girls can do everything

2{} En fødende hval

Jeg vågner ved lyden af min irriterende alarm. Jeg gnider mine øjne og kigger mod drengene, de sover stadig. Jeg skynder mig ud i bad. Når man nærmest bor med drenge året rundt lærer man at tage hurtige bade. Jeg tager mine spillershorts på og en sort hoodie udover min fodboldtrøje.

Jeg går ind på værelset igen. Drengene sover stadig. Dovne snothvalpe. Det er altid mig, som vækker dem. De vågner aldrig ved almindelige vækkeure. Engang kom vi for sent, fordi da jeg var færdig og havde vækket dem, låste de døren og beordrede mig til at vente. Jeg smiler lusket. Jeg har fået en ide. Det her bliver så godt, de kommer sikkert til at hade mig, men pyt skidt.

Jeg finder en meget høj lyd inde på min telefon, det ender med en hval, der føder. Nu tror i sikkert jeg er psykopat, men den er faktisk meget ukomfortabel at vågne til. Ikke at jeg har prøvet det, men jeg har prøvet at vågne til min brors stemme. Næsten det samme.

Og hvis det skal vække drengene skal det være det. Jeg trykker på knappen og en meget høj lyd af en hval, der føder starter. Jeg er selv ved at dø af grin. De falder alle tre ud af sengene af forskrækkelse "Hvad var det?" Spørger Jacob forskrækket "En hval, der føder. Den perfekte start på dagen syntes i ikke?" Siger jeg flad af grin "fuck en spade mand" jeg griner endnu mere "du burde ikke være født. Fuck tilbage til din mors mave og lad mig sove din gnom" drengene falder sammen i sengene, men rejser sig så. De er sikkert sultne. De laver ikke andet end at æde alligevel. Ikke at jeg er meget bedre.

Drengene har fået tøj på og jeg fået redt hår. Vores sports tasker er pakket. Vi tager dem med ned til bordet da vi skal afsted lige efter morgenmaden.
Nede i restauranten finder vi et bord. De andre kommer efter små fem minutter. Langsomme skildpadder.

De går direkte hen til buffeten, typisk. Endnu en vidunderlig ting omkring drenge. De psier uendeligt meget som i jo nok ved. Og der er ro imens. Drengene kommer over med tallerkener fulde med mad "Skal i fodre en elefant eller hvad?" Siger jeg grinende. Jeg går op til buffeten, der er lange rækker med mad. Jeg starter ovre ved yoghurten. Jeg vender mig om og det sker så hurtigt jeg knap når at opfatte det, men jeg ligger altså pladask på røven. Jeg kigger op og stirrer ind i nogle grønne øjne "Jacob, din klovn!" Siger jeg til ham. Jacob griner bare. Ondt. Jacob rækker mig en hånd. Yoghurten landede heldigvis ikke ovenpå mig, men på det stakkels fine gulv. En tjener kommer susende, jeg smiler taknemmeligt til hende. Jeg får fundet noget NYT yoghurt og en masse frugt. Jeg går tilbage til bordet og drengene sidder flade af grin "Hvor er i lede!" Siger jeg fornærmet. De så åbenbart mit lille stunt.

Vi sidder, griner og snakker da en sorthåret og en brunhåret dreng kommer over fra et andet bord "I er holdet fra Trondheim?" Spørger ham den brunhårede som et spørgsmål. Jeg nikker

"Godt. Vi ville bare lige informere jer om at jeres og vores hold skal dele bus." Siger den sorthårede - "Flere med en penis, fedt" mumler jeg sarkastisk. Jeg kan se, Jonas er ved at grine,men prøver at holde det inde, men til sidst går det ikke. Han griner helt vildt og jeg giver ham stop-dig-selv-blikket, hvilket bare får ham til at grine endnu mere. Jeg laver et opgivende grin og spiser færdig. Drengene sender mig mærkelige blikke, men jeg lever med det. De får tæsk af mig på banen om lidt alligevel. Det hele handler om vilje. Og den har jeg mere af en dem tilsammen.

Alle er færdige med at spise og vi står nu ude ved bussen. Jeg går ind og finder en plads ved en af de der pladser, hvor der er to sædder og så et bord og så to sædder overfor. Jacob, Malte og Jonas kommer over og sætter sig, vi snakker indtil trænerne beder om ro. Alle bliver stille "Som i nok ved skal der afholdes after-party som i unge kalder det imorgen og i næste uge. Og vi vil derfor bede holdene om at være flinke overfor hinanden, vi skulle helst ikke have nogen slagsmål." Siger træner Will. Drengene fra det andet hold smiler kækt. Jeg vrider mig lidt. "Træner, kommer der kun drenge elleeeeer?" spørger jeg og trækker det sidste ord ud "Beklager Johnson det gør der desværre." Siger han grinende. Jeg sukker og håber at nogle piger beslutter for at crashe festen. Det sker tit. Det kunne være en drøm, sådan seriøst.

Bussen holder endelig. Der bliver mast og skubbet for at komme ud. Jeg kommer så til at stå kvalmende tæt på en dreng fra det andet hold. Jeg kigger ikke på ham. Men da han skubber til mig, skubber jeg selvfølgelig tilbage. Retfærdighed. Eller dårlig opførsel. Hvad man nu beslutter sig for at kalde det.

Vi går ind i omklædningsrummet for at klæde om. Jeg har allerede shorts og trøje på, så jeg mangler bare benskinner og strømper. Jeg skifter med drengene. Ingen af dem smider alligevel bukserne. Eller måske, men ikke underbukserne. Jeg sætter mit hår op i en hestehale og trasker ud mod banen i mine hvide fodboldstøvler. Vi er godt igang med opvarmningen, da der bliver fløjtet til, at alle skal finde den rette bane.

læs
Som der er blevet skrevet før, er denne bog gammel, og jeg beklager meget for den dårlige handling. (Den bliver værre hen af, men til sidst er mine skrive evner okay)
Men tak for at læse med. Jeg arbejder lige nu på en ny og meget bedre bog. Tak.