girls can do everything

28{} Gummitrolde & Handicappede

"Kom tilbage din lille gummitrold!" Råber Marcus, jeg stopper brat. *klask* siger det da Marcus brager ind i mig "Jeg er aldeles ikke nogle gummitrold" siger jeg flad af grin. Den dreng er fandens skør.

Da mig og Marcus stadig ligger på gulvet kan vi høre nogle grine ude fra entreen. Og et lille fnis, stemmerne kommer tættere på. Marcus der sidder ovenpå mig har sjovt nok også bedre udsyn "Maaaarcuuus! Jeg ender jo som en pandekage!" griner jeg,Marus kigger bare ned på mig med et smil på læben. Neeejjj. Ikke K!!! "Nej! Hjææælp! Fandens også!"

"Deeeeet...kiii..ilder!" Råber jeg mens jeg vrider mig af grin på et køkkengulv, med en Marcus der nok spiser mursten til morgenmad ovenpå mig.

*Host* Marcus stopper med at kilde mig og kigger i retningen af hvor hostet kom fra "Frihed! Fandens forsøg på at dræbe mig mislykkedes! Ha," siger jeg grinende. Jeg kan se Marcus ryste grinende på hovedet. Men kigge tilbage mod døren. Jeg kigger også derover.

Og ser fandens forsøg på at skabe et menneske.
Hvis i gættede Astrid, gættede i fuldstændig rigtigt *host, host* prinsesse perfekt...
Hvem sagde det?!

Og ved siden af hende står Martinus *Chok!*

De står begge og ser mærkeligt på os. Nok fordi Marcus stadig sidder på mig. Astrid holder nogle poser i hånden. Btw så er det Lørdag. Vigtig viden.

Og grunden til at jeg er begyndt at kalde hende Astrid er da Prinsesse perfekt bliver for.... perfekt. Jepsi! Der var det. Kæft jeg er smart hva?

Jeg tager hurtigt Astrid i at sende mig et opgivende blik.

"Nåååhh... hvad har i så lavet?" Spørger jeg mega akavet. Der kommer intet svar "en masse forskelligt. Tak fordi du spørger Madison" svarer jeg mig selv. Da ingen af de andre gad. Hrmf.. Marcus sidder bare og er ved at eksplodere af grin. Men da Astrid lige pludselig vender om på hælen og går samtidig med hun trækker Martinus bagefter sig, eksplodere Marcus af grin.

•••••••••

"Maaaartiiinuuus!!" Siger jeg med de største hundeøjne. Han sukker opgivende "Okay!!" Siger han "Kvindedemokratiet er et mareridt!" Siger han og smider sig i sofaen. Jaaahhh!! Jeg får lov til at vælge film! Marcus er ved at hente mad og Astrid er på toilet.

"Skøre kegle" Kan jeg lige akkurat høre ham sige, og i det næste sekund har jeg tyret en sofapude i skallen af ham.
Det hele ender så i en pudekamp, men den stopper da Astrid kommer og sætter sig på Martinus. Så jeg selvfølgelig ved et 'uheld' kommer til at ramme hende i stedet for Martinus. Hvad kan jeg sige? "Ups?"

Min telefon lyser i det samme op.

Natalie! Er der om 5...køzz.

Mig: super!...glæder mig til at se dig. Ps: Astrid er her!

Jeg går ind på Instagram og stalker nogle forskellige profiler mens jeg kan høre Astrid snakke til Martinus. Jeg er lige ved at se en sygt sej kagevideo da en besked fra Natalie dukker op

Natalie: øv.. Ses snart!

Jeg rejser mig og går op ovenpå da jeg skal have flyttet mine ting ind på gæsteværelset hvor mig og Natalie skal sove. Marcus, Natalie og jeg havde nemlig aftalt et film Marathon, men det var meningen at Martinus også skulle have været med, men han valgte Astrid istedet. Sååå...

Da dørklokken ringer løber jeg ned af trappen. Og nærmest river døren op "NATTIE!!" råber jeg og omfavner Natalie "Maddy!" Siger hun glad. Vi slipper hinanden og hun kigger sig omkring. Hun har jo faktisk aldrig 'mødt' Marcus og Martinus. De har kun set hende bevidstløs og hun har kun set Marcus på en skærm.

Jeg hjælper hende op med hendes ting "Ejj, Jeg kan sige dig de var ved at æde hinanden!" Siger Natalie grinende. Det var Smilla og en eller anden lost dreng. Der havde ved at sluge hinanden nede ved en bar i Trondheim dengang Natalie skulle afsted.

Vi går grinende nedenunder, hvor Marcus står med pizzabakker i hænderne, men da han ser Natalie stiller han dem straks på bordet "Natalie!" Hviner han, men Natalie bryder bare ud i grin. Hvorefter de omfavner hinanden "Så du er den dreng jeg har hørt om fra Maddy" siger Natalie grinende. Marcus sender mig et drillende smil...Pinligt.....
Martinus fnyser bare da Natalie siger det.

"Hør her kammerat!" Siger jeg med en luftet pegefinger mod Martinus  "Hvad er der lige sket med dig! Tidligere idag var du et rart menneske, men det kan man nok kun være i to minutter før fanden kommer igen!" Siger jeg ærlig talt såret. Jeg troede Martinus var kommet over sin dårlige periode. Åbenbart ikke...

•••••••••••••

"Flyt dig din flodhest!" Skriger Marcus. Da Natalie har sat sig på ham, og mens jeg sidder og skraldgriner har jeg fået dette på video! Natalie tager fornærmet hånden op til hjertet og gisper dramatisk "Kaldte du mig lige fed!?"

"Jep"

"-Røvhul"

"-Fede flodhest"

"-Din lille bananr-"

Natalie når ikke at afslutte sin ellers så flotte sætningen. For døren bliver nærmest sparket ind og Astrid står i døren "Gider i ikke lade være med at larme! I lyder som nogle handicappede børn, orv vent!.   Det er i!!.... i ødelægger min tid med Martinus!...Aargh...Bare hold her væk fra mig, beskidte rollinger!"siger hun med skinger stemme, men ikke specielt hørt. Nok så Martinus ikke skal høre det. For hver gang han er inærheden er hun et sødt væsen. Eller rettere sagt djævlen i en utrolig flot forklædning.

Hun vender om på hælen og går igen. Marcus sidder fuldstændig forstenet "Nu forstår hvad du mente med djævel i forklædning ,Maddy" siger Natalie endelig "Enig, tænk at hun kunne sige det" siger Marcus stadig lamslået....og det værste er Martinus vil ikke engang tro os hvis vi siger det...

VENT....Jeg fik det på video....

Undskyld for den lange ventetid. Jeg har haft rigtig travlt på det seneste.. håber det er iorden.

🌸🌸