girls can do everything

47{} "Regnede du ikke med det?"

"Du siger seriøst ikke, at du spyttede det ud over ham?" Martinus' grin fylder den ellers tomme havn, jeg mærker latteren stige op i halsen, det er det her der betyder det meste at sidde med en, der kan gøre dig så glad. Så glad at det er fantastisk.

"Jo, han blev så gal!" Siger jeg grinende.

Martinus stilte tyvetusind spørgsmål omkring hvorfor jeg ville væk, men det er okay for det er sådan Martinus er. Det er sådan man kan hade ham mest og det er sådan man kan holde af ham det meste. Jeg er slet ikke helt klar over endu, at Martinus har ændret sig utrolig meget over de måneder jeg har kendt ham. Det er fantastisk at se et menneske gøre det.

"Jeg ville ønske verden ikke var så forvirrende." Siger jeg og kigger ud mod vandet. Jeg ville ønske jeg ikke var så forvirret.

"Vi ville ikke opdage nye ting, hvis ikke verden var forvirrende." Svarer han. Jeg ser overrasket på ham "Hvornår blev du så poetisk?" Spørger jeg grinende. Han smiler fjoget. Vi rejser os og går igennem den tomme forladte havn. Havnen der altid er fredfyldt.

-

Han får mig til at grine, men hvorfor? Hvorfor fanden gør han det? Vil jeg have ham til det? Vil jeg have, at det er ham der skal være den, der får mig til at grine? Den der gør mig glad? Den norske popstjerne der for helvede vinder mit forbandede hjerte!

Det våde kunstgræs ligger som et blødt lag på jorden. Jeg løber hen mod en bold, der ligger ude på banen, jeg smiler. Det her har jeg sgu savnet! At løbe på en bane, en bane jeg hører hjemme på. En bane der giver mig styrke. En fodbold bane. Min fod hamrer mod den runde fodbold og den flyver fra midten og ind i nettet der ryger tilbage. Det er så dejligt. En følelse, der er savnet. Jeg savner de mange dage med fodboldkampe. Fodboldsæsonen er jo ved at være slut og det savner jeg. Jeg savner følelsen af at hamre bolden i mål, score og takle med mine elskede drenge foran modstanderne.

"Du kan stadig."

"Regnede du da ikke med det?"

"Nope."

"Fuck dig."

Hans grinende stemme fylder fodboldbanen og det er så forbandet irriterende. Jeg kommer automatisk til at grine, for det er det Martinus gør. Gør mig glad.
"Jeg er bedre end dig!" Forsvarer jeg mig, han skyder underlæben ud. NEEEEJ! Lad vær med det Martinus! Jeg kan ikke fucking stå for det! Hmmmm..... Ondt. Meget ondt.

"Nope"

Jeg griner af hans meget fjogede ansigtsudtryk.

"Din grin er sgu meget sødt."

WHIIIII!

AND I'M THE ONLY ONE INVITED!🔥🔥

Jeg undskylder for en sen opdatering, har haft travlt med skolen!