I'm a fighter // f.l.

«Balloner»

Vi er et sted, hvor der ingen mennesker var.... En gang, eller ligende. Han åbner en dør. Han holder mig for øjnene, og viser mig vej. Han fjerner sine hænder, og lade mi se 'overraskelsen'. Vi er i et værelse. Et soveværelse, med en masse balloner i forskellige farver, og former. Ballonerne er oppe i loftet, så der er en del snore der hænger ned, fra ballonerne.

"Balloner?" Siger jeg, som om det var det der var overraskelsen. Han nikker med et skævt smil. Han hiver i en snor, og en gul ballon kommer frem. Han laver et lille hul i den, med tænderne. Man kan høre luften komme ud, men William skynder sig at sætte sin finger for.

"Hør her" Sagde han, og suger luften ind i sine lunger. "Hvad så Selma" Siger han, med den lyseste stemme jeg i mit liv har hørt. Det er helium balloner!!! Jeg begynder at grine. VIRKELIG MEGET! Jeg tager min egen ballon ned. En blå ballon. "Så hør det her Lachowski"Siger jeg, og bider hul. Jeg inhalere luften, og begynder at smile.

"Hvorfor gik kyllingen over vejen?" Siger jeg med en lys stemme. Jeg fremskaffer et lille grin. Han kigger uforstående på mig, og jeg svare på mit eget spørgsmål. "For at komme over på den anden side af vejen, duh" Siger jeg, og ved et uheld smutter ballonen ud af min tommel-, og pegepinger. 

Jeg får et lille chok, og spænder ben for mig selv. Jeg falder. Flot Selma. Flot. Men jeg landte blødt? Denne position minder mig om i onsdags, hvor William havde grebet mig, fordi Allison ikke gjorde. Greb William mig?

Jeg drejer mit hoved, og jeg ser et kønt ansigt. Williams ansigt. "du har en dårlig humor, Johnson" Siger han, og læner din pande op af min. "Nej, du forstår den bare ikke" Sagde jeg flabet, men det ser ikke ud som om det generede ham med min flabet-hed. Han trækker sin pande væk fra min.

Jeg kigger ind i hans øjne. "Du er faktisk virkelig køn" Siger jeg, og kniber øjnene sammen. Han smiler. "Det er jo det jeg har sagt hele tiden" Siger han, og hjælper mig på benede igen. "Tak" Mumlede jeg, og tørrede støv af fra min nederdel. Jeg har en ok lang crop-top på, med en højtsiddende nederdel på. 

"Tak for hvad?" Spurgte han, og så undrende på mig. "For at du er der når jeg har brug for dig." Siger jeg med et smil. "Det er jo anden gang du har reddet mig fra at falde på gulvet med et  *dunk*" Fniser jeg. Jeg smiler, og William læner sig frem. Han lægger sine hænder på min hofte. Han læner sig frem for at kysse mig. Hvad fanden? 

Jeg lægger mine hænder på hans brystkasse, og skubber ham væk. Han kommer tilbage mod mig, og jeg giver ham en lussing. "Hey, mange piger ville DØ, for at være sammen med mig!" Udbryder han, og tager sig ved sin kind. Jeg slog vist ret hårdt, så kan han lære det...

"Du glemmer vist at jeg ikke er hvilken som helst!" Udbryder jeg, og løber ud af værelset i høj hast. Jeg smækker selvfølgelig døren efter mig, for at gøre det mere dramatisk.

Jeg vil ikke være her mere... Jeg er fuld og ked af det... Det er ikke en god kombination... 

Jeg går ned af trappen, og ser en fest. En fest der var større end før. WOW 50 mennesker blev til 200, på.... 20 minutter? jeg klamre mig til gelelæneret, jeg vil helt ikke brække mine ben idag.... 

Jeg er endelig nede, med foden plante jorden. "Selma, Selma" Kan jeg høre en madlig stemme råbe. Men hvem? Jeg vender mig om, og bliver lykkelig over at se Felix! Jeg løber mod ham, og vi mødes i et stort kram. "Jeg vidste ikke du ville være her" Siger han, mens vi krammer. "Jeg vidste heller ikke du ville være her!" Siger jeg, og vi trækkers fra krammet.

"Så, vil du have en drik?" Spørg han.

...

Jeg vågner klokken....10:04? Okay... hvad har jeg lavet? Hvis seng lægger jeg i? 
Det sidste jeg husker er at kramme Felix...