Alex fucking Johnson

24 - Bagslag

Jeg vågnede med et sæt, da der var en, der råbte "BØH!"

Cirka en meter fra mit ansigt var der et grønt ansigt med chokoladebrune øjne og lysebrunt hår.

Jeg ville have skreget, hvis ansigtet ikke sad fast på den perfekte krop, der tilhørte Alex Johnson.

"Godt forsøgt, Johnson."

"Men jeg blev altså ikke bange," tilføjede jeg udfordrende.

Vores øjne mødtes, og jeg troede, at det ville blive en lang øjenkontakt, fordi ingen af os ville være den svage. Jeg havde bare ikke ret, for Alex opgav øjenkontakten ret hurtigt, imens han smilede lumsk.

Før jeg kunne nå at sige "Alex Johnson er en pervers bavian", havde han kastet sig over mig, så han lå med ryggen mod min mave, og jeg kan godt sige dig, at han vejede meget. Altså enormt meget.

Jeg tror bare desværre, at det var hans muskler, der vejede, for jeg kunne ikke se et eneste sted på hans krop, der var havde potentiale til en lille fedtklump.

"Flyt dig," prustede jeg.

Han rykkede sig ikke det mindste, så jeg slog ham på underarmen, fordi det var det sted, jeg kunne nå fra min ubehagelige position.

"Hvad skulle det til for?" spurgte Alex og gned sig på punktet, jeg havde slået.

"Hvis du ikke vil være grunden til, at jeg dør af luftmangel, foreslår jeg, at du flytter dig fra mig."

"Nah." Han trak på skuldrene. "Jeg er lidt ligeglad. Verdenen ville desuden være et bedre sted uden dig."

Jeg brugte alle de kræfter, jeg havde, på at skubbe ham væk, og jeg kan stolt meddele, at jeg fik skubbet ham så meget væk, at han kun lå på mine ben efter det, så det var mine mange anstrengelser værd. *mentalt klap på skulderen til mig*

Fordi jeg var kommet noglelunde fri, og derfor kunne nå hans overarm, gav jeg ham en lammer.

"Av," udbrød han dramatisk og tog sig til brystet. Altså det sted hjertet sad, bare udenpå, hvis du forstår.

"Og hvis du ikke fjerner din tunge krop fra mine ben får du endnu en," truede jeg med hånden løftet.

"Sagde du lige, at jeg var tung? Av igen."

Han rykkede sig ikke, men jeg gad ikke slå ham lige nu, så jeg brugte bare mine resterende kræfter på at fjerne flodhesten fra mig. Det lykkedes faktisk. *mental high five til mig*

"Ja, jeg gjorde, flodhest."

"Zoe Powers, du har ingen idé om, hvad du har rodet dig selv ud i."

Og med de ord begyndte han at kilde mig, hvilket var min svaghed. Jeg var, hvad man kan kalde, totalubeskriveliggigaenormt kilden. Med andre ord: fucking kilden.

"Alex... Jeg... beder dig," fremstammede jeg mellem grinene. "Stop..."

"Tager du dine ord tilbage?"

Han stoppede et kort øjeblik med at kilde mig, men han begyndte igen, da jeg rystede på hovedet og sagde, "jeg tager ikke sandheden tilbage."

"Det kommer du til at fortryde, Powers."

Og så blev jeg kildet som aldrig før. Min mave begyndte efterhånden at gøre vildt ondt, fordi jeg havde grinet så meget, og mine kæber begyndte også at blive helt ømme.

"Okay okay," grinede jeg. "Jeg tager... mine... jegtagermineord... tilbage... hvis du stopper."

Han stoppede øjeblikkeligt. "Så, tager du, Zoe Powers, dine ord, om at jeg er en tung flodhest, tilbage?" spurgte han højtideligt.

Jeg nikkede. "Ja, det gør jeg."

"Jamen, så vil jeg smutte igen. Vi ses i skolen i morgen."

"Vent," sagde jeg. Han vendte sig om, lige inden han skulle til at kravle igennem vinduet. "Hvad er det, du har proppet på grimme fjæs?"

"Jeg tror, at det er ansigtsmaske. Min mor smører det i hvert fald i sit ansigt i weekenderne, hvorfor?"

"Ansigtsmaske, det siger du jo, det er, og det ser også ret størknet ud, så det kommer til at gøre ondt at få af." Jeg grinede en ond latter. "Alex Johnson, din plan har givet bagslag."

-----------
Hey :)

Lige et hurtigt spørgsmål: Synes I, at hele bogen/historien skal være fra Zoes Point Of View, eller skal der også være et par kapitler fra Alex' p.o.v.?

Hav en fantalastisk dag og tak for læsningen og den eventuelle stemme eller kommentar, du kunne give mig ;)
Helene <3