Alex fucking Johnson

17 - Lejrtur del 2

Da jeg næste morgen gik ud af teltet for at få noget mad, var min taske gennemblødt. Jeg sukkede dybt, imens jeg åbnede tasken for at finde ud af, at taskens indhold også var gennemblødt.

Jeg var vågnet midt om natten, fordi jeg lå ubehageligt på grund af min store taske, der lå i fodenden, så jeg havde stillet den udenfor. Jeg kunne jo ikke vide, at det ville begynde at regne i løbet af morgenen, vel?

I midten af teltpladsen stod ni store borde med siddepladser rundt om. Der kunne sidde 10 om hvert bord, og så brugte vi det niende til maden. Jeg var ikke den eneste, der var sulten, for der sad allerede fire-fem stykker og talte. Jeg besluttede mig for at joine dem, så jeg satte mig ved siden af Alex' ven Luke og over for en pige, der hed Olivia.

"Hey," hilste jeg og fik et "Godmorgen" og et "Hey" tilbage. "Hvad snakker I om?"

"Vi snakker om natteløbet, der er i aften," svarede Luke. "Vi prøver at regne ud, hvilket tema, der er i år."

"Sidste år var det aliens," fortalte Milla.

"Okay, så det der natteløb, er det uhyggeligt?"

"Det kommer an på, hvilket tema, der er og hvem, du spørger," svarede Matt, der sad ved siden af Luke. "Hvis du for eksempel spørger den her lille tøsedreng," han pegede på Luke, "så var det meget uhyggeligt sidste år. Altså skide-i-bukserne-af-skræk-uhyggeligt."

"Hey nej! Det var jo kun, fordi jeg var bange for at blive kidnappet af rumvæsener som lille. Og jeg sked altså ikke i bukserne!" Luke kiggede prinsessefornærmet på Matt.

"Så siger vi det, lille Luke," grinede Matt.

"Det gjorde jeg altså ikke!"

Jeg grinede kort over deres diskussion, men jeg skuttede mig ved tanken, om hvilket tema, der ville være. Jeg håbede for Guds skyld ikke, at det var zombier eller sådan noget, for jeg havde den største skræk for dem, efter jeg engang havde set en gyserfilm med zombier.

"Bøh!" lød det bag fra efterfulgt af en person, der sprang op på mig - rettelse: prøvede at springe op på mig. Det gik ikke så godt, for da jeg kiggede tilbage, så jeg Alice, der lå på jorden med det sygeste smil, og Jose og Ella, der kom gående i den her retning.

"Kom igen. Der skal mere til at forskrække mig," grinede jeg og hjalp hurtigt Alice op. Hun satte sig ved siden af mig. Ella og Jose satte sig over for os.

"Hvad lavede du, Alice?" spurgte Ella. "Det så ret... specielt ud."

"Jeg forskrækkede da bare Zoe."

Jeg rystede på hovedet og rettede hende. "Du prøvede at forskrække mig. Jeg blev ikke forskrækket."

"Tja... i det mindste prøvede jeg," sagde Alice; nok mest for at opmuntre sig selv.

Jeg skulle til at sige noget, men så kom lærerne ud fra deres telte og begyndte at tale.

"Godmorgen unger," lød det fra Anette. "Som I nok ved, skal I på natteløb i aften, og vi afslører ikke temaet, nej."

Et par stykker sagde øv, og resten holdt sin mund.

"Da natteløbet først er i aften, og vi derfor har lang tid inden, skal vi på en lille vandretur ude i skoven og lidt rundt omkring."

Endnu engang blev det øv'et.

"Jaja, det er godt med jer, men se det på den lyse side. Når I har gået rundt i området, kender I det bedre til natteløbet, og så vil der være mindre chance for, at I bliver væk."

Jeg ved ikke, om jeg var den eneste, der lagde mærke til det, men hun sagde 'chance' og ikke 'risiko', hvilket måtte betyde, at hun gerne ville af med os. *Sad face*