Alex fucking Johnson

35 - Perfekt timing

"Zoe," råbte en stemme langt væk. "Zoe!"

Jeg blinkede et par gange og gned mig træt i øjnene, da jeg missede mod min lampes alt for skarpe lys. Jeg måtte hellere tale med dem, der havde designet lampen.

"Zoe er du vågen?" Mor stak hovedet ind på mit værelse.

"Ja," mumlede jeg søvnigt efterfulgt af et gab. "Jeg er vågen."

"Men du er ikke oppe."

"Nej," svarede jeg. Jeg lå stadig i min seng, og jeg havde lukket mine øjne igen. "Er det ikke lørdag?"

"Jo, men da du stadig lever under mig og din fars tag og for vores penge, følger du vores regler."

"Årh, hvorfor er det nu, at jeg ikke er flyttet hjemmefra endnu?" sukkede jeg.

"Fordi du er under 18, og fordi du ikke har fået tilladelse af din far og mig," svarede mor. "Men nu skal du op, for vi skal i svømmehallen med naboerne."

Jeg åbnede mine øjne med et sæt.

Oh my god! Ikke dem og ikke i dag!

-----

"Heeeej," hilste min mor og far og gav Alex' forældre et kram.

"Hej Alex!" udbrød min lillebror og løb hen til Alex. Hvis Guiness Rekordbog skulle have lyst til at få skrevet "rekorden for lillebror med verdens største smil, fordi han er sammen med verdens største idiot - endnu en rekord - som lillebroren åbenbart ser enormt meget op til", så skulle de bare se Jason, når han var sammen med Alex.

"Hej mini-Powers," hilste Alex med et smil, der forsvandt, da han fik øje på mig. "Og store-Powers," tilføjede han køligt.

"Johnson," svarede jeg med samme kølige tone.

Det her skulle da nok blive en fed dag.

-----

Da jeg kom hjem, løb jeg op på mit værelse, uden at sige farvel til familien Johnson.

Det havde været den værste dag ever! Alex havde ikke sagt en eneste ting til mig, der ikke var en spydig bemærkning - ikke fordi jeg selv var bedre - og jeg havde flere gange været lige ved at rive hans ufatteligt smukke hoved af. Jeg havde været så tæt på, at jeg havde været nødt til at tælle til ti. Og det siger jo en del.

Jeg fandt min computer frem og søgte på "How to get over a guy".

Der kom en masse forslag frem, men jeg gik bare ind på den øverste, der af en eller anden grund var på dansk.

"Er du forelsket i en fyr, der ikke er forelsket i dig? Så læs med her!

Der er nogle ting, du kan gøre for at komme over ham, der er så heldig at have dig som beundrer, men er så uheldig ikke at være i stand til at sætte pris på det. Her er nogle eksempler:

Tag på drenge-jagt med en veninde!
-Så kan du finde en ny, som måske er det hele værd.

Fortæl dig selv, at det er ham, der går glip af noget - ikke dig!"

Yeah, tusind tak, tænkte jeg.

Som om jeg ikke havde prøvet det. Jeg læste lidt videre, uden at finde noget, der kunne hjælpe.

"Hvis ingen af rådene hjælper, så har jeg også et tip til, hvordan du kan få ham til at opdage, hvor skøn du er, og at han faktisk har følelser for dig:

Gør ham jaloux."

///////////////////////////////////

Da jeg, mandag eftermiddag, kom hjem fra skole, sad Jack på mit værelse, iført pænt tøj og med en buket røde roser i hånden.

Woaw. Det var da... en overraskelse.

"Øh hej Jack," hilste jeg med et akavet vink.

"Zoe," begyndte han, "der er noget jeg må fortælle dig. Jeg har haft lyst til at sige dette i meget lang tid, men jeg har ikke rigtig haft mod til det."

Alex ville have sagt "haft nosser til det", tænkte jeg og gav mig selv en mental lussing for at tænke på ham igen.

"Så nu siger jeg det bare: Jeg er helt vildt forelsket i dig, Zoe, så vil du være min kæreste?"

Jeg mærkede et snedigt smil snige sig frem på mine læber, og - lige meget hvor ond I må tænke, jeg er - nikkede jeg og gav ham et kys på munden.

Jeg mærkede et jag af dårlig samvittighed, mens vores læber var presset mod hinanden, men jeg overbeviste mig selv om, at jeg gjorde Jack en tjeneste. Han var jo forelsket i mig - lige meget, hvor underligt det lyder - så jeg kunne da godt tillade mig at gøre ham glad og samtidig måske endda komme over Alex ved at finde ud af, hvor skøn en kæreste Jack var.

Eller gøre Alex lidt jaloux.

Det var, hvad jeg ville kalde, perfekt timing.

------
Halløjsa!

Jeg håber, I kunne lide kapitlet, og at I kan tilgive mig for fire dages ventetid. Jeg går efter at udgive med 2-3 dages mellemrum :)

I er skønne!

Vi ses
Helene <3