13 - Babysitting

3.8K 104 17
                                    

"Du ligner en zombie," var det første, Alice sagde, da jeg kom i skole.

"Tak," svarede jeg ironisk og satte mig ned. "Jeg rykkede rundt på mit værelse i går aftes til klokken halv tolv."

Alice nikkede, men da hun skulle til at svare, kom Jose bagfra og hoppede op på hendes ryg. Lidt bag Jose kom Ella gående, imens hun vinkede.

"Også hej til dig Jose," grinede Alice, da Jose var kommet ned og havde givet mig et kram.

"Hey," smilede Ella og modtog et kram fra os alle. "Hvad skal I i dag?"

"Babysittes," sagde jeg og lavede sadface. "Altså min lillebror skal babysittes af Alex, og jeg skal bare være derhjemme med dem," tilføjede jeg hurtigt.

"Trist... hvad siger I så til at lave noget i næste weekend, altså ugen vi kommer hjem fra lejrtur?" spurgte Ella.

"Det lyder fint," sagde Jose. Jeg erklærede mig enig.

"Det synes jeg også," sagde Alice.

"Fedt, så er det en aftale."

<><><><><><>

Døren blev lukket, og jeg vendte mig mod Alex og Jason.

"Hvad skal vi så lave?" spurgte Jason.

"Det er, hvad I skal lave. Jeg har tænkt mig at sidde på mit værelse og se Netflix, indtil han er gået." Jeg var måske stadig lidt sur over, at det var Alex, der skulle passe Jason, og ikke mig.

"Nej, vi skal da lave noget sammen. Ellers må jeg ringe til jeres forældre og fortælle, at deres ældste datter ikke kan opføre sig ordentligt," sagde Alex, meget pædagogisk. "Jeg synes, at vi skal bestille pizza og sætte en film på, men først kunne jeg godt tænke mig at se jeres hus."

"Du skal se mit værelse, Alex," udbrød Jason og hev Alex med ind på hans værelse.

Jeg nød stilheden og skyndte mig ind i stuen for at få magt over fjernbetjeningen, så jeg dermed kunne bestemme, hvad vi skulle se.

Da jeg havde ledt lidt, fandt jeg på, at vi skulle se en Disneyfilm, så jeg gik hen til kommoden ved siden af tv'et og hev en skuffe ud med alle vores Disneyfilm - der var mange, kan jeg godt sige dig.

Jeg lagde dem i rækkefølge efter, hvilken jeg helst ville se og satte mig til at vente på drengene.

Efter en halv time, kom de ud fra værelset og satte sig ned i sofaen.

"Hvad skal vi se?" spurgte Jason.

"Jeg tænkte lidt på -..."

"En gyser ville da være sjov," afbrød Alex, og Jason nikkede hurtigt. Hvordan var det lykkedes ham at få så meget magt over min lillebror? Hvordan kunne min lillebror se op til en, som hans søster hadede? Altså mor og far havde lavet os begge to, så hvorfor var der så stor forskel på vores hjerner?

"Jeg tænkte lidt på en Disneyfilm," sagde jeg og viftede med fjernbetjeningen, for at signalere, at jeg havde magten, men det så ikke ud til at virke.

"Lad os stemme om det," lød det selvsikkert fra Alex. Jaer okay, Jason gjorde jo også bare det samme som ham. "Hvor mange stemmer for Disneyfilm?"

Jeg rakte hånden op som den eneste - som om jeg ikke havde regnet med det.

"Og hvor mange stemmer for en gyser?"

Alex og Jason rakte hånden op.

"Jeg tror vist, at vi skal se en gyser, Powers."

"Jeg har fjernbetjeningen," sagde jeg hurtigt. "Kender I ikke reglen om, at den, der har fjernbetjeningen, bestemmer, hvad der skal ses?"

"Zoe, nu har vi gæster, og desuden stemte vi om det," sagde min lillebror.

