Mandag. Hvor jeg dog hadede mandage. Der var to grunde:
Et: Min familie spiste aftensmad med Alex' familie.
To: Jeg var tvunget til at se Alex - både i skolen, men også til maden - hvilket jeg også hadede ved de andre ugedage.
I morges lå årets første omgang sne som et hvidt duntæppe over hele området og glimtede i solen. Jeg kan godt sige dig, at det var flot. Jeg vågnede, før min mor vækkede mig, med et smil på læben, og kiggede ud af vinduet til sneen. Derefter sprang jeg op som et lille barn og løb nedenunder, imens jeg råbte:
"Det har sneet! Det har sneet!"
Mine forældre kom gående ud af deres huler, imens de gned sig i øjnene og gabte søvnigt. De lignede i hvert fald ikke nogle, der var gået tidligt i seng og dermed havde fået nok søvn.
Fy fy, mor og far. Dobbeltmorale er altså ikke en god ting.
De lignede nærmere to bjørne, der lige var stået op fra deres vinterhi.
Mine forældre mumlede godmorgen og vækkede Jason, hvorefter de med en skål havregryn satte sig ned ved bordet med og stirrede på mig.
"Hvad?" spurgte jeg smilende. "Det er da godt, at jeg er morgenfrisk."
"Ja, Zoe, det er bare en helt ny ting," konstaterede far.
Jeg spiste bare smilende videre med følelsen af, at intet kunne ødelægge min dag.
Well, guess what. Jeg tog fejl.
Da min mor tilbød at køre mig i skole, og jeg svarede ja, regnede jeg ikke med, at en vis klaptorsk, døbt Alex Johnson, også fik samme tilbud fra samme person.
Her sad jeg så; på min plads i bilen med armene over kors, blikket rettet mod vejen, og ved siden af mig, med et sædes mellemrum, sad den tidligere nævnte klaptorsk.
Jeg havde spurgt - eller nærmere plaget - min mor om at få lov til at sidde på passagersædet, men nej "jeg skulle sidde bagved sammen med Alex, fordi han ikke skulle sidde alene, og holde ham med selvskab". Jeg fortalte hende, at Alex sandsynligvis hellere ville lægge i bagagerummet, med gaffertape for munden og håndjern på, end at sidde ved siden af mig, men hun fastholdt sin åndssvage beslutning.
"Nå, Alex, hvad laver du så for tiden?" spurgte mor for at lette den anspændte stemning, der var mellem Alex og jeg.
"Jeg har faktisk fået en kæreste," svarede Alex med en påtaget høflig tone.
Jeg fnyste. "Hvis du kalder et engangsknald for en kæreste, så har du da haft mange kærester."
"Zoe." Min mors stemme var hævet og havde den der nu-skal-du-opføre-dig-ordenligt-lyd. Hendes blik, der fastholdt mit i bakspejlet, var også nu-skal-du-opføre-dig-ordenligt-agtigt. Så fortsatte hun høfligt. "Det lyder da dejligt, Alex. Zoe har faktisk også lige fået en kæreste. Jack Jones. Kender du ham?"
"Jack Jones," mumlede Alex med et grin på læben. "Sjovt navn. Men ja, jeg går jo i klasse med Zoe og ham."
"Ja for Søren. Det havde jeg glemt," smilede mor.
"Mor, du skal ikke sige "Ja for Søren"," mumlede jeg.
-------
Det viste sig, at Alex havde ret i det med hans "kæreste". Rygtet om Sophia og ham spredte sig hurtigt. Jeg modtog det med blandede følelser, da Alice hviskede det i mit øre mit i tysktimen.
"Okay," sagde jeg med et løftet øjenbryn og en stemme, der sagde, at jeg var ret så ligeglad - hvilket jeg IKKE var - men jeg sagde det også på en sød måde, for Alice var jo en veninde i verdensklasse, og jeg ville ikke være ond. "Tak for info," tilføjede jeg barnligt, hvorefter vi brød ud i grin.
