Selma flytter til Amerika for at studere på Hamilton High. Hun bror hos noget familie. Selma har en stor interesse for karate og har gået til det i snart 7 år. Når hun træner er hun i stand til at skubbe følelserne væk - hun træner en del.
Højest ra...
Det er MANDAAAAG! Argh, jeg orker ikke skole!!! argh!!!! Meeen, jeg bliver nødt til det.... Jeg tager mit tøj og makeup på. Mit hår redes og mine sko bliver bundet. Jeg kigger mig selv i spejlet, for at se mit mesterværk.
Jeg går ned af trapperne, og ind i køkkenet. Der ligger en seddel på bordet. Det er nederen at jeg ikke fik sagt farvel, men jeg er rest tilbage til skolen i Florida... Elsker dig Selma! ps, bare skriv. kh, Mark❤
Øhh what the fuuuck?! Jeg vidste godt han skulle tilbage til sin efterskole... men uden at sige farvel??? Omg, han er for meget!!! jeg kommer sådan til at savne ham.
...
"ER HAN BARE REJST!" Udbryder Sasha, midt i timen.... Jeg vidste jeg skulle vente med at sige det... "Hvis i skal forstyrre, kan i smutte op på kontoret!" Siger vores lærer Fie skeptisk. Argh lærer... "Undskyld... Vi tier stille nu" Siger jeg med et smil, for at dæmpe stemningen. Jeg kigger tilbage på Sasha. "Seriøst?" Hvisker jeg, men åbenbart lidt for højt... Mand, jeg er jo dårlig til a hviske!?
"Nej nu kan det være nok! Op på kontoret!" Udbryder hun. Ja hvem forstyrre undervisningen nu, huh, Fie!? Sasha og jeg rejser os op. "Nej. Kun dig Selma" Siger hun og tager sine briller tilstrækkeligt nok ned, så hun ligner en stresset advokat. Sasha sætter sig ned og giver mig Fie-er-vildt-nederen-blikket, og jeg nikkede. HUN ER FUCKING NEDEREN!
På vej op til kontoret ser jeg William. Shit! Der er en masse mennesker på gangen, som fylder det hele... hvorfor har såååå mange fritime på samme tid? #SchoolLogic Jeg gemte mig lidt bag eleverne der gik forbi. Som den klovn jeg er, snupler jeg over et eller andet, jeg tror jeg spændte ben for mig selv, eller noget... Det var ihvertfald ubehageligt....
Jeg lukker øjnene og forbereder mig på fladet. Da der er gået 5 sekunder åbner jeg øjnene. Jeg burde havdet ramt gulvet nu. Det første mine øjne ser er Williams perfekte ansigt. Han kigger mig ind i øjnene og smiler... ikke på en flirtende måde. Et sandt smil. Jeg kigger forvirret på ham. Hvordan fanden kan han ALTID være der for at gribe mig?!
"Du greb mig" Siger jeg for mig selv. "Ja angående det.... jeg ved jeg er dagens helt, altså daah, men det sker lidt for ofte, syntes du ikke?" Siger han, og smiler så jeg kan se hans tætsidende tænder.
Min mund fremskaffede et grin, og jeg tog min for munden. WOW, han greb mig... IGEN! WTF, hvem har lige så gode reflekser???
"Så det er længe siden" Siger han med sin hæse stemme. "Ja... Jeg har haft meget at se til..." Nikker jeg. Jeg går mod kontoret, mens William følger efter. "som hvad?" Spørg han. "Som at min fætter er til drenge, men datede min veninde... han datede i mellemtiden min ven. Han er rejst tilbage til Florida, men sidste uge har været så utilregnelig " Siger jeg. Han får chokerede øjne "Holy moly" Siger han og laver et lille grin.
"Hey det er ikke sjovt! Det er stressende!" Siger jeg med et grin, og slår ham på armen. Han tager sig til skulderen, der hvor jeg sklog ham."Hey hey karate kid" Griner han. Jeg griner af hans latterlige kommentar, men blev afbrudt fordi William bær mig op på hans ene skulder!
К сожалению, это изображение не соответствует нашим правилам. Чтобы продолжить публикацию, пожалуйста, удалите изображение или загрузите другое.
Jeg banker på hans ryg "Sæt mig ned" Griner jeg. "Aldrig!" Siger han og går normalt, med mig på ryggen... "Du var på vej til kontoret... Hvad har lille naugthy Selma gjort?" Spørg han, og jeg kan høre han griner en smule. Jeg slår han igen på ryggen, men de kommer ingen reaktion fra ham. Enten er jeg svag som et æg, eller så er hans muskler enorme!
"Jeg svare ikke medmindre du sætter mid ned!" Siger jeg, med et sukkende grin. Hvorfor i dutten grinte jeg der? "Jaja, men vent lige, vi er der næsten" Siger han, og jeg kan mærke han åbner og lukker nogle døre, fordi det giver en vind gennem mit hår.
Der får eg en fornemmelse af at han IKKE er på vej til kontoret. "Vent... Hvor bortfører du mig hen?!" Spørg jeg mystisk. Selvom jeg ved at jeg ikke kan komme fri prøver jeg alligevel. "Vent nu og se" Sagde han igen
Han bliver stående, og drejer sig en smile til vær' side. "Må jeg komme ned nu?" Spørg jeg, og spræller lidt med benene. "nååh, jo.. Selma. Det er rigtigt" Siger han, og sætter mig lige så stille ned. Helt ærligt?? Havde han glemt han havde mig over skulderen?! Jeg ser mig omkring. WOW.