"Nemlig Zoe. Vi stemte om det, og hvis du ikke kan respektere, at du har tabt, så må jeg hellere ringe til dine forældre," smilede Alex sarkastisk.

Jeg gav muggent fjernbetjeningen til Jason, som sendte den videre til Alex, der fandt den gyser, der så klammest ud.

"Den her ser god ud, ikke?"

"Jo!" udbrød Jason.

Alex startede filmen, og jeg afskyede den allerede fra første scene.

"Nu går jeg ud og bestiller pizza. Hvilken skal I have?" spurgte jeg, men da de ikke svarede, fordi de var for optagede af filmen, gik jeg bare ud i køkkenet og ringede til pizzariaet.

Jeg vidste, at Jason altid fik peperoni-pizza, men da jeg ikke vidste, hvilken pizza Alex foretrak, bestilte jeg bare en eller anden til ham. Så blev det spændende, om han kunne lide sin pizza.

<><><><><><>

"Hva' fuck er det her for en pizza?!" udbrød Alex og spyttede den mundfuld, han havde haft i munden, ud på sin tallerken.

Han havde flået sin bakke op og var begyndt at æde som et dyr, ligeså snart han havde fået den.

"Nr. 23," svarede jeg med et lille grin på læben.

"Og hvad var der på den?"

"Det ved jeg ikke. Du kan jo prøve at kigge på brochuren. Jeg bad bare om en 23'er, fordi jeg hader det tal," svarede jeg.

Alex rejste sig for at hente brochuren og et forfærdet ansigtsudtryk udskiftede det vrede. "Det var en fiske-muslinge-ananas-oksekød-oliven-snegle-tomat-pesto-pizza. Hvor klamt lyder det ikke lige?! No hate til dem, der kan lide det, meeen..."

Jason og jeg flækkede af grin, imens han talte.

"Det er fucking ikke sjovt, Zoe! Du bestilte verdens klammeste pizza til mig, så nu skal jeg sulte på grund af dit fucking dårlige pizzavalg! Og Jason har endda fået en god pizza."

"Du kunne bare have svaret, da jeg spurgte, hvilken pizza du ville have. Jeg kender dig jo ikke så godt, men jeg ved, at Jason altid får peperoni-pizza. Undskyld mit dårlige valg," grinede jeg, "men jeg troede, at du ville elske den."

På en eller anden måde lykkedes det Alex, at få mig til at svare ja til, at vi byttede pizza, fordi jeg havde bestilt dem. Spørg mig ikke, hvordan det lykkedes ham, for jeg har ingen idé! Nu sad jeg så med denne superlækre pizza. Mærk sarkasmen. Den gav mig kvalme, når jeg så på den.

På en eller anden måde lykkedes det ham også, at få mig overtalt til, at vi skulle se endnu en gyserfilm. Eller måske var det ikke hans overtalelsesevner, der var så gode lige på det punkt. Måske var det hans muskler, jeg var lidt bange for og hans demokrati-pis, der ikke gav mig mulighed for at svare igen.

Tja... nu skulle vi så se en gyserfilm, og lige som jeg havde troet, at han havde valgt den klammeste film på Netflix før, fandt jeg ud af, at han ikke havde. Nu stod den på Annabell.

~
Hejsa!

Jeg har set Annabell (jeg ved ikke om det er Annabelle) og den er faktisk ikke så uhyggelig. Det finder vi nok ud af, om Zoe er enig med mig i. Jeg skal se toeren, når den kommer! x)

Jeg håber, I får en FANTASISK (!) ferie!

Vi ses
Helene <3

PS. Grunden til, at kapitlet er blevet udgivet for anden gang er, at der skulle rettes en lille detalje. I stedet for at pigerne skal være sammen ugen efter lejrturen, skal de være sammen ugen, de kommer hjem fra lejrtur.

Alex fucking JohnsonWhere stories live. Discover now