Alex fucking Johnson

49 - Fest pt. 1

"Jeg har ikke lyst," fastslog jeg stædigt og satte mig på en stol med armene over kors og mundvigene nedad - som en lille pige, der ikke måtte se Disney show og få fredagsslik. "Jeg tager ikke med, hvis han kommer."

Pigerne sukkede.

"Kom nu Zoe," plagede Jose. "Hvorfor ikke? Han har jo forsøgt at sige undskyld."

"Ja, synes du ikke, det er lidt barnligt bare at holde sig fra ham?" istemte Alice. "Det kan godt lyde lidt hårdt, men der var nok en grund til, at han sagde, som han gjorde. Det er jo ikke hans skyld, at han ikke har de samme følelser som dig."

"Det har han selvfølgelig," skyndte Ella sig at sige. Jeg så hende sende et pas-på-med-hvad-du-siger-blik til Alice, inden hun talte videre. "Han har tydeligvis prøvet at undskylde for sin opførsel, og, jeg tror, det er, fordi han har indset, at det var løgn. Han kan jo ikke gøre for, at du undgår ham og ikke vil høre på hans forklaringer."

"I har fået mig til at lade være med at give ham hævn, men I kan ikke tvinge mig til at tage med. Han sårede mig, piger," forsvarede jeg mig selv. "Rigtig meget."

"Det ved vi godt, men du burde tage med til festen alligevel, for du kan jo bare undgå ham igen," sagde Ella. "Og skal han virkelig være grunden til, at du ikke kan have det sjovt? Skal han have så meget magt over dig?"

Ellas tale satte gang i mine tanker.

Hun havde ret. Alex skulle ikke være grunden til, at jeg skulle sidde hjemme hver gang, der var fedt, for så ville han have for meget magt over mig, og jeg blev nødt til at virke som en, der var kommet over ham.

Desuden ville jeg gerne have en god fest med mine veninder på den sidste dag inden juleferien.

Og Alex kunne jo, som pigerne sagde, heller ikke gøre for, at han ikke havde de samme følelser som mig. Hvis det altså var tilfældet - jeg havde jo lov til at håbe.

***

Mine tanker satte gang i mine handlinger, så to timer senere - en time forsinket - sad jeg i min fars bil med de tre andre, med kurs mod festen hos Matt.

"Nå, piger, hvad skal I så huske i aften?"

Min far kastede et hurtigt blik på mig og kiggede derefter på vejen igen.

"Ikke at drikke for meget," svarede vi i kor.

"Og hvad ellers?"

"At have det sjovt," svarede vi, igen i kor.

"Rigtigt. Og jeg henter jer, når I ringer."

Vi kørte et par minutter mere, og så var vi der.

Vi takkede for køreturen og gik så samlet hen mod det store hus.

"Woaw, bor Matt virkelig her?" hørte jeg Jose gispe.

Jeg tror, Alice nikkede, men jeg er ikke sikker, for jeg havde travlt med at tænke på, hvilke følger, det ville få, når jeg trådte ind ad døren.

Ella åbnede, og vi trådte ind, hang vores jakker på knagerne og fortsatte op til "fest-rummet", der lå på første sal.

Jeg tabte kæben, da vi kom derop.

Der var virkelig blevet gjort noget ud af dét, at det var dagen før juleferien.

Julepynt og julelys prydede væggene, og der stod et stort juletræ midt i rummet med en masse flotte julehjerter, guirlander, engle og andet flot pynt på - og selvfølgelig sad der en stor og flot stjerne på toppen.

Jeg kiggede rundt og mødte hurtigt Alex' blik.

Han smilede til mig og vinkede let med hånden.

Jeg smilede tilbage, men fik tårer i øjnene, da jeg så, at han stod sammen med en pige, der så ud til at være lige lovligt interesseret i ham. Han så heldigvis ikke ud til at være specielt interesseret i hende, for han fastholdt mit blik og fortsatte med at smile, men det føltes alligevel som en kniv i hjertet.

Med tårer i øjnene, vendte jeg mig mod Ella - de andre var smuttet hen til deres kærester - for at fortælle hende, at jeg lige gik lidt udenfor.

Hun spurgte med et bekymret ansigtsudtryk, om hun skulle gå med, men jeg takkede nej og begyndte derefter at lede efter en udgang.

Jeg havde brug for at være lidt alene og få noget frisk luft.

Jeg fandt hurtigt en altan, som jeg gik ud på. Jeg stillede mig op ad gelænderet og begyndte at tænke, efter jeg havde lukket døren.

Jeg havde troet, jeg ville kunne klare at se Alex i øjnene efter al den tid. Det havde jeg virkelig. Men jeg havde åbenbart taget fejl; det kunne jeg ikke.

Jeg elskede ham stadig, og det gjorde ondt at vide, at han ikke elskede mig.

-----------------

Jeg har gode nyheder: Bogen bliver 1 (kort) kapitel længere end planlagt! Yaaay!