Vores tysklærer Hanne kiggede surt på os, hvilket fik Alice til at vende øjne, da Hanne vendte sig om, og os begge til at grine endnu mere.
"Piger, I skal være stille og lave jeres opgaver," kom det vredt fra Hanne, der efterfølgende gik i gang med at hjælpe en, så hun stak sin numse op i hovedet på en anden.
Mmm, lækkert, lidt Hanne-numse. Det har vi jo alle lyst til.
Jeg smilede til Alice og fortsatte derefter med opgaverne, mens jeg tænkte på, hvordan jeg egentlig havde det med, at Alex havde fået en kæreste.
/////////
"Hvorfor har du ikke sagt det?!" hvinede Jose.
"Jeg har bare ikke haft muligheden for det," svarede jeg.
"Du har bare ikke haft muligheden for det," efterabede Alice. "Du har haft tusindvis af muligheder."
"Jaer okay. Jeg var måske lidt flov over det," indrømmede jeg med røde kinder. "Det er ikke ligefrem noget at være stolt over, vel?"
Jose vendte øjne og sukkede. "Vi har da alle sammen været lidt lune på ham på et eller andet tidspunkt. Am I right, eller hvad?"
"Jeg har ikke," tilføjede Ella med et smil.
"Nej, men du har jo heller aldrig haft noget med en dreng, vel? Man skulle jo tro, at du var lesbisk eller sådan noget," sagde Alice.
Ellas blik blev rettet mod Alices værelses gulv, hendes kinder blev røde, og hun så skamfuld og flov ud. Der var bare ikke rigtig noget at skamme sig over eller være flov over. Hun havde fundet ud af, hvem hun var, og det var det mega godt for hende!
"Ja, det skulle man," hviskede hun på randen til at græde. "Men det er jeg også, så det giver god mening."
Jeg lagde mine arme om hende og gav hende et knus. Jose og Alice kiggede smilende på Ella.
"Ej, det må du undskylde. Det var altså ikke ondt ment!" udbrød Alice og tilføjede: "Men det er sejt, at du indrømmer det."
"Yeah! Ultrasejt," istemte Jose.
"Tak piger," smilede Ella med våde øjne. "Jeg er glad for, at I kan acceptere mig, som jeg er. Jeg har nemlig været bange for jeres reaktion."
"Åårh Elsepelsepølse dog! Du må ikke tvivle sådan på os! Vi er jo dine veninder," klagede Jose.
"Ja, Elsepelsepølse, og som dine veninder accepterer vi dig, akkurat som du er," kom det smilende fra Alice.
Jeg nikkede. "Gruppekram!"
Da gruppekrammet var dannet, sagde Alice:
"To indrømmelser på en dag, hva'?"
Der var stille i lidt tid, indtil jeg hviskede:
"Jeg elsker jer, piger."
Ella og Alice svarede hurtigt i kor: "Elsker også dig."
"Nej Zoe. Du elsker Alex og ikke os!" sagde Jose bestemt.
Jeg grinede let.
"Jeg elsker jer, og desuden har jeg altså en kæreste, så jeg elsker ikke Alex. Jeg er faktisk ved at komme over min forelskelse i ham, jeg følte bare, I skulle vide, at jeg har været forelsket i ham," sagde jeg - og håbede af hele mit hjerte, at det var sandt.
-----
Halløjsa!
Hvordan har I det?
Som jeg lovede, kom kapitlet senest lørdag :)
Jeg håber, I kan lide det!
Stem og kommenter, hvis I mener, kapitlet fortjener det!
Vi ses
Helene <3
YOU ARE READING
Alex fucking Johnson
Teen Fiction» "Du får hævn, Powers." "Jeg glæder mig allerede, Johnson." « ~ Zoe Powers er en af de få piger, der stolt ville kunne skrive under på, at hun ville svare nej, hvis Alex Johnson spurgte, om de skulle komme sammen. Had har altid været den eneste føl...
