I'm a fighter // f.l.

«Min type?»

Jeg vågner indviklet i William. Hans hoved ligger på min arm, og vores ben er... ja se billedet, det kan forklare det bedre end mig:

Argh fordi vågner vi hele tiden SÅ akavet! og SÅ behageligt! Jeg kan høre min faster snakker i telefon ude i køkkenet. Og for at komme ud i køkkenet, skal man gå igennem stuen, hvor William og jeg ligger. Det vil sige, medmindre hun er gået ind gennem køkkenvinduet, har hun set mig og William sammen.

Når først min faster tænker noget, kan man ikke tale hende fra det!

Det er onsdag og solen står højt på himlen. Så vi skal i skole igen ARGH! Jeg prøver at fjerne min arm under hans hoved, men han tager fat i min arm med sin hånd. "Hvad skal du?" Spørg han uden at åbne øjnene. "Vi skal i skole" Piber jeg. Han åbner øjnene. 
"Jeg ved ikke med dig, men jag har sovet fantastik" Siger han og smiler. Ja spurgt, siger jeg bare. lol.

"Det kommer ihvertfald ikke til at ske igen, bare så du er forberedt" Og med det sagt, var jeg smuttet ud i køkkenet. "I er SÅ søde sammen" Begynder min pinlige faster. Jeg giver hende dræberblikket. "Faster.... William og jeg, kommer aldrig til at ske!".

"Hvorfor dog?" Spørg hun nysgerrigt. Hun er ALTID nysgerrig! "Lad os bare sige, at jeg ikke er hans type" Forklare jeg. Hvad skal jeg sige? 'Nej, han er til -engangspiger-' 
Nej det går ikke.

"Er han din type?" Spørg hun, mere interessant end nogensinde. Hun snakker til mig som om vi er bedste veninder. Jeg elsker hende og så videre, men hun er jo næsten 40 år gammel!
Men er han min type? Det er jo normalt ikke noget jeg ville gå efter....

"Jeg har ikke en type" Siger jeg stædigt og er i fuld gang med at lave kaffe. "Så han er altså din type" Konstatere min faster og giver mig 'blikket'. Jeg kan mærke jeg rødmer en smule. "Jeg vidste det" Siger hun, og går ud af køkkenet og op på sit værelse for at skifte fra sin morgenkåbe til hverdagstøj. Jeg burde også skifte til noget friskere tøj.

Jeg lader kaffen så og køle lidt af, og går ud af køkkenet. Jeg går et stort chok da William stod ved døren. Har han været der hele tiden!??? Hvor meget hørte han!!!

Jeg fremskaffer et lille skrig, fordi jeg som sagt blev forskrækket. "Undskyld ville ikke gøre dig bange" Griner han. Han ville helt sikkert gøre mig bange! "Hvor lang tid har du stået der?" Spørg jeg hurtigt. "I nok tid" Siger han og giver mig et slesk smil. Han går ind i køkkenet, men før han lukker døren, kigger han på mig og siger "Du også min type" og lukker døren. 

Jeg sukker dybt og går op på mit værelse. Jeg skifter til varme jeans og min dejlige grå store striktrøje. Jeg tager mine elskede  mørkebrune boots på. Jeg er klar!
Jeg pakker min skoletaske og svinger den over min skulder og går ned til min KAFFE!! I køkkenet sidder William, og drikker kaffe. Jeg drejer min krop for at få min kaffe. Den er væk!!! Jeg vender vredt mit hoved mod William. "Min kaffe??" Spørg jeg. Han slubre en stor slurk af det er ser ud som er MIN kaffe. MIN KAFFE!

Jeg går med hårde skridt mod ham, og tager min kaffe til mig. Han har drukket halvdelen.... HALVDELEN!!!! OMG!! "Svin" Siger jeg og giver man dræberblikket. Han kigger på mig som om han dagdrømmer, eller noget ligende. Wtf?? "Hallo, jorden kalder William" Siger jeg flabet og giver ham et smølfe-spark i knolden på ham. "Hey" Siger han  og retter blikket på mine øjne. "Er du... okay, eller noget?!!!" Spørg jeg bekymret. 

"Hader du mig?" Spørg han pludsligt. Nej jeg kan fucking li' dig din idiot! "Altså du tog min kaffe" Siger jeg stædigt. "Så hader du mig?" Spørg han. Argh, hvis der er nogle her der er dårlig til at lyve, er det mig. Jeg er elendig!!! Men jeg kan jo ikke bare sige 'nej'. Kan jeg?

"Ja, jeg hader dig" Siger jeg. Jeg ved ikke hvad jeg gør forkert når jeg lyver, men et eller andet gør jeg forkert, fordi hans blik skriger 'jeg tror ikke på dig!'. "Du lyver" Siger han, og rejser sig fra sin stol. Hvad sagde jeg!

"Nej" Synker jeg hurtigt, da han går et skridt mod mig. "Se du lyver" Udbryder han, men på en måde beroliger det mig. "Hvorfor tror du det? Du bestiller jo ikke andet end at få mig til at hade dig" Siger jeg og rammer væggen mod min ryg. Fuck jeg er fanget.

"Hvad laver du?" Spørg jeg, da hans fjæs nærmer mit. "Det her" Hvisker han nærmest og vores læber mødes. Vores kys bliver hurtigt til et snav. 
JEG SNAVER MED WILLIAM!

Jeg skubber ham væk, selvom jeg allerhelst ville have det fortsætter. "Hvad nu!" Udbryder William, og kører sin hånd gennem sit hår. "Jeg vil ikke være en af dine fucking legetøj, som du bare kan lege med, når du får løst... eller smide væk når du bliver træt af mig" Udbryder jeg, og bliver stående. Hvorfor bliver jeg stående?
Jeg ved jeg har ret, så jeg ved jeg nok skal vinde den her diskussion!