Alex fucking Johnson

36 - Jalousi

Advarsel: Der bliver snakket engelsk, og da jeg kun går i 7. klasse, er der nok fejl. Overlev eller lad være med at læse det. Enjoy :)

Alex' P.O.V.

"Alex, har du set det?"

Jeg vendte mig om mod Matt, der kom løbende hen mod Luke og mig.

"Set hvad?"

"Zoe og Jack," svarede han.

Jeg løftede et øjenbryn.

"Jack, du ved ham den nye, der ikke er så ny længere," uddybede han.

"Jeg ved godt, hvem Jack er! Bare fordi jeg ikke har haft en tur i kanen i lang tid, har jeg ikke befundet mig i min egen lille boble siden ferien," sagde jeg. "Hvad er der med Zoe? Og Jack?"

"De er kærester. Og lige nu sidder de i klassen og kysser og nusser, og jeg sværger: Jeg kan ikke holde ud at se på dem længere."

"Og hvorfor skal jeg vide, at Zoe har en kæreste?" vrissede jeg. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg pludselig var blevet så sur. Jeg var jo kommet over Zoe. Jeg var i hvert fald i gang med at komme over Zoe.

"Jeg troede... er du ikke - du ved... - forelsket i Zoe...?"

Jeg irriteret rystede på hovedet.

"Nej, han er ikke forelsket i nogen," kom det hurtigt fra Luke.

"Nå, men det sagde du da..." Matt så tøvende på Luke.

"Hvorfor tror folk, at jeg er forelsket i Zoe?" udbrød jeg. "Det er jo ikke ligefrem, fordi jeg udstråler kærlighed, når jeg er sammen med hende, vel?!"

De kiggede hurtigt på hinanden og nikkede så.

"Nå, men jeg er ikke forelsket i Zoe - eller nogen anden! Bum basta!"

Med de ord gik jeg ind i klassen med min telefon i hånden.

En ulæst besked.

Lily havde skrevet.

Jeg mærkede skuffelsen brede sig i mig, men jeg burde jo ikke være skuffet, vel? Lily havde givet mig en god omgang i sidste uge, så jeg burde da være glad for, at hun skrev. Burde jeg ikke?

Lily <3: Hey skat. Klar på endnu en tur i aften?

Jeg brækkede mig mentalt, da jeg så, at hun havde skrevet 'skat'. Vi var ikke kærester. Og vi ville aldrig blive kærester. Vi var bare... venner med privilegier.

Mig: Kan desværre ikke i aften.

"Så Lily var også bare et "one night stand"?"

Jeg orkede ikke engang vende mit hoved for at se, hvem det var. Jeg kendte den stemme.

"Har du korttidshukommelse eller hvad, Powers? I sidste uge fortalte jeg dig, at det ikke er høfligt at læse andres beskeder, og nu gør du det."

"Ingen grund til at hidse sig op, Johnson. Jeg spurgte bare," mumlede hun.

"Hello guys," lød det fra Sten, vores engelsklærer, men jeg tav ikke stille af den grund.

"Ved du hvad? Nogle gange burde du bare holde kæft."

Jeg vendte hovedet mod hende og mødte hendes øjne. Et kort sekund sørgmodige, men derefter kolde.

"Det burde du fandme også," vrissede hun.

"Zoe and Alex, argue in english or stop arguing please."

Jeg havde ingen planer om at stoppe skænderiet, så jeg forsatte på engelsk.

"Zoe, can't you just go kill yourself?"

"If I wanted to kill myself I would just climb your ego and jump to your IQ."

Jeg vendte øjne. Den kendte jeg da allerede. Idiotiske kvindemenneske.

"Keep rolling your eyes. Maybe you'll find a brain back there," sagde hun.

"I'm cleverer and cooler than you, so shut the fuck up," snerrede jeg.

"If you say you're cooler than me, does that make me hotter than you?"

"Let's learn English now instead of arguing," sagde jeg efter lidt tid.

"Okay, I'll take that as a resignation," smilede hun triumferende.

Hold da op, hvor var hun irriterende, men min trang til at rive hendes hoved af blev dæmpet af min trang til at kysse hende.

Jeg sukkede opgivende, hvilket hun tog som et tegn på, at jeg gav endnu mere op, for hendes smil blev endnu mere triumferende, men det var nu egentlig et suk, fordi hun havde en kæreste - der ikke var mig.

Pludselig får jeg lyst til at rive Jacks hoved af.

//////
Halløj!

Yes yes, så kom der endnu et kapitel fra Alex' synsvinkel :) jeg håber, I nød at læse det, og så takker jeg for lån af jeres dyrebare tid :)

Elsker jer, skønne læsere
Helene <3

PS. Jeg ved godt, at det var lidt kliché-agtigt, men jeg læste en masse comebacks, som jeg gerne ville bruge. Og nu kan I jo bruge dem mod folk :) <3