«Det skal være fair»

2.1K 55 0
                                    


Jeg tror aldrig jeg har set William så vågen som han er nu. "Hvad fuck Sel!" Siger han, og lægger sig igen. "Nej, vi skal alligevel stå op om 4 minutter!!" Siger jeg, og sætter mig på sengekanten. "Ja, tro på det" Siger han flabet i puden. Nåh, nu er jeg fornærmet. Ej jeg er glad nok, så kan jeg have alene-tid. Det elsker jeg at have om morgenen. En tid hvor det bare er mig, og en dejlig kaffe. Og selvfølgelig også min elskede mobil!

Jeg går ud af værelset og ser Nick sidde i køkkenet. "Hva' så Nick!" Siger jeg, uden man kan høre at jeg er skuffet. Det er ok, jeg kan bare være alene, med Nick. 

"Hey Johnson" Svare han, og vi giver hinanden det bedste high five der er set i verdenshistorien. "Så hvad har dig og Louise lavet?" Spørg jeg nysgerrigt. Han giver mig hvad-snakker-du-om-blikket. "Hvad mener du?" Spørg han så endelig."Du ved" Sagde jeg, og bevægede mine øjenbryn op og ned. "nåååh... naaaah, sådan er jeg ikke rigtig, jeg er m..." Jeg afbryder ham, ved at omfavne ham i et stort kram. "Hvad er der galt?" Spørg han. 

"Jeg er bare glad for du ikke udnytter min veninde...." Siger jeg og hentyder til både Mark OG William. Mark har snavet med en anden... dreng. William er player, så det er normalt for ham, men det gr det jo ikke okay at knuse pigers/drenges hjerter på den måde...

"Vil jeg vide hvad du mener med det?" Spørg han, og lægger sin kaffe fra sig. "Det ved jeg ikke, men jeg diger det ikke, fordi HAN er lige ved siden af" Sige r jeg og hentyder til William. Jeg undgår at nævne Mark, jeg tror ikke engang Nick og Mark kender henanden, så det der ligemeget. "ahh, William... Vent??? havde i..." Kan gør det samme med øjenbrynene som jeg gjorde lige før. Jeg griner over hvor latterlig han er, og henter noget færdiglavet kaffe, som Nick allerede havdet lavet. Tak Nick.

"Nej. William? Aldrig..." Siger jeg, og drejer rundt i min kaffe. "Virkelig? Du er den første pige der siger noget i den stil." Siger han, og kigger på mig. Jeg ser Louise på vej ind i stuen, men jeg giver hende signaler til at gemme sig lidt, bag væggen. Nick så ikke Louise, men da jeg begyndte at lave fagter med hænderne, begyndte han at kigge, først mærkeligt på mig, men derefter bag sig. Louise havde allerede gemt sig der.

"Hvad var det?" Spørg han. "ikk, noget vil du have endnu en kop kaffe?" Spørg jeg, og holder kaffekanden i hånden. "Hvorfor ikke.." Siger han, og lader koppen glide hen af bordet, hen til mig. Jeg hælder op, og giver ham den tilbage. Sukker og mælk kan han selv gøre.

"Såå, kan du godt... sådan... lide Louise?" Spørg jeg, velvidende at Louise lytter med. "Altså Louise er sød. Hun er virkelig smuk, og så har vi faktisk en del tilfælles. Så ja jeg kan godt lide hende" Siger han, og der vokser et stort smil på hans ansigt. 

"Kan du sådan... li' li' hende??!" Spørg jeg glad, Louise bliver overvildt! "ja det kunne jeg faktisk godt" Siger han og tager en tår af sin kaffe. "Kunne?" Spørg jeg, og tager nu selv en tår af kaffen. Mmmmhhh dejlig, dejlig kaffe!

"Ja... jeg ved ikke... hun er på en eller anden måde anderledes... Jeg kunne godt lide det når hun sad i kantinen, og smaskede mig op i ansigtet for at f mig til at forsvinde.... Eller dengang jeg lagde min arm om hende og hun bed i min fingre." Siger han, og ligner en der dagdrømmer. WTF???!!

Jeg ser forviiret-skræmt på Nick. Han lægger mærke til jeg nedstiger ham. "Hvad!?" Spørg jeg chorkeret. Han er syg den dreng, haha. "Jeg mener, det er ikke fordi hun smaskede mig i hoved eller bed mig... Men dengang jeg havde noget at kæmpe for at få... Det er ligesom i fodbold..." Typisk drenge at sammenligne deres problemer med fodbold... 

Han fortsatte" Jeg vil meget hellere vinde guldet fordi jeg er god til fodbold. Jeg vil ikke vinde fordi modstanderens hold er bestukket til at vinde. Det er ikke fair... Ikke for mig eller modstanderens hold. Jeg vil have det der er mellem Louise og jeg er fair." Siger han.

Wow. Nick er den person som til en fest kommer udklædt som unicorn. Han er en  sjov, klodset, akavet, nørdet person. Jeg har aldrig nogensonde hørt ham være så dyb. "Wow... Dude... Du er sku' faldet for hende" Siger jeg.
Han smiler.

I'm a fighter // f.l.Where stories live. Discover now