30 - Lektier med Buttowski

3.2K 97 14
                                    

Jack og jeg havde aftalt endnu en dag, hvor vi skulle lave vores præsentation færdig. Denne gang var det hos Jack, så jeg skulle finde de fine manerer, mine forældre havde opdraget mig med, frem.

Da jeg søndag formiddag ringede på døren til familien Jones' hus og pænt stillede mig nede foran trappen, blev jeg mødt af en slank midaldrende kvinde med sort kjole, knaldrød læbestift og håret sat op i en knold, der smilede anstrengt til mig.

Jeg trådte smilende indenfor, da hun trådte til siden for at gøre plads til mig, og efter at have placeret mine "babyer" meget fint ved siden af den lange række af sko, der stod på gulvet i entréen, stod jeg og ventede med fru Jones, som havde kaldt på Jack.

Jeg var iført mine babyer, et par sorte jeans fra h&m og en lysegrå hættetrøje, der også var fra H&M, og som jeg stod der ved siden af Jacks mor, der var meget fint påklædt med højhælede sko og dyrt mærketøj, følte jeg mig lille, fattig og beskidt.

Jeg følte, at hun kun stod herude med mig for at være høflig, for hun holdt sig mindst to meter fra mig og skævede af og til over til mig med afsky og misbilligelse i øjnene.

Jack kom endelig efter det, der føltes som en evighed, og jeg tøvede ikke med at følge efter ham gennem det store hus. Jeg smilede dog.

"Først og fremmest undskylder jeg for min mor. Hun kan godt virke lidt..." Han tøvede.

"Jeg forstår, men det er okay," forsikrede jeg ham med et skævt smil. "Skal vi så få lavet det historie-tam-tam færdigt?"

Han nikkede og tændte sin computer.

\\\\\\\\\\

"Ej seriøst?" spurgte jeg fascineret.

Jack havde lige fortalt, at han kunne tale kinesisk, og jeg var meget imponeret, for i mine ører var kinesisk lige med volapyk.

Vi var faktisk ved at være færdige med vores powerpoint og tekst, så vi havde tilladt os at snakke lidt om mit high school år i USA, og derefter var vi bare på en eller anden måde endt ved Jacks liv.

Hans forældre havde et job, hvor man rejste meget, så han havde været i alle mulige lande for eksempel Kina, hvilket, jeg syntes, lød herre cool. Jeg ville vildt gerne til Kina.

"Ja, altså til en vis grad," svarede Jack og flyttede sit blik fra sin computer til mine øjne. Jeg lagde mærke til, at hans pupiller udvidede sig lidt, men jeg tænkte ikke videre over det.

"Cool. Hvad kan du sige?"

"Nǐ shì gong zhū."

"Jeg er helt blank," indrømmede jeg.

"Det betyder "du er et svin"," fortalte han.

Jeg gav ham en blid lammer og sagde fornærmet, "Ej, hvor er du ond."

Jack grinede bare let. "Det må du undskylde, Zoe."

"Det er fint, Jack," smilede jeg.

Så arbejdede vi videre.

--------

Wassup guys?! ;)

Undskyld for det korte kapitel - jeg håber, I nød det alligevel.

Jeg håber, I har haft en skøn forlænget weekend, og at I får en god uge :)

Ses
Helene <3

Alex fucking JohnsonWhere stories live. Discover now