Alex fucking Johnson

8 - Høvdingebold

Mandag morgen blev jeg som sædvanlig vækket af min mor, og da jeg ikke gad at stå op, ligesom jeg aldrig gad, blev hun nødt til at gøre en større indsats.

"Kom nu, Zoe," sagde hun irriteret for syvende gang. Det hjalp ikke, men så fik hun en god idé. "Du skal ud på badeværelset før Jason."

På nul komma fem var jeg oppe af sengen, og jeg satte hurtigt i løb mod badeværelset. Heldigvis kom jeg før Jason, så jeg nød det ved at tage mig god tid. Jeg redte mit hår grundigt og børstede mine tænder grundigt.

Makeup var ikke noget jeg gik ind for. Jeg syntes, at alle så smukke ud, og at ingen derfor behøvede at bruge makeup. Not. Jeg var ikke selv smuk, men jeg kunne ikke finde ud af at lægge det, og da jeg ikke havde overskud til den opmærksomhed, jeg ville få, hvis jeg kom i skole og lignede en zombie, så jeg tog det kun på til fester, hvor jeg kunne få en til at lægge det.

Jeg var ude af badeværelset, før Jason kom derhen. Han sad heller ikke ved spisebordet.

"Hvor er Jason?" spurgte jeg, imens jeg hældte yoghurt op i en dyb tallerken.

"Han er syg," svarede min far, der var meget fordybet i sin avis.

Jeg sukkede. Jeg lige var blevet så stolt, fordi jeg troede, at jeg kom før ham ud på badeværelset... øv bøv.

"Nå."

Jeg spiste op og gjorde mig klar til at tage i skole.

***

"Hej Zoe!"

Jeg blev væltet omkuld af Alice, lige så snart jeg trådte ind i klasselokalet.

"Personlig plads, tak." Jeg rejste mig grinende op og gav Alice et kram. "Hej Alice."

"Hvad lavede du i weekenden?" spurgte hun, imens vi gik ned til vores pladser bagerst i klassen.

Jeg fortalte hende historien om MGP-musikken og julemusikken, og hun lyttede opmærksomt og grinede, da jeg var færdig.

"Sig mig," begyndte hun, "hører du julemusik i august?"

"Ja, hvad er der galt med det?" Jeg rynkede undrende på panden. Jeg havde altid tænkt på julemusik som musik, man kunne høre året rundt.

"Det ligger i ordet, JULEmusik," grinede hun.

"Nå." Jeg stak underlæben ud og lavede sadface. "Men det er jo også snart jul."

"Yeah, om hvad? Fire måneder!"

I det samme ringede klokken, og Anette kom gående ind i klassen.

"Godmorgen."

***

I idræt spillede vi høvdingebold, og jeg var sygt bange for at blive ramt af bolde, så i stedet for at gribe den og skyde, flygtede jeg fra bolden og gav den til en anden, hvis jeg fik den.

"Kom nu, Zoe! Grib den fucking bold!" råbte Alex.

Høvdingen, altså Alex, var død, men jeg levede stadig, fordi jeg var så fantastisk til at flygte fra bolden.

Mit hold virkede dog ikke begejstrede for, at jeg stadig levede. De blev ved med at råbe af mig og så sukke, når jeg ikke greb en bold.

Pludselig blev en bold kastet mod mig, og jeg fægtede forskrækket med armene, for at holde den væk fra mit ansigt, så jeg på en eller anden måde greb bolden.

Jeg opdagede hurtigt, at bolden var blevet kastet fra mit eget hold, så jeg ville ikke være død, selvom jeg ikke greb bolden.

"Zoe, kast bolden på Lucas!"

Lucas var det andet holds høvding, og han havde kun et liv tilbage, fordi de døde fra mit hold havde skudt ham to gange.

"Jeg kan jo ikke," råbte jeg tilbage til Alice.

"Prøv."

Jeg nikkede, og tog selvsikkert et skridt frem mod Lucas, inden jeg skød bolden efter ham.

Han døde ikke; han greb bolden, og jeg døde dermed.

Modstanderholdet jublede, men mit hold sukkede og ærgrede sig.

Så var det bevist: Zoe Powers kunne ikke finde ud af høvdingebold.

***

Samme dag havde vi madkundskab, hvor vi skulle lave noget kylling og en salat. Jeg var blevet sat i gruppe med Milla, Magnus og så tilsidst, men ikke mindst Alex Johnson.

Gud måtte hade mig meget, siden jeg altid endte sammen med ham.

"Der er kun to kyllingebryster til hver gruppe. Opskrifterne ligger på bordet, følg dem. Har I brug for hjælp, så spørger I bare. Værsgo at begynde," sagde hjemkundskabslæreren.

Jeg hentede fire opskrifter, så vi kunne begynde.

"Magnus og jeg laver brysterne," sagde Alex med et smørret grin efterfulgt af et nik fra Magnus.

Jeg vendte øjne. Voksede de da aldrig op?

"Så laver vi vel salaten, Milla."

Jeg vendte mig mod stedet, Milla havde stået, men hun stod der ikke. Jeg sukkede irriteret, da jeg så, at hun stod henne ved en anden gruppe.

"Milla, vi laver salaten," sagde jeg, da jeg stod ved hende.

"Øhm, undskyld Zoe, men jeg har skiftet gruppe," sagde hun med et nervøst blik.

Jeg nikkede bare som svar og vendte mig om mod min gruppe. Drengene stod bare og pillede ved kyllingebrysterne.

Det her ville blive noget af en udfordring.

~
Hey guys!

Jeg håber, som sædvanligt, at I kan lide kapitlet, og hvis du synes, at det var godt, så er du MEGET velkommen til at stemme eller kommentere.

Btw. så har jeg lige udgivet en anden bog, der hedder "Jeg har også følelser". Den er meget kort, og jeg har skrevet den færdig, men der er kun udgivet ét kapitel. Den bliver nok udgivet i løbet af denne uge. Tjek den ud, hvis det frister ;)

Hav det godt
Helene ;-*