Jeg vågnede ved lyden af en banken på min rude. Jeg satte mig søvnigt op og gned mig i øjnene, imens jeg stille og roligt mærkede min hovedpine blive værre og værre.
"Hey," hilste jeg med halvt åbne øjne, efter jeg havde åbnet vinduet.
"Har du tømmermænd?" grinede Alex. Jeg nikkede. "Det kan jeg kraftedme godt forstå, for du drak enormt meget i går, og du opførte dig virkelig underligt."
"Åh nej. Hvad gjorde jeg?"
Jeg havde hørt om ting, fulde folk havde gjort, men fordi jeg aldrig havde drukket, havde jeg aldrig selv prøvet det.
Havde jeg mon dræbt en skildpadde med en tusch? Eller danset nøgen rundt i huset? Det kunne også tænkes, at jeg havde troet, jeg var en bavian og kravlet rundt i lamperne, imens jeg sagde bavianlyde, eller at jeg havde brækket mig ned i et akvarium. Jeg havde ondt af fiskene, hvis det var tilfældet.
Gosh, der kunne være sket meget.
"Rolig nu. Du ser helt skræmt ud. Du gjorde ikke noget slemt."
Jeg åndede lettet ud.
"Bortset fra at bide folk og sige, at du var en vampyr."
"Hvem bed jeg?" spurgte jeg og bed mig nervøst i læben.
"Stort set alle, men de fleste har nok glemt det. Der var en del, der var fulde," svarede han beroligende.
"Jeg husker ikke engang, hvordan jeg kom hjem."
"Da du ville bide mig, bestemte jeg mig for, at det var ved at være tid til, at du tog hjem, så jeg satte dig bag på min knallert og kørte dig hjem. Det var en fucking sjov tur, for du plaprede op om, hvor lækker jeg var, men at jeg også var irriterende, men at jeg stadig var lækker," sagde Alex og efterabede min stemme. "Idet mindste satte du dig frivilligt op på knallerten, og du holdt også frivilligt fast om mig, ja, du krammede mig faktisk."
"Oh, jeg sætter meget pris på din hjælp, men kunne vi måske lades, som om det ikke er sket? Altså det med, at jeg plaprede om, hvor lækker du var?"
Han rystede på hovedet. "Det er noget, jeg sent vil glemme, Powers."
"Nå, okay, tak fordi du kørte mig hjem," sagde jeg med et skævt smil. "Men hvis du skulle få lyst til at slette de... specielle oplevelser fra din hukommelse, så gør du det bare."
"Det var så lidt, Zoe. Vi ses."
Så smuttede han ind på sit eget værelse, og jeg mærkede mine øjenbryn rynkes, imens jeg tænkte på noget af det, jeg huskede fra festen. Ella havde råbt af Luke. Noget om, at hun havde en kæreste, men hvem, og hvorfor havde hun ikke fortalt det?
Der var kun en måde at finde frem til svaret på.
Detektiv Zoe Powers måtte igang.
--------
Hejsa!
Jeg har valgt Cameron Dallas som Alex, fordi jeg er igang med at skrive en anden bog, hvor jeg har valgt at bruge Francisco Lachowski som drengen. Jeg håber, det går :)
Vi ses
Helene <3
PS. Tak for 315 votes og 4K læsninger!
YOU ARE READING
Alex fucking Johnson
Teen Fiction» "Du får hævn, Powers." "Jeg glæder mig allerede, Johnson." « ~ Zoe Powers er en af de få piger, der stolt ville kunne skrive under på, at hun ville svare nej, hvis Alex Johnson spurgte, om de skulle komme sammen. Had har altid været den eneste føl...
