Hun spiller for drengene. Hun er en af dem.
Madison Johnson spiller fodbold på drengeholdet. De tager til et cup i Bergen. Her møder hun to drenge. To verdenskendte drenge. Og lad os bare være ærlige, livet går ikke helt stille med drenge som dem...
Der er sket det vildeste. Martinus overtalte sin far så jeg skal med på Tour! Drengene skal spille i Tyskland, Østrig, Grækenland og Finland. Da de allerede har været i Norge og Sverige, samt Danmark.
(Magter ikke den rækkefølge på koncerterne der er i virkeligheden. Så det her er tilfældigt!)
Jeg står og er ved at putte det sidste creme i ansigtet. Da min hud skal være motherfucker blød. Hehe!
Musikken der spiller i baggrunden er nogle af Marcus og Martinus' sange da jeg jo skal varme op til Touren skal jeg ikke? Jeg nynner lidt med og går rundt imens jeg opfinder nogle basic ting jeg vil sammensætte til et outfit.
Da jeg endelig finder noget jeg syntes er perfekt til den første koncert vi skal til. Tager jeg det på.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg kigger mig selv i spejlet en ekstra gang og nikker så. Det går an.
SHIIT! Jeg har glemt at pakke! Jeg har fucking glemt at pakke! Jeg tager mig frustreret til hovedet og begynder at fare rundt som en kylling i et bur med Flamingoer. Mærkelig sammenligning, but it's true.
Se det i øjnene jeg når det forhelvede ikke! Jeg smider noget af mit yndlings tøj ned i en kuffert. Samt mit toiletgrej. Nogle ringe. Min oplader, samt Power-bank. Jeg pakker nogle af mine Random shit ting og så er det vidst det. Jeg når lige at puste ud inden min mor kalder på mig nede fra stuen.
Et vindersmil breder sig på mine læber. Jeg smiler triumferende over mod kufferten. Og giver den dræberblikket. Hrmpf.
Jeg trasker nedenunder med min faktisk ikke så store kuffert på slæb. Den vejer sguda 76 kilo. Jeg ender jo med rygsmerter. Dræberkuffert.
Forventninger er dårlige ting. Især når man forventer at ens tvillingebror vil hjælpe én, men nix. Sådan en dejlig tvilling har jeg ikke. Jeg har sådan en tvilling der bare står og griner, mens man kæmper mod helvedet selv.
Endelig. Fucking endelig er jeg nede af trappen. Jeg.Hader.Trapper.
Marcus står med et smil på læben. Henne ved døren. Jeg kan se smilet gemmer på at han er ved at bryde sammen af grin Bananrøv.
-
Ude i bilen er der anspændthed. Jeg kan tydeligt fornemme at Kjeld-Erik syntes, at jeg ikke er god for hans drenge. Det samme med Gerd-Anne. Det sårer mig faktisk. Jeg er kommet til at sidde op af vinduet længst væk fra Martinus. Han dufter ellers meget godt. Tihi. Fuck hvor mærkeligt.
Efter et par timers kørsel er vi på en rasteplads. Jeg går ind i butikken for at få mig noget at spise. Jeg går over til chokoladerne da de er fucking gode! Da jeg jo så klodset som jeg er støder ind i en, men ikke bare hvem som helst. Nemlig jordens hotteste dreng. Hottere end Martinus.
Sorry Martinus. Men du er overgået for vildt!
Jeg kan mærke rødmen stige op i mine kinder "Det må du altså undskylde!" Siger jeg undskyldende. Et smil breder sig på hans flotte læber "Det var min skyld. Jeg er Zander" sige han og rækker sin hånd frem.
"Madison" siger jeg og trykker hans hånd. Fuck vi er gammeldags. Ahah!
Jeg vender mig om for at tage min chokolade "Orv, har du snap?" Spørger han "Jep!" Svarer jeg.
Vi udveksler snaps.
Zander.Zander har tilføjet dig på snap.
Hvem hedder lige Zander.Zander. Ahah! Pyyyt! Jeg sender ham et smil og tager afsked. Marcus står med løftede øjenbryn og kigger da jeg vender mig om. Jeg sender ham et smil og han prøver at smile et tilbage, men det mislykkedes.
