I'm a fighter // f.l.

«Børnehaven»

Billede er af Louise*

"Mad!" Rumler min mave, da James og jeg fulgtes til kantinen. 

James er faktisk vildt fantastisk! Han var ret flirtende i starten, i Geografi timen, men efter et par afvisninger fra min side af, begyndte han at være sig selv over for mig! Han er den mest skøre person jeg nogensinde har mødt! Han giver knokel og high five på de særeste tidspunkter. Hans y-farve er regnbue, og hans y-dyr er en enhjørning. Fantastisk, ikk?

Efter engelsk, fandt jeg James på den anden ende af gangen, og vi følges nu til kantinen.

Da jeg valgte min mad, sandwich og en appelsinjuice, satte jeg mig ved siden af pigerne. James forsvandt ligepluslig. Men kom tilbage 3-4 minutter efter.... med sine venner.

Jeg sidder ved siden af Milla, og Louise samt Sasha sider over for os. James sætter sig ved siden af Milla, Sasha får Cameron, mens Louise får Nick. Jeg er så heldig at få fornøjelsen af at sidde ved siden af William. yay (Ironisk)

"hej smukke" Kommer han. "Hejsa" Siger jeg, og kigger på min sandwich. Ingen øjenkontakt til William. "Jeg håber det er okay vi sidder her" Siger han. Jeg kigger på ham, han har et flirtende smil på. Åhh gud. "Ja, hvorfor sidder i overhoved her?" Spørg jeg. "Vores bord... Det er der ikke..." Siger han, og rykker tættere på mig.

Jeg kigger latterligt på ham. "Det er væk?" Spørg jeg. Han trækker bare på skuldrene. "De er allerede igang med at planlægge den der vinterfest, som bliver holdt om nogle uger... Og de skulle åbenbart bruge et bord til den planlægning.... Vores bord" Sagde han. 

Han var rykket så tæt på mig, at jeg kom til at støde ind i Milla. Jeg rejser mig fra bordet "Okay... jeg har brug for noget luft..." Udbryder jeg, og går udenfor. Han er for meget. Jeg står udenfor og kigger på børnehaven der er ved siden af. De har for travlt til at lægge mærke til mig, som er 30 meter fra dem. Nogle leger gemmeleg, andre jorden er giftig. 

Det kom et sæt i mig, da døren åbner. Jeg kigger for at se hvem det er. Jeg sukker da jeg finder ud af det er William... Det høre han åbenbart.... "Hvad er dit problem" Siger han. Han spørg ikke, han råber ikke. Han siger det. 

"Hvad mit problem er, rager ikke dig" Svare jeg, og lægger mine arme over kors. Jeg læner mig op af muren. "hvad har jeg gjort dig?" Udbryder han. "Du er... du... argh, du er bare irriterende" Udbryder jeg. Fordi det er han. MEGET!

Han kommer tættere på mig. "Du er svær at finde ud af, Selma" Siger han, og tager sine hænder op af lommerne. "Hvad betyde det overhoved?" Spørg jeg, og giver et argh-jeg-forstår-det-ikke-hvor-irriterende-suk. "At du er så flink over for andre, mens du opføre dig som om jeg er Hitler, eller noget..." Siger han, med et grin.... Men det der flirtende smil er der stadig.

Jeg fniser lidt af hans kommentar, som var så ikke-sjov at jeg blev nødt til at grine. "Det der kan du godt glemme" Siger jeg, og kigger på børnene i børnehaven. Jeg kan mærke han kigger forvirret på mig. 

"Hvad nu?" Spørg han. "Du smiler sådan.... og du gør det der med øjnene" Siger jeg, og lade mine hænder falde langs min side. Han smiler og gør det der med øjnene. Jeg giver han er-du-seriøs-blikket. "Hvad? Det er bare sådan jeg ser ud!?" Påstår han.

William kommer lidt nærmere. Igen. "Så, du bryder dig altså ikke om mig?" Spørg han, og laver et grimt-nuttet-ansigt. Jeg ryster på hoveder, som betyder at han har helt ret. Han kommer nærmere, og læner sig op af muren, med sine hænder på vær sin side af min ansigt. 

Vores ansigter er 30 cm fra hinanden. "Der er intet ved mig du kan lide?" Spørg han. Hans øjne reflektere virkelig kønt, fordi han står helt rigtigt i lyset. "Præcis" Siger jeg nervøs og synker. "Du syntes slet ikke jeg er ... jeg ved ikke ... attraktiv, overhoved?" Spørg han, og læner sig frem, for at kysse mig.

Jeg tager min højre hånd, og slår ham så hårdt jeg kan (Og jeg har bokset i laaang tid, så jeg har måske ødelagt hans perfekte udseene.) Han piber og laver av-det-gjorde-fandme-ondt-lyde. jeg derimod, går tilbage til kantinen og spiser min sandwich op.