girls can do everything

4{} "Drenge, k?"

Vi er tilbage på hotellet. Will har lige fortalt, at vi skal spise sammen med Trofors holdet. Jeg kan åbenbart ikke få nok af drenge. Men det er det, som er så rart ved fodbold. En fodboldkamp kan være forfærdelig. Du kan være de største fjender på banen, men udenfor banen er man ens. Så er man venner. Eller det afhænger selvfølgelig af personen. 

Der er en time til at vi skal mødes. Jeg tænder bruseren og mærker det dejlig varme vand massere mine skuldre. Jeg lader det varme vand løbe ned af min nøgne krop. Og gøre den ren. Ad det lød poetisk, og lidt klamt.

Jeg går ud af bruserne, efter at have vasket mig og mærker en kold luft ramme mit ansigt. Jeg tørrer min krop. Jeg finder mit outfit. Nogle nike pro tights og min mørkeblå nike hoodie samt redder mit hår. 

Selvom jeg ikke er pigen, som pynter sig, tværtimod, så har jeg alligevel enormt mange ubrugelige smykker som min mor insisterede på, at jeg skulle have med, da hun mente de var 'uundværlige' - sådan er min mor. En rigtig Karen. Hvis i forstod den. 

Jeg åbner døren og træder ud i værelset. Jeg kigger rundt i værelset. Drengene er her ikke?
Jeg mærker noget koldt ramme mig bagfra. Jeg stivner.
Så kan jeg høre nogen grine bag mig. 

Vi sidder alle i den varme bus. 

Jeg er stadig våd på ryggen, selvom jeg skiftede min nike hoodie ud med en grå fra Stussy. Imens vi kører forestiller jeg mig alle mulige scenarier i hovedet, hvor jeg enten myrder er ydmyger dem. Og hvis du absolut skal spørge fra nogle så nej. Nej, jeg er ikke psykopat. 

Bussen holder endelig. Jeg stiger ud, der er dejlig køligt i Bergen om sommeren. Vi finder en fin restaurant, hvor vi skal spise. Det er en hyggelig grill restaurant. Da der jo kun er drenge undtagen mig. Så det blev grillmad. Altså, hvem kan ikke lide grillmad? Vi sætter os ved to store bord. Trænerne sidder ovre ved et tredje bord.

Jeg sidder ved siden af Malte og en eller anden fra det andet hold
"Hey" siger ham drengen ved siden af mig. Malte er fordybet i en samtale med Jacob.
"Hejsa" siger jeg. Han er egentlig meget pæn. Han rækker hånden frem "Jeg er Marcus" siger han "Madison" siger jeg og tager hans hånd. Gammeldags egentlig. Vi snakker ikke mere sammen, for han vender tilbage til sin sidemand og jeg snakker med Noah på den anden side af bordet. Vores mad kommer og jeg salver det næsten ihjel. Nogle mennesker elsker duften af nyslået græs. Jeg elsker duften af grill. Jeg håber ikke, at jeg er alene om den. 

I bussen er der alt andet end stilhed. Altså virkelig har nogen sprunget en bombe eller hvad? Det er jo helt sygt. Jeg tror snart jeg får tinnitus. Mine trommehinder springer snart og når de gør håber jeg, at alle andre føler skyldfølelse og kommer, for at ligge blomster på deres grav. Det var da de mindste de kunne gøre. 

Endelig. Endelig ude af bussen. Jeg suger det friske luft til mig. Som om jeg har været fanget i en kasse i 23 måneder. Det er så ulempen ved drenge. Hvis ikke de har brugt en af de der mandeparfume tingedinger er de ikke de mest velduftne skabninger. 

Drengene maser og skubber på vej ud af bussen. Jeg er dog allerede ude af bussen og venter. Det handler om at skynde sig. Som en ninja. Jeg tager min telefon frem, for at filme til min mor og i det samme er der en fugl, der skider ned i hovedet af Ralle (Rasmus) Hvor heldig har man lov at være! Jeg har fået det her strålende øjeblik på video! Jeg knækker sammen af grin. Jeg får helt tårer i øjnene. Jeg hiver efter vejret. Ralle styrter hen til mig, jeg kigger uskyldigt på ham. Han viser ingen tegn på medlidenhed "20?" Spørger jeg, han nikker kort. Jeg sætter i løb. Og efter de 20 sekunder sætter Ralle også i løb. Jeg skriger helt vildt og løber rundt på pladsen. Det meste af fugleklatten er ude af hans hår allerede. Han er kun får meter fra mig da jeg drejer og spænder den anden vej. "Hjæææælp!!" Skriger jeg.

Ingen hjælper mig. Dem fra det andet hold, fordi de ikke kender mig. Og mine egne drenge fordi de morer sig. Hvor er de søde. Mærk ironien.

"Drenge, k?" Råber Ralle. Drengene nikker. 

Neeeeej. 

Ikke K.

Jeg skriger endnu højere nu "NEEEJ DRENGE IKKE K......HJÆÆÆÆLPP MIG!!" Drengene kommer styrtende hen til mig og Malte og Jacob stopper mig og løfter mig. De ligger mig ned på græsset. Og gæt så lige hvad k betyder.Kilde.

De kilder mig allesammen og jeg er sikker på, at jeg skriger af grin..
Jeg hader de drenge.

Tusind tak....!