7 - MGP-vækning

4K 102 6
                                    

Lørdag morgen stod jeg tidligt op, så jeg kunne udføre min geniale hævn mod Alex.

Jeg satte MGP musik på i min SONOS-højtaler og skruede helt op. Derefter tog jeg ørepropper i og åbnede mit vindue. Så satte jeg mig til at vente på, at Alex ville vågne, hvilket han gjorde overraskende hurtigt.

"SKRU NED FOR DET FUCKING LORTE MGP-MUSIK!" råbte han, med sit vindue åbent, for at overdøve musikken.

Jeg rystede bare på hovedet og sendte ham et triumferende smil. "Jeg sagde jo, at jeg ville give dig gengæld."

"Du får hævn, Powers."

"Jeg glæder mig allerede, Johnson."

Han lukkede sit vindue igen, og jeg kunne se, at det irriterede ham grænseløst, hvilket jeg bare frydede mig over. Det kunne man jo lære to ting af; at gå tidligere i seng, og ikke at lægge sig ud med mig, ikke, Alex?

Min mor og far kom brasende ind på mit værelse og udfra deres ansigtsudtryk, lignede det ikke, at jeg skulle have ros eller pandekager.

Jeg slukkede hurtigt musikken.

"Hvad fanden tænker du på? At skrue helt op for musikken klokken syv om morgenen?!" udbrød min mor. "Det kunne have vækket hele nabolaget! Og så var det endda MGP-musik!"

"Ja, din mor har ret. Det er altså ikke okay," sagde min far roligt, men en anelse irriteret. Jeg ved ikke med jer, men hos mig var det min mor, der blev mest sur.

"Undskyld," sukkede jeg.

"Ved du hvad? Jeg tror, vi inviterer naboerne til middag, i løbet af ugen, som undskyldning." Min mor smilede over sin ih og åh så venlige tanke, men jeg vendte bare øjne.

"Jubi," jublede jeg; fyldt med falsk entusiasme. "Det bliver da mega hyggeligt."

Mine forældre gik ind på deres værelse igen, så de kunne få sig lidt mere søvn. Jeg kastede et hurtigt blik gennem vinduet og modtog et kækt smil fra Alex. Det skulle ikke undre mig, hvis han havde hørt mine forældres råberi. Og de sagde, at min musik kunne have vækket hele nabolaget?!
-
Senere, samme dag, kedede jeg mig, så jeg satte julemusik på. Godt nok var der stadig 5 måneder til juleaften, men julemusik kunne høres hele året, hvis du spurgte mig.

'Last Christmas' spillede, og jeg begyndte at danse og synge med. Jeg mener, hvem sang og dansede ikke, når den var på?

Flere og flere sange blev spillet, og pludselig hørte jeg et lille grin. Jeg vendte mig hurtigt mod grinet og kiggede over på Alex, der stod med sin telefon og filmede mig fra sit værelse.

"Du danser godt," grinede han.

"Hvor længe har du filmet?"

"Siden jeg hørte julemusik fra dit værelse, og du begyndte at danse," sagde han med et grin.

"Fuck dig, mand!" råbte jeg, men flækkede derefter af grin.

Han blinkede flirtende til mig og forsvandt ind på sit værelse igen.

~
Hej med jer

Jeg skal ned ad den sorte pist i dag! x)
Jeg håber, I har det godt.

Vi ses
Helene <3

Alex fucking JohnsonWhere stories live. Discover now