tale om, hvorvidt han sidder ned eller står op, når han tisser, hvilket betyder, at vi kan gå igang. Først vil jeg lige fortælle, hvad der er på programmet i dag," lød det fra Anette.

Alex fucking JohnsonWhere stories live. Discover now