Alex fucking Johnson

28 - Bitchfight

Velkommen til et kapitel, hvor der bliver snakket om akavede ting ;)

Næste dag var vi alle fire blevet venner igen, så vi sad ved samme bord i kantinen. Lige pt. var Jose i gang med at fortælle noget sladder, hun havde hørt nogle snakke om.

"Jeg hørte to piger fra 3.g - de hedder vist Petrine og Patricia - snakke om Alex," begyndte hun.

Så Alex var også kendt hos 3.g'erne, huh? Den skørtejæger kom da vidt omkring.

"De snakkede vist om noget med, at Alex havde afvist den ene af dem, da hun... ja, I forstår."

"Seriøst?" spurte Alice.

Jose nikkede. "De snakkede også om, at Alex ikke har haft... hm hm... siden sommerferien."

"I sommerferien fik han da også rigeligt, skal jeg hilse og sige," pointerede jeg tvært.

"Ja, det gjorde han sikkert, men stadig... Det ligner ikke Alex. I 1.g havde han 'hm hm' omtrent hver uge, og det var altid med en ny. Han har efterhånden været rundt hos alle 2.g'erne og de fleste 3.g'er. Altså bortset fra drengene og Ella, Alice og mig. Og nogle flere. Og dig. Eller har du haft... øh, samleje med ham?"

Jeg rystede kraftigt på hovedet. "Seriøst Jose? Det kunne jeg aldrig finde på."

"Nå, okay. Men han har stadig været rundt hos 90 procent af 2.g's piger og 70 procent af 3.g's piger. Det er altså ret mange."

Jeg nikkede ligesom Alice og Ella.

"Woaw. Jeg vidste godt, at han var sådan en type, men woaw," sagde jeg.

Ella erklærede sig enig. "Ja, han får udforsket en del underliv."

"Jeg har også hørt, at han afviste Sophia for nylig," fortalte Jose.

"Jeg gad godt se hendes fjæs, da det skete," grinede jeg og kastede et blik over på Alex. Han kiggede også på mig, men han kiggede væk, da vores øjne mødtes. Jeg mærkede, at mine kinder fik lidt farve.

"Når man snakker om solen," hviskede Alice til mig.

Jeg vendte mig om, og ganske rigtigt stod der en vred Sophia med sine to håndlangere. Med et venligt smil rejste jeg mig op.

"Hej Sophia." Jeg rakte venligt min hånd frem for at hilse. "Vi fik vist et dårligt indtryk af hinanden, så lad os starte forfra. Jeg er Zoe. Zoe Po-..."

Hun slog min hånd væk. "Tror du, at jeg gider at lære dig at kende?" hvinede hun. Hendes skingre stemme skar i mine ører.

"Øh, det ved jeg ikke."

Hun sendte mig et dræberblik. "Det vil jeg ikke, og nu til sagen."

Jeg nikkede.

"Det er din skyld! Det hele!" hylede hun og stampede i gulvet som et lille barn.

"Hvad er min skyld? Du bliver nødt til at være mere præcis, hvis jeg skal forstå dig," sagde jeg roligt.

"At Alex ikke vil i seng med mig!" Hun sagde det, som om det var det eneste logiske svar på spørgsmålet.

"Nåårh ja. Det har jeg også hørt noget om, men hvorfor er det min skyld? Burde det ikke være en samtale, du tog med din såkaldte kæreste og ikke mig? Skal jeg virkelig blandes ind i jeres seksuelle liv?"

"Du skal bare holde dig fra ham, er du med?"

"Jeg afgør selv, hvem jeg holder mig fra, og hvem jeg ikke gør," erklærede jeg